Kender i ikk’ det..

Kender i ikk’ det.. bare mig
..med at det er som om man ikke rigtig passer ind! Det er noget underligt noget, for det ene øjeblik har du det fint og snakker godt med de andre, og det næste er det som om du ikke passer ind.
Jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg skriver det her. men det er nok fordi jeg bare har brug for at sige / skrive det til nogen.
Jeg er 16 snart 17år, og jeg har haft mine problemer, både hjemme og i skolen. Det er egentlig lidt underligt, for det følges ikke ad! Så var der lige der problem hjemme mens det gik godt i skolen og omvendt. Og … ! Kender i det hvor man bare har lyst til at gøre et eller andet, tage lidt væk, begynde at ryge, (selvom man egentlig ikke vil), stikke af og bare være sig selv bare lidt, uden andre.
For mig har jeg det lidt sådan nu, jeg er lige begyndt på Teknisk og skal snart til silkeborg for at gå i skole der. Jeg glæder mig rigtig meget, men jeg skal måske det ned tidligere end planlagt, og det plager mig lidt. For jeg har det godt der hvor jeg går nu, selvom det på en måde er spild af tid.
Så nogle gange har jeg det bare sådan at jeg har lyst til at tage lidt væk for mig selv, det behøver ikke være lang tid, bare en eftermiddag eller sådan noget. Bare så jeg har tid til at tænke lidt over tingene.

Det er underligt,,, for det er på en måde et nyt liv jeg er i gang med!, skolen, vennerne, familien, osv. Det er lidt svært at følge med.

Men som sagt, jeg ved egentlig ikke hvorfor jeg skriver dette..!

Men smid da lige en kommentar, når du har læst det xD

Tøsen der er sig selv..!

Jo.. dr100
det tror jeg, de fleste kender.

Specielt i teenage-årene havde jeg det tit sådan (jo, kan godt huske det, selvom det er en evighed siden :-D ), og selv i dag har jeg brug for min "alene-tid" :-)

Held og lukke med alt det nye - og god weekend til dig :-)

PS. dr100
ved godt, jeg egentlig ikke har noget at gøre i ungdomsdebatten, men ville lige give mit besyv med alligevel :-)

tak bare mig
det er da bare helt ok ;)

Sådan tror jeg vi unge har det louiszche
Vi kæmper med at finde os selv og i processen er det som om vi hører til alle steder - og ingen steder!

Jeg tror det handler om at træde varsomt og huske at mærke efter, hvad vi bryder os om og hvad der ikke siger os noget som helst.

Du kommer måske til en erkendelse, at du sgu ikke passer ind nogen steder; ikke fordi du ikke kan lide disse steder eller har det godt der, men du er dig, du er ikke som de andre og du er helt speciel. Og godt for det! :-)

Kh. Louiszche
20 år