ked af det

ked af det mor græder
Det har været en træls dag i dag.

Havde hovedpine og i dårlig humør og ingen energi.
Som enlig mor, er min søn så overladt til sig selv på sådan en dag. Når mor
har det skidt og ikke har overskud til at vise omsorg for sit barn, jamen så
har det barn INGEN til at tage sig af ham.

Har tit haft de dage.

Hvor er det bare synd for de enebørn, der må underholde sig selv en hel dag eller aften, fordi mor har det dårligt.

Jeg har skyldfølelse og sidder og græder nu, hvor han er gået i seng.

Gud , hvor er jeg ensom og byder mit barn et ensomt og trist liv.
Han er efterhånden en stor dreng nu, men hvor har vi to haft det hårdt.

Jeg er ensom og min søn er ensom.

jeg har været alene med ham i mange år efterhånden og det er ikke lykkes mig at finde hverken en kæreste og at få flere børn, så han kunne få glæde af søskende.

Jeg har virkelig prøvet at gøre alt for at skabe et nyt netværk både for mig selv og mit batn, men det er bare ikke lykkes.

Jeg hader det ehr liv og ønsker tit at jeg ikke havde født min dreng. Min dfreng
som ejg elsker overalt, men samtidig er det så smerrelig at se hvor trist og ensomt et liv vi lever.

Det er så svært at opbygge tætte relationer. Det er så svært at se "alle de andre stroe glæde familer", så vi to er så alene.

Min søn savner at mærke at være en del af "en rigtig familie" og jeg savner kærlighed, omsorg og livsglæde.

Jeg har prøvet og prøvet og prøvet....

Hvorfor er det så svært for mig at finde nye venner, en sød kæreste, et større netværk så min søn også kan have glæde af?

Når jeg ser mig omkring og ser "de andre kvinder", så forstår jeg ikke, hvorfor det har "de ting" som jeg savner.

Jeg er hverken grim, dum eller uden uddannelse. Men livet lykkes ikke for mig.

Det er så svært at fortælle alt det her til andre...... ingen kan forstå mig og sætte sig ind i hvordan jeg har det.

jeg er bare så ked af det hele... Skal jeg aldrig finde lykken!
Hvad har jeg gjort, siden jeg skal straffes?

Mest af alt er jeg ked af, ikke at tilbyde mit barn et andet liv.

Her er en gave til dig ;o) Bimmer ILP
De har været i tv flere gange; http://www.voksenven.dk/

Hej trunte1970
jeg forstår godt, at du er ked af det! Men livet er jo ikke nødvendigvis så let for andre, som du tror? Har du prøvet dating.dk - der fandt jeg min kæreste? Foreningsliv? Prøvet at glemme, at du leder efter venner, og istedet ledt efter dine interesser i livet? Vær modig og sig til dig selv, at du intet har at miste! Og hverken du eller din søn lever uden kærlighed, når I har hinanden, det er jeg sikker på[f]

Har du overvejet...... Løvemor
at gå til din læge og fortælle hvordan du har det ind imellem?

Jeg mener du læner dig op ad en depression, som du skal have hjælp til at komme ud af.

Det kan være svært at få et nyt netværk, hvis du render rundt og er trist og ser negativt på livet hele tiden? ( det ved jeg jo strengt taget ikke om du gør) [:$]

Det er mit bud på at komme videre......

Held og lykke [l]

Løvemor

ja, trunte1970
det er et godt bud.

Stakkels dig og din søn ayla1978
Det værste for et barn er at se sin mor ked af det og ulykkelig - hvor har jeg ondt af jer begge to [:*(]

Som Løvemor skriver, tror jeg også at du har en depression, og den skal du behandles for - og så synes jeg du skal involvere dig i noget frivilligt arbejde ( når du har det bedre og kan overkomme det )

Find ud af hvad der interesserer dig, og begynd evt til blomsterbinding, ridning, håndbold, svømning el lign.

Har i mulighed og lyst til at have hund ????

Det giver et STORT indhold i hverdagen, og her har du mulighed for at møde mange søde mennesker, man kan tage på ture i hundeskovene med eller stranden feks.

Jeg føler virklig med jer begge to - hvor gammel er din dreng ?

Og hvor kommer i fra i landet ?


Tanker fra Ayla

hej mor græder
tak for jeres svar. Det varmer.

Bimmer, jeg kender godt til den forening du henviser til. Der er mnage års ventetid, fordi der mangler mandlige frivillige.

Jeg ved ikke, om jeg ikke helt har skrevet klar, men jeg er ikke typen der bare sidder hjemme med hænderne på skødet. Jeg HAR virkelig gjort meget for at skabe kontakter.
Der kommer bare ikke rigtig noget holdbart ud af det.
Jeg har prøvet mange forskellige interesseklubber, men oplever alligevel ikke det jeg søger/savner.

Det er trættende, hvis man føler at man kæmper og kæmper uden at der kommer noget ud af det. Det er meget frustrende.

Jeg har tendens til depressioner, så jeg ved når jeg har en depression. Det er absolut ikke sjovt.

Jeg er bare så træt af det hele......... hvorfor skal det være så svært

Jeg tænker tit på, hvornår jeg skal leve mit lykkelige periode her i livet. Det må snart være min tur.

jeg er nødt til at løbe nu...

Se her 123
Hej.
Jeg har lige set dit indlæg fra den anden dag og jeg tænkte straks på hvor i landet du bor og hvor gammmel din og din dreng er.
Selv er jeg en kvinde på 30 år med en dreng på 8 år, bor ved Århus.

Jeg vil da rigtig gerne tilbyde dig mit venskab, hvis du bor i nærheden...
Skriv igen her hvis vi vi skal udveksle kontakt.

Knus

123 mor græder
hej

Vi bor også i århus. Min søn er lidt ældre end din, men det bliver nok ikke nogen problem.

Oplever du selv ensomheden som os og har i selv behov for et netværk?

Jeg synes det er dejligt at du tilbyder dit venskab. Jeg har dog tidligere oplevet, at
folk giver udtryk for at "ville hjælpe", som de så alligevel ikke har overskud/lyst og tid til.

Hej igen 123
Hej.
Sikke et tilfælde at vi bor nær hinanden...

Jeg kender godt det med at andre ikke har tid/overskud til nye venner når det kommer til stykket, fordi de har så stor en omgangskreds at der bare ikke lige er tid...
Og det er surt fordi man så bliver valgt fra, tror dog ikke det er i en ond mening, alle har bare så travlt.

Jeg har lige oprettet en ekstra mail da jeg ikke vil skrive min egen her, hvis du har lyst kan vi skrive lidt sammen først:

nyevenner2@sol.dk

Håber at høre fra dig [s]