Kiksekage (som vor mor lavede den)

Kiksekage (som vor mor lavede den) kjeld_h
Kiksekage til 6 personer:

Ingredienser:
3 bægre hele æg uden skal
125 g kakao
150 g flormelis
250 g palmin
1 pakke firkantede vanille kiks (ca. 30 stk.)
Evt. reven skal af en appelsin, som ikke er sprøjtet.

1. Æg, flormelis og kakao piskes sammen.
2. Palminen smeltes over svag varme og afkøles let.
3. Den afkølede palmin og kakaomassen piskes sammen.
4. Tilsæt evt. reven skal af en ikke sprøjtet appelsin.
5. I en bageform med bagepapir lægges nu et lag kakaomasse skiftevis med kiks.
Der skal startes og sluttes med kakaomasse.
6. Kagen sættes til afkøling i køleskabet, og er klar til servering.

Kagen kan varieres ved at tilsætte smag efter ønske, fx. kaffe, citron eller Grand Marnier.
Har man ikke firkantede kiks, kan de runde brækkes i nogle stykker (ikke knuses), og blandes i, hertil kan man også tilsætte nødder.

Velbekomme

Kjeld H

Der er lige før......... rosalilje
...jeg sidder og bliver lækkersulten,- men også kun lige før :)

Det kommer ikke bag på mig, at der skal æg i, endda uden skal, - skal ikke, hehe..

Men hvad er det for bægre der er brugt som måleenhed, - er det askebægre eller hvad ?

Vh Rosalilje

Mums kiksekage Liselotte dik
Det er vildt lækkert når man er en rigtig slikmund som mig.
Tak for den "fede opskrift" men hvad er det med de bægre, jeg kan næsten si mig selv at rosalilje joker, men jeg ved bare ikke hvor store eller små bægrene skal være.
Det havde været mere rigtigt hvis de havde skrevet feks. 2-3 æg.
Er det de pasturiserede fra Supermarkedet der menes?

1000 kr. spørgsmål......... rosalilje
..lige netop - hvad er et bæger ?

..jeg håber stærkt på, at en bægerforstandig lægger vejen forbi kiksekagen her, så vi kan få gang i formene...jeg ved nemlig heller ikke hvad det er for nogle bæger der skal fyldes med æg :)

Kommer tid kommer råd - måske

Vh Lilje

Æggebægre LEO
Det er de små bægre med past. æggeblommer som kan købe i nogle supermarkeder.
Et bæger svarer til to 'normale' æggeblommer.
Hvis i bruger andre past. æggeblommer så omregn hvert bæger til to blommer efter de mål der står på embalagen

Meget logisk......... rosalilje
..men det undrer mig der skrives ( uden skal)...

Det tager jeg som en selvfølge der ikke er :)

Vh Lilje

og hele æg felm
i bægre er pasteuriserede helæg. 1 bæger = 1 æg, jeg forstår bare ikke, hvorfor han skriver uden skal, det findes nemlig ikke til past. æg i nogen former!

altså felm
der findes ikke æg MED skal når de er pasteuriserede

et bæger rebn
Der menes sikkert ikke et bæger til kiksekagen, men det bæger som det pasteuriserede æg er i.
rebn

kiksekage tommar
kiksekage er godt, men hvor kan man købe firkantede vanilje kiks

Dumt spørgsmål men jeg spørger alligevel... Ramsay
Hey,

Der står, at den smeltede og afkølede palmin skal piskes sammen med kakaomassen. Jeg synes, jeg har fulgt opskriften ret nøjagtigt, men når jeg forsøger at piske det sammen, får jeg en særdeles tung masse, der er næsten umulig at blande sammen. I skal ikke bilde mig ind, det bare er noget, man lige pisker sammen med let håndled? Kakaomassen kan slet ikke opsuge palminen, så det ligger og skvulper rundt i bunden mens jeg har den uformelige klump kakao ovenpå. Ja, grin bare. Og fortæl mig så venligst, hvad jeg gør forkert. :)

Tip Ib Hansen
Det er altid godt med et lille skvæt urin i også.

Hmm... jeg kan forestille... Dreammizz
kan forestille mig, at du måske lader der gå for lang tid, så massen når at stivne så meget, som den først skal gøre når den i formen ?