Knuste mit hjerte.

Knuste mit hjerte. Anonym
Hvad gør man, når kæresten gennem 4½ år meddeler, at han gerne vil videre?? At det faktisk er slut... Var begge meget unge, da vi mødte hinanden...

Mig...

Græd ud, ha' det skidt....... rockogrul
... og kom så videre. Det er hårdt, og føles dybt uretfærdigt, men et eller andet sted derude er der en der venter på at møde dig. Der er ikke kun en håndfuld, men et helt land fuldt.

Knus

nu skal du hører sonnyboy
jeg har oplevet noget af det samme.
dog var det hende der ville videre.og efter 4 år.
vi var dog ringforlovet og boede sammen og det hele...
men mit råd til dig er tag den med ro.
brug tid på dine venner.
gør tingene i dit tempo
gå evt i byen en tur få bekræftet at du stadigvæk kan tiltrække søde fyrer.
du behøver dog ikke skulle noget af den grund.
men bekræftelse kan være vigtigt...
har du intet følt at det var ved at gå i stykker man kan som regel et sted fornemme at der er noget galt...

lidt hjælp!!! j.b.30
Kære ven lige nu er det hele sort. jeg mistede min kæreste for en månede siden, men har fået utrolig meget støtte her inde, og venner og familie ,lad ham ikke hive dit flag ned, gør alt det modsatte når du ikke gider evt.når du mister lysten tilat spise, ta lidt af lige vel, det bliver en svær tid men ikke uover skuelig det var utrolig hårdt for mig, men er kommet langt videre efter en månede man sørger stadig på et andet plan, læs indslaget pause/utro vi skal nok få dig igennem det her jeg ved det den dag idagknus !

ja fjols støt hende dog!!! j.b.30
rockogrul smid hende dog på gade på den måde du siger det på det er hårdt for hende lige nu giv dog støtte tosk!!!!! hun har jo brug for det ik!

Du skylder ingen noget Anonm
Frøken, vær glad for du ikke har fået børn med ham.
Tiden flytter spor, og man ved/aner intet om retningen.
Men den går ofte ret bredt. Kærester og børn bør derfor forbandes, før det fyldte 30 år!.
Elsk den sjældne stund at være "single".

det er typisk randy
mange har oplevet det...det er jo logisk...så sikkert får du mange råd...også fra invandrere grupper, for de gifter sig (ikke tilsættersammen-sammenboende som dasnker, de gør med papierne) meget ung som 18 år. Derfor mænd havde elskerinder i gamle dage..Troede at han ville været tro hele tiden? Nej, vel! videre...

Pisse irriterende... charlotte2
Nu vil jeg lige støde til med de pisse irriterende kommentarer - please excuse my language - som jeg håber et eller andet sted vil sparke dig ud af det sted du formentlig befinder dig i! Nemlig: Tænk på at hvis han smuttede, så passer I nok ikke så godt sammen alligevel, og nyd de fede tider I havde sammen og lær af det!!!
Jeg kender godt følelsen/ tankerne som kan hive en ned når man lige har brudt med en, men det bliver jo ALTID fedt igen...Måske meget federe end før...Who knows...:+)

videre - til hvad og hvem? sushi
og hvad er grunden til, at han vil videre i sit liv?
Hvad gik galt i jeres forhold?

Videre til... Mig...
Hej Sushi.
Vi var begge meget unge da vi mødte hinanden, så hinandens første gang. Så han vil nok ud at prøve at være sammen med en anden, som i et indlæg her på debatten om en pige, der har været sammen med sin kæreste i 6 år og havde barn med ham. Hun ville også gerne prøve at være sammen med en anden og mærke "kicket".

Mig...

Tak... Mig...
...-for jeres råd. Men det hele er bare så skide svært lige nu... :-(

Mig...

Jeg føler med dig Hayena
Jeg ved lige præcist hvad du går igennem... Det samme er sket for mig. Min kæreste gennem næsten 6 år sagde en dag, at nu ville han videre- han ville prøve at klare sig selv og måske få løbet hornene af sig. vi var 18 år da vi fandt sammen og næsten 6 år senere gør han det forbi. Det værste var næsten, at han sagde vi havde det for godt sammen. Vi skændes aldrig og var aldrig uvenner. Men han følte at "romantikken" var ved at ebbe ud.... Man forlader sku da ikke en person fordi man lige har været inde i en stille periode...
Det er svært MEGET svært at komme videre. Jeg kan dårligt nok kigge på en anden dreng/mand uden at føle, at jeg er min eks-kæreste utro. Det værste er næsten, at han stadigvæk har brug for mig og meget gerne vil være bedste venner- det er simpelthen ikke til at klare, at han kommer og besøger mig. Jeg er grædefærdig når han går. Egentlig har jeg mest lyst til helt at droppe forbindelsen til ham- måske er det det der skal til for at komme videre?