Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre Anonym
Jeg er færdig med handelsskole her til sommer og har allerede planlagt at komme på fabrik derefter, da jeg har det meget skidt med andre mennesker. Men jeg regner ikke med at jeg skal være på fabrik i mere end 2-3 år og så vil jeg gerne ud og opfylde mine drømme. Problemet er bare at jeg ikke ved hvad jeg vil. Der er ikke nogen jobs der interesserer mig og jeg har konstant dårlig samvittighed over at jeg ikke går i gang med noget jeg elsker. Hvad skal jeg gøre?

Hva med at fortælle hvad du elsker... klarsyns-klumpen
Hvis du gerne vil have hjælp til at se hvad der godt for dig, må vi også vide, hvad det er du brænder for ?, pusler med i fritiden ?, har nemt ved at huske el. lign. ???
.. Meget skidt med andre mennesker.. er vist en meget alm. sygdom i danmark !? Er der nogle mennesker du har det godt med, og hvad laver de ??

Jamen dog!! Misshe
Du skriver,at du ikke har det godt med andre mennesker???? går du ikke på handelsskole??? og skal du ikke arbejde på fabrik??? begge steder er der da mange mennesker ikk?
Du skriver tillige du vil ud og opfylde dine drømme ,hvad er det for drømme når du ikke ved hvad du vil?
Du kan da næppe have dårlig samvittighed over noget du ikke ved hvad er eller er startet på??
Tror du skal finde dig en vejleder på AF,så du kan få lidt mere klarhed over den vej du skal! eller måske skulle du prøve at få arbejdet med dig selv og dit selværd hos en terapeut.
Jeg ønsker dig alt mulig held fremover.
Med venlig hilsen Misshe

jamen jeg kan godt lide Anonym
at arbejde med regnskaber og budgetter og laver meget i den retning for mine venner og familie. Så derfor har jeg overvejet at blive revisor. Men jeg kan ikke arbejde med mennesker på den måde og jeg klarer ikke flere år i en klasse med 25+ elever.

Welcome to my world Hello
Tillykke så er du lige som jeg.. Er en af dem der aldrig har vidst hvad jeg ville efter gymnasiet, eller resten af livet. Er 22 nu og ved det stadigvæk ikke.

Arbejder lige nu, for at betale mit studielån af, efter at have droppet ud af en videregående-uddannelse, hvilket jeg ALDRIG troede jeg ville kunne finde på at gøre.

Men det har jeg nu og lige nu går tiden bare med, at finde ud af hvad jeg vil. Og så ikke tænke over hvad venner, familie, gamle klassekammerater når jeg møder dem og de fortæller om deres uddannelse, eks-kærester, nuværende kæreste osv. tænker om min nuværende situation.

Herre gud, det går nok alt sammen i sidste ende. Man lærer hele tiden.. Måske skulle du tage ud og rejse lidt, tage et skod job fra 9-5, eller bare springe ud i en uddannelse? Så kommer det nok hen af vejen hvad du vil.

Har i hvert fald fundet ud af, at det holder ikke, at ligge søvnløs over det om natten og gøre det til et alt overskyggende problem, for så er det først det bliver svært at finde en løsning på det.

Ja, jeg går på handelsskole Anonym
Det her er klaret i 3. forsøg. Har droppet ud to gange, men jeg ville have mindst een succes. Jeg er ofte hjemme. ca. 1,5 dag pr. uge er jeg ikke i skole fordi jeg har det skidt. Nej, fabriksarbejde er ikke det samme. Jeg er ikke presset til som sådan at have noget med andre at gøre og det hjælper meget.

Jeg vil gerne ud og rejse og arbejde med forskellige ting i forskellige lande. På børnehjem, arbejde med dyr i Australien og lignende.

Jeg har prøvet at få en masse vejledning, men der er ingen der kan hjælpe. De siger at det bare er at gå i gang, men hvad ved de. Jeg går allerede til psykolog, men der er vist intet at gøre.

Ret ryggen, handsome Belladukken
Ej jamen spænd hjelmen, sveske.. Går selv i på tredje år på gym og det er da irriterende at skulle fortælle alle at man ikke er målrettet og allerede har søgt ind på alle de fine uni-studier, men det er da ligegyldigt. Tænk ikke på hvad folk tænker. Start på en uddannelse når du har lyst.
Men tror altså at du skal læse din sidste kommentar igennem igen. Bemærk sidste linje. "men der er vist intet at gøre"... Sikke noget vrøvl. Jeg er sikker på at du er en skøn, lækker person, du skal bare tro på det, og lad vær med at give op. Når du siger til sig selv at der ikke er noget at gøre, så er du fortabt. Du kan få al den hjælp du kan opdrive, men det hjælper dig ikke hvis du ikke er indstillet på at tage imod det!
Du skal VILLE få det bedre. Du skal brændende ønske det, virkelig indefra. Selvom det ser håbløst ud, så skal du ikke give op. Har selv overkommet en depression, og ved at det kan lade sig gøre. I dag har jeg ingen ar efter det, og har tværtimod lært en masse.
Jeg tror på dig, du skal nok komme ovenpå, sveske! Og ikke gå i panik over alt det du er bagud med. Du skal nok nå det, du er ung, og du kan tage ti sabbatår hvis du vil! Lige spludsleig siger det BANG også ved du hvad du vil læse, du skal bare ikke gå og fokusere så meget på det. Slap af, nyd livet og din ungdom, arbejd med dig selv, og tving dig til at gøre nogle sociale ting. Start i det små så du ikke bliver overrumplet. Så kan uddannelse komme senere. I øvrigt synes jeg det er flot klaret at du har gennemført handelskolen nu her, og hold fast i den styrke der har fået dig til det. Det er dén vilje du skal bruge for at få det bedre med dig selv og andre mennesker..

Har du en kunstnerisk åre? sanessa
Jeg kan ikke sige dig hvorfor, men det tror jeg du har.

Uden at ane noget om dig, fornemmer jeg, at du undertrykker et behov for at udtrykke dig kunstnersik. At det egentlig er det der interesserer dig mest, at du godt ved, du ikke kan leve af det...fordi det siger "man"...og at du nu i dette kaos af fiaskoer ikke rigtig KAN udtrykke noget gennem din kunst. Men før jeg går videre i al mit "æwl"...så må jeg lige vide om det forholder sig, sådan at du har en undertrykt kunsterisk trang/lyst/evne?

Her er din redning.. klarsyns-klumpen
Jeg kender en dejlig Kvinde.. godtnok ældre en dig.. men altså hun fandt sammen med en mand, der havde sit eget firma (meget udadvendt og netværks type) Hun tog så regnskabs delen til sig.. uden forudsætninger (summa sumarum (stones)) og nu køre hun klatten med regnskabet, regningerne, momsregnskabet, bilag... o.s.v.
Så det er altså bare at finde sin chance, gerne i samarbejde med kærlige venner.. og så bare gå igang og gører det... (uddannelses-system og eksamenspapirer, fuck det)..

Venligst Klaus

Desværre. Anonym
Eller det kommer vel an på hvad du mener med kunst. Jeg har en kæreste som er kunstmaler og det interesserer mig SÅ lidt. Faktisk så hader jeg alt med det. Men det er jo så kun skulpturer og malerier. Jeg ved ikke lige hvad du havde i tankerne?

Hvornå er dit hjerte frit? sanessa
Når du synger? Danser? Maler? Spiller musik? Skriver? Spille teater? Drejer ler? Sliber glas? Skaber smykker?...Hvornår er din indre himmel lyseblå og fuld af solskin?

En kunstnerisk åre, det er når man har en eller anden naturgiven evne og trang til at male feks. Sådan har jeg det selv...Jeg kan høre musik og sætte mig at male...så forsvinder tid, sted, ALT omkring mig..Kommer i en tilstand hvor jeg KUN sanser det vidunderlige i maleriet. Er der noget der på tilsvarende måde kan give dig en ganske særlig glæde?

Jeg tror Anonym
det eneste tidspunkt jeg føler mig rigtig godt tilpas er når jeg laver regnskaber. desværre tror jeg ikke der er noget kunstnerisk gemt i mig.