Kære Solveig..Hvordan kommer jeg ud af mit kaos?

Kære Solveig..Hvordan kommer jeg ud af mit kaos? Frøken frustreret
Kære Solveig.

Min kæreste og jeg er ikke sammen mere, det varede kun 7 måneder, men med 22 års venskab i bagagen, og en 10-12 år gammel hemmelig aftale om giftemål, når vi begge blev alene og var ude af alle forhold. Jeg havde været alene i 2 år, og han 4, så sker det fantastiske, nu er vi begge parate....

De første 2-3 måneder behandler han mig, som hun det findes i eventyrene, derefter viser han sit "sande" jeg... Dvs han formår det ikke, da han har været daglig hash misbruger i over 20 år. Fra start siger jeg at det kan jeg ikke leve med, og fra start siger han at han nok ikke lige sådan holder op.... Så vi er begge klar over hvor vi hver især står, men kærligheden, forelskelsen, og ikke mindst sexen er perfekt, ingen af os har haft sådanne følelser overfor et andet menneske før, selvom vi begge er midt i 30erne...

De lange natte samtaler, de få timers søvn, vores spontane ture til div steder rundt i det ganske danske land, er en kæmpe motivations faktor for os begge, for der er krydderet med den enorme hengivenhed som jeg så pludselig måtte sande kun kom fra mig.

Jo mere jeg blev forelsket, des mere trak han sig, han vidste jo godt han ikke var tilstrækkelig i og med jeg krævede mere end han var i stand til at kunne yde, igennem sine daglige 5-6 joints....

Jeg vælger at se igennem fingrende med det,da han jo er manden, men kender jeg ham, kender han overhovedet sig selv, i en konstant rus.... Nej det ved jeg jo godt han ikke gør, men alligevel elsker jeg manden, og den enorme fasination og forelskelse er der stadig selvom jeg i hovedet ved jeg ikke på sigt kan med det, men mine følelser vil ikke sammen arbejde.

Det har været en helt klar aftale at man ikke i vores forhold klapper andre i rumpen, men alligevel gør han det, og jeg ser det ikke selv, men finder ud af det, og siger at det må jeg tænke over om jeg så vil fortsætte i, i samme samtale kommer det så frem at han har mistet følelserne, og den sidste månede har prøvet at finde dem igen uden held. Men han er sikker på han en dag vil sande at han har smidt guld på gaden, når det så er for sent.

Han har for måneder tilbage i vores sommerferie smidt mig og min datter ud af hans sommerhus, da jeg var så frustreret over hans rygning fra morgen til aften, jeg spurgte ham inden vi tog på ferie sammen om han skulle dagligt ryge, for så skulle vi ikke med, nej svare han... Men efter 1 1/2 døgn i hash tåger bliver det mig for meget, og jeg siger at vi må stoppe forholdet, han bliver gal og siger jeg jo ikke engang har givet ham en chance for at bevise at han sagtens kunne lade være. Vi pakker vores ting og smutter et sted for natten.....

Han ringer hvert 10. minut tigger og beder os komme tilbage, og hvad gør den lille logrende hun, tager tilbage, for at blive mødt af en kold og kynisk mand der ikke engang vil hilse, og få timer efter smider os ud igen....

Han er sur over min datter bliver syg til en barnedåb vi skal til, sur over jeg ikke lader hende passe så jeg i det mindste kan tage med, det gør jeg selvfølgelig ikke.

Sidste uge var vi enige om at lave mad sammen, og hver gang vi er enige om det, er det mig der skal lave maden, og det endte det også med igen, da han så har ordnet sine ting og kommer, glor han bare på maden og siger, det der kan jeg ikke spise, og er fornærmet over maden. Jeg siger selvfølgelig at så kunne han jo bare selv have lavet sig noget mad, som aftalen var i starten. Men han kan ihvertfald ikke komme og spise mere hvis det fremover skal være sådan en mad....

Der er mange af sådanne mærkelige historier, fra en start da han ville giftes, bo sammen osv osv, det var så romantisk, og blev så rådent...

Jeg har i et par år gået i terapi for angst anfald, og inden de anfald kom har jeg været et meget stærkt menneske, han var sur over min angst og kunne ikke forstå, det kan jeg ikke fortænke manden i, altså ikke at forstå, for det er også meget svært hvis man ikke selv har været der. Min terapeut har speciale i angst og ikke kærlighed, så derfor spørger jeg sig....

Hvordan kommer jeg videre, jeg ønsker konstant manden skal få øjnene op, jeg ønskede mig af hele mit hjerte at vi skulle have en fremtid sammen, selvom jeg godt kunne se mange ting de sidste måneder ikke harmonerede. Det er ikke kun en kæreste jeg mister, men også en ven, jeg er så ikke interesseret i et venskab, jeg ville have et forhold...

Han ringer så forleden og det ender med vi er sammen i 4 timer, hvor vi faktisk får en rigtig god snak, og jeg er heldigvis rolig, og går ikke til angreb. Han begynder så at sige, du er den dejligste og lækreste jeg nogensinde har været sammen med, det er den bedste sex nogensinde, er du overhovedet selv klar over hvor dejlig du er.... Hvis jeg fortryder mit valg vil du så have mig tilbage.... I det hele taget alle de ting han ikke har sagt i måneder kommer frem, lidt sent vel dog....

han er meget ked af et jeg ikke har lyst til et venskab da vi jo ofte i perioder har set hinanden, i andre perioder mindre, men han kan ikke forstå at jeg ikke kan være venner, men tror dog han forstod at jeg har alt for mange følelser i klemme til at kunne se ham..Han ved at jeg ikke er den der render så meget rundt hos andre mennesker, jeg har fået nok af mennesker for mange år siden, jeg behøver ikke en vennekreds så stor som han selv benytter i flugten for ham selv.

Lige nu er jeg rimelig fattet, men jeg ved at om 5 minutter sidder jeg igen og er fuldkommen farvet af sorg over mine bristede illusioner, jeg har skrevet og skrevet, til mig selv, brev til ham, her på debatten, jeg skriver konstant for at komme ud med alt det kaos der hersker i mit indre.

Jeg ønsker at min sorg skal vendes til ligegyldighed, jeg ønsker han skal sande at han har været et fjols, og jeg ønsker at han skal få den samme forpulede følelse jeg har indeni... Han og jeg kommer begge fra misbruger familier, jeg er så ikke misbruger, men falder for det "trygge" og velkendte, det kan jeg godt selv øjne, han falder for en egentlig ret sund pige, der vil ham alt det bedste, men ikke kan magte det, da han ikke engang kan magte sig selv. Jeg kan godt selv se alle de ting. men det er et nederlag at sande at jeg alligevel ikke blev den der fik ham til at se der er et liv på den anden side, der er smukt og kan leves uden et misbrug. At jeg skulle i den grad forelske mig, og jeg elsker ham helt inde i hjerter på trods af hvad han har budt mig...

Hvordan kommer jeg ud af min spiral af knugende sorg??

svar følger/solveig Ellingsen q-liv
Kære frøken Frustreret[f]

Jeg har læst dit indlæg nu. Jeg kan ikke nå at svare dig idag. Jeg vil istedet svare dig på mandag. Hvis du ikke kan vente på svar indtil da, kan du bestille et privat svar via min hjemmeside.

Men som sagt, så vil jeg svare dig mandag som den første[:)]

Kærlige hilsner fra

Solveig Ellingnsen

svar fra Solveig Ellingsen q-liv
Kære frøken Frustreret[f]

Jeg kan virkelig fornemme din afmagt og dit sårede hjerte hele vejen igennem dit indlæg, men samtidig også en stor selvindsigt og evnen til refleksion.

Du spørger hvordan du kan komme ud af din sorg. Jeg kan desværre ikke give dig et svar der vil fjerne smerten, for den kan man ikke komme uden om, men skal i stedet igennem den. Men der er måder og anskuelser der gør, at du ikke resten af dit liv skal trækkes med en historie, som vil dræne dig for energi.

Det første jeg bemærker, når jeg læser dine ord, er den måde du indleder jeres historie på. Jeg fik billeder af Romeo & Julie – Tristan & Isolde for mit indre blik. Der er rigtigt meget kærlighedsdrama over den historie du fortæller. Historien om 2 mennesker, som trods en stor, stor kærlighed ikke kan få hinanden. Det er et tungt kors du har valgt at slæbe med dig. Livet kan næsten ikke blive mere uretfærdigt så, vel!

Jeg kan ud fra dine ord fornemme, at du jo godt ved inderst inde, at tingene ikke er så enkle. Mit bidrag her kan være at gå en tak dybere med dig, og se længere ind bag kulisserne i det kærlighedsdrama/den illusion du har fået skabt omkring jer.

At I 2 har danset denne dans så længe er ingen tilfældighed. I kommer begge fra misbrugshjem, så at I har fundet hinanden giver meget mening for mig. Det er altid sådan, at vi forsøger at genskabe barndommens traumer i nutiden, i et forsøg på at ændre historien. Desværre sker der bare ofte det, at historien ikke ændrer sig, og det sår der var årsag til, at vi ubevidst gik ind i relationen i sidste ende ender med at blive endnu større.

Du vidste allerede fra start, at han var misbruger, og det giver mig en tanke om, at du ubevidst har forsøgt at ændre din historie ved at genskabe nøjagtig samme kulisse. I et misbrugshjem/en dysfunktionel familie vil barnet altid opleve en eller anden form for omsorgssvigt. Og med det i bagagen kan jeg sagtens forstå, at du har oplevet en tiltrækning til ham ud over det sædvanlige. Og den samme følelse har han haft. I har et eller andet selvbillede med, som I gensidigt kan bekræfte ved hinanden, f.eks., at du ikke er noget værd, at du ikke fortjener bedre, at du ikke er elsket, at kærlighed er noget du skal kæmpe dig til osv..

Jeg tror I er bundet sammen via jeres traumer fra fortiden. Det er i hvert fald ofte det man kan se i sådanne parkonstellationer. I holder gensidigt fast i hinanden og dermed spiller i rollerne som misbruger/medafhængig i flotteste stil.

Har du nogensinde hørt om udtrykket ”kvinder der elsker for meget”? Dine ord om din opvækst og det forhold du sidder fast i nu – også selvom I ikke længere er et par udadtil – giver mig tanken om, at det måske vil være godt for dig at se nærmere på den teori. Jeg har tidligere læst bøgerne ”Kvinder der elsker for meget” af Robin Norwood og ”Når kærligheden kammer over” af Heidi Korsgaard. Disse bøger giver begge en indsigt i de mekanismer der driver en kvinde der elsker for meget. Jeg er ret sikker på, at du vil kunne genkende noget der.
Derudover, så har Anne Hostrup skrevet borgen ”kærestebilleder”, som på en let tilgængelig måde forklarer, hvordan man via gamle traumer bliver tiltrukket af hinanden. Det er en fantastisk bog. Det vil ikke være nok for dig at læse bøger for at løse dine problemer, men det kan være med til at give dig modet til at tage første skridt ud af en ny ukendt vej.

For jeg ser også lidt længere frem end bare til den mand du er involveret i nu. Jeg kan godt blive lidt nervøs for, at hvis du ikke får kigget længere ind i dig selv, så vil du bare skifte kulissen endnu engang, men temaet vil stadig være det samme. Det vil sige, at du vil tiltrække endnu en misbruger. Det er ikke sikkert han har et synligt misbrug. Det kan være han "bare" er afhængig af bekræftelse fra andre kvinder, så det pludselig er utroskab du skal kæmpe med. Det kan være han "bare" er kvartalsdranker, og det ender med, at du sidder med nerverne uden på tøjet, hver gang I er til fest sammen i angst for, hvor meget han skal gøre jer begge til grin.

Hvis du er spirituel interesseret, så kan bøgerne ”Din historie – din styrke” og ”Når kærligheden os skiller” begge af Debbie Ford måske hjælpe dig til at se, hvad du så kan bruge sådan en oplevelse til på en måde, så både du og andre får gavn af din historie, så intet har været omsonst. Jeg sidder heller ikke her i brevkassen, fordi mit liv har været en dans på roser, men fordi jeg har valgt at bruge min historie til gavn for både mig selv og andre. At jeg kan få lov til at beskæftige mig med det jeg brænder allermest for, og der samtidig er mennesker der får støtte herfra, så bliver livet næsten ikke større[;)]

Og sidst vil jeg bare sige til dig: Du kan ikke ændre ham. Han skal selv se lyset, men du kan ændre dig selv, så der ikke længere er mulighed for, at samme tema kan udspille sig mellem jer. Om det vil få ham til at vågne op, ved jeg ikke, men det vil i hvert fald betyde, at du slipper fri. Og det må alt andet lige være din største prioritet.

Jeg sender dig mod til at tage første skridt af en ny og ukendt vej og ønsker dig den største kærlighed i livet – til dig selv og til dem der har spillet en rolle i din historie[l]

De kærligste hilsner[f]

Solveig Ellingsen

Du ligner mig Sunnae
Jeg ender ud med narcissister, psykopater eller bare misbrugere... Gentagelse på gentagelse... Selv efter den ene døde af misbrug,,, fandt jeg 2 andre misbrugere bagefter. De vrider og piner dit hjerte og kræver og forlanger lykke her og nu. Der er ingen, de ønsker mere fremgang end sig selv. De er egoistiske, beregnende og det håbløst at tro vi kan redde dem fra de forfærdentlige lidlser, de gennemgår. De ønsker ikke at reddes, kun accept til at forsætte misbruget, og så bebrejde partneren for følgerne af misbrug. Det er i bund og grund det de vil med en partner. Nå ja.. De kan ikke holde ud at være alene.
Så svært så svært at holde sig fra denne mand... men som du siger: Husk han smider guld på gaden!

Trolde - om mennesker som har andre i deres vold.. ursula
Find netværk her: http://www.facebook.com/group.php?gid=107098535977568#!/group.php?gid=107098535977568&v=wall

Læs de første sider af bogen på www.henriettec.dk