knust hjerte

knust hjerte Eve
Jeg er en pige på 18 år, der befinder mig i mit livs, indtil videre, største krise.
Jeg er fuldstændig tom inden i, aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har været en idiot over for min eks, det indrømmer jeg gern.e Vi havde været kærester siden vi var 14 men har undervejs har nogle små pauser hvorefter vi har fundet sammen igen. I sommers var jeg ham utro. Jeg ved godt det var dumt og mit livs største fejl. Problemet var at jeg ikke kunne nå ind til min kæreste længere. Han javde genmme de diste 3 måneder været så fjer og ligeglad med mig. Han brugte al sin tid spå sine biler og havde aldrig tid til mig. Hvis jeg ikke kontaktede ham i løbe af dagen, kunne første gang jeg hørte fra ham være kl elleve om aftenen. Jeg havde prøvet alt, men intet hjalp. jeg følte mig magtesløs og endte med at give op. Jeg kunne ikke trænge ind til ham mere. Det sluttede derfor på en træls måde og jeg somsagt sammen med en anden. Da jeg fortalte min eks det, brød han kontakten til mig i nogle uger. Nu er der gåret 3 måneder og jeg er ikke kommet en skid videre. Jeg ved jeg sårede min eks, det indrømmer jeg gerne. Men nu bliver han ved med at træde såret så det hele er blevet umuligt at redde. Jeg indrømmede min fejl, jeg prøvede at få ham tilbage men han ville forståeligt nok ikke. Nu går han og prøver at være sammen med mine veninder og den anden aften kom han hjem til mig midt om nattan og sagde han ville slå mig ihjel og at jeg havde ødelagt hans liv. Han kastede mig ind i brandovnen, og smed en motionscykel ned over mig. han har ikke engang sagt undskyld, men jeg ville stadig have ham igen. Men nu har jeg besluttet at han er gået over stregen. Han prøver desperat at være sammen med alle de piger han ved der sårer mig mest, han gør mig til grin og skubber mig og kalder mig skælsord når vi ses i byen. Han vil ikke indrømme han gør det hele meget værre end det behøver at være. Jeg vil bare videre nu og have ham ud af mit liv. Som sagt ved jeg at jeg har været dumt, men følte jeg var fortabt. Jeg havde håbet det kunne reddes efter en månendes tid, men nu har han kørt det hele derud hvor jeg ikke længere ser anden udvej end at prøve at glemmem ham.. Hvordan kommer jeg videre? er det virkelig mig der har ødelagt det hele?

Har jeg forstået dig ret dulkis
- når jeg læser at i VAR gået fra hinanden, inden du var sammen med en anden? Er det så utroskab? Det mener jeg nok ikke helt.

- Til gengæld vil jeg da mene du har set nogle sider af ham nu (desperat eller ej) der ikke er andet at stille op med, end at holde så meget afstand, som overhovedet muligt. Er du rigtig rund pigebarn - hvad kan han ikke drive det til? Han er jo hævngerrig og voldelig - skidt kombination! Meget skidt!

- I har være sammen siden I var meget unge, du har nogle oplevelser tilgode, ikke mindst nogen du skal have selv. Jeg tror du skal gøre op med dig selv at tiden med ham er overstået. Selvfølgelig bliver det ikke så nemt, du har jo haft ham, siden du var barn, men den udvikling forholdet har taget, er der vist ikke nogen der ønsker sig.

- Piv lidt over det. Hold dig til de gode veninder og gå ud og oplev verdenen på egen hånd.

Obs! hillelil
Hej Eve,

Jeg forstår godt, at du er meget, meget ked af det og ubeskrivelig trist. Det er en totalt livsomvæltning at miste en, som man har været sammen med så længe - og som du jo praktisk talt har oplevet hele din ungdom med!

Når det er sagt, om han så var ridderen på den hvide hest eller prins eller what ever, SÅ SKAL MAN ALDRIG VÆRE SAMMEN MED NOGEN; DER ER VOLDELIG!!!

Det er et stort problem i Danmark, at unge piger lader sig behandle voldeligt af deres samlever. Som du selv beskriver det; Så var han jo frustreret, ked osv. MEN DER ER BARE INGEN UNDSKYLDNING!
Lige meget, om en pige har været sin kæreste utro Foran sin kreæste med tyve andre fyre, eller har gjort noget andet absurd og fordærdeligt, så er der bare aldrig en valideret grund til at slå et andet menneske!

Alene af den grund - ikke jeres forhold eller din utroskab - synes jeg, at du skal afslutte al kontakt med ham.

Jeg håber, at du vil prøve at se situationen ude fra, og tænke på, hvad du synes, at en pige på 18 år skulle finde sig i. Gennem at kunne se det mere udefra (selvom det er umådeligt svært) så håber jeg, at du vil tage en beslutning, der er god for Dig!

Held og lykke,

Kh. hillelil