Kærlighed eller ej?

Kærlighed eller ej? Fucked!
Jeg er i et forhold med en kvinde som jeg har kendt i en del år, og sammen har vi en datter på 2 år.

Nu er situationen den, at jeg ikke har følt mig forelsket, eller kunne "mærke" min kæreste i en lang periode! (min. i 1 års tid) Der har jævnligt været dårlig stemning, og problemer som vi har prøvet at snakke om, men lige lidt har det hjulpet.

Så har jeg mødt en pige, som stort set har fejet benene væk under mig, og egentlig har alt som det som jeg har søgt efter (tror jeg)

Så kommer spørgsmålet! Hvor er det nok ?? Hvornår skal man videre ?? Hvornår burde man tænke mere på sig selv end på den man kommer til at såre??

Jeg vil understrege at jeg har ikke fået planen om at forlade min kæreste fordi jeg har mødt hende den anden, som jeg IKKE har været sammen med endnu! (Det ikke lysten der har manglet fra nogle sider!)

HADER at såre andre personer, men på et tidspunkt må man jo også tænke på sig selv ?? Og mht min datter, så vil jeg være der ALT hvad jeg kan alligevel, hun er uden tvivl det vigtigste i mit liv.

KÆFT jeg er i vildrede..........

forlad hende didar1
når du har haft problemer i så lang tid sys jeg du skulle gå fra hende.

nogen gange skal man tænke på sig selv og når i har haft problemer i så lang tid og jeres barn ik er ældre er det på tide at rykke røderne op. du vil blive mere glad og det vil jeres barn også kunne mærke.

alle fortjener at elske og blive elsket

Det ved kun du anonym
Først og fremmest er jeg af den holdning, at man skal kun blive i et ægteskab hvis det giver en nogle oplevelser og fremkalder nogen følelser som ingen andre kan fremhæve for en længere tid af gangen. Du vil altid i en lille periode blive småforelsket i en anden kvinde, så derfor skriver jeg som jeg gør. Du skriver 1 år har du ikke følt det for din kæreste, som du burde og det for mig lang tid. Det er vigtigt du ikke bliver i dit nuværende liv fordi I har et barn sammen, barnet skal kunne holde sammen på jer fordi I elsker hinanden og ikke af andre grunde. Alt den pligtopfyldelse kan ingen bruge til noget eller ikke din kone, hun har fortjent at være elsket ligesom du har fortjent at være elsket. Jeg synes det er egoistisk at blive i et forhold, hvor man kan godt ved at følelserne ikke er som de burde være, når man er kærester. Du kan ikke undgå ppå sigt at såre din kæreste hvis du ikke nu har de følelser for hende som du burde have, for så ender det på et tidspunkt med utroskab, fordi man netop har behov for at føle sig elsket og være elsket, så tag en beslutning du kan stå inde for og hav kun dårlig samvittighed, hvis du ikke følger det du tænker og tro på.

Ens børn er altid det vigtigste i ens liv, bnår først man har fået dem, så pas godt på hende sammen med hendes mor uanset udfaldet af din beslutning. Men din beslutning skal tages i forhold til hvilken fremtid du ser med hendes mor og elsker du ikke hendes mor, så stop nu inden det næste barn kommer til verden.

Hvornår er det nok kan man sige 1 år er vel individuelt, men det ville væer lang tid for mig.

dit vagl annonym
det er helt op til dig, hvad du vægler.
i mit sted havde jeg nok gået fra kæresten fredeligt, og sagt det til hende som det var (dog ikke nævne du har mødt en anden. før der er gået lidt tid)
komme godt ud af det sammen og lav en aftale af hensyn til din datter.
en af mine venners forældre gik også fra hinanden pga. de ikke var forelsket mere
men giv det lige en chance mere og tag det, der efter...
held og lykke[;)]

Tag lige en tænker! im-sandy
Mit råd er simpelt.

inden du vælter dig ud i singlelivet og glade dage, så stop lige op og tænk på hvad du har?

når du træder ind af døren efter en arbejds dag, hvad ser du så, hvad føler du & hvad er det første du gør? - det de ting du mister..

den dag du træder ud af døren, er du på egen hånd, og efterlader noget så stort, s kvinden du fik din datter med. og selvom den kvinde du nu har et øje til ser noget så perfekt ud, lyder det mere som om du vil starte forfra. men intet bliver som det har været før, det ska du være forberedt på, og du kan ende med at sidde alene i din stue om aftenen.

:) tænk

Selvfølgelig skal der tænkes, men Anonym
Øhhh måske et dumt spørgsmål, men hvad er der galt i at være alene og nyde at være alene.

At være på egen hånd er jo ikke noget negativt ikke alle mennesker har behov for at læne sig op ad andre for at kunne eksistere.

Det vigtigste må være elsker han sin kone, så blive han, elsker han ikke sin kone længere men kun er der grundet tryghed og barn, så kom videre i livet. Konen har da fortjent at blive elsket og være elsket ligesom han selv. Længere er den verden ikke for mig.