KRISE

KRISE Foxy
jeg er virkelig i krise [:*(]Jeg er gift på 14 år og vi har ofte haft kriser i vort ægteskab af både den ene og den anden grund, men vi har klaret dem hvergang ved at snakke om tingene, og blive enige om at give det endnu en chance for børnenes skyld. Sidste gang vi havde en alvorlig krise sagde min mand til mig at han ikke elskede mig mere, han holdte af mig og syntes jeg var en god ven, men vi blev alligevel enige om at fortsætte da kærligheden måske kunne findes frem igen. Vi har da haft enkelte småkriser siden da men ikke det helt store før her for nogle måneder siden, da røg vi i en kæmpe skænderi hvor vi nær var gået fra hinanden. Jeg er sikker på at hvis ikke jeg havde holdt fast i at jeg elskede ham og at jeg ville gøre alt for at få det til at fungere, ja så var vi gået fra hinanden. Denne gang sagde han igen at han ikke elskede mig, jeg var /er i dyb chock, hvordan får jeg ham til at elske mig igen? jeg er sikker på når han siger han vil give det en chance, ja så mener han det. Jeg er dybt frustreret og bange, jeg elsker ham over alt på jorden, han er "stadig " kærlig, dog indimellem kritisk, overfor mig, vil gerne have sex og hygge. Jeg aner ikke mine levende råd, kan jeg skal jeg leve med en mand der ikke elsker mig? skal jeg pakke mine ting og gå? skal jeg håbe han lærer at elske mig igen? Jeg går ofte og tænker på om han har mest lyst til at gå fra mig, jeg er også tit bange for at diskutere alm. ting med ham da jeg ikke vil have han bliver sur på mig. Jeg er bang for han finder en anden, er bange for at nærme mig ham seksuelt, for hvad nu hvis han afviser mig, tør ikke at sige til ham at jeg elsker ham for han kan jo ikke sige de samme..... Hvad gør jeg ?

øv hvor er det synd for dig endeligvoksen
Jeg synes du skal huske at vi alle fortjener at blive elsket. Du kan da ikke være tjent med at din mand bliver sammen med dig for jeres børns skyld.

Hvis du har mulighed for det synes jeg du skal flytte væk, måske bare for en periode så din mand virkelig får mulighed for at mærke efter om han er sikker på at kærligheden til dig er væk.

Har I prøvet? etellerandet
Det er ret svært at vurdere andres forhold, især fordi man som udenforstående jo kun har den ene version af historien. Må man spørge, hvad disse kriser handler om?

Når det er sagt, så mener jeg, at du som kvinde som minimum kan forlange, at din mand elsker dig og siger det.

Dog vil jeg også gerne lige pointere, at udfra hans opførsel at dømme ("han er stadig kærlig, dog indimellem kritisk, overfor mig, vil gerne have sex og hygge"), så virker det ikke som om, at han har afskrevet dig. Jeg tror ikke, han forstår, hvor vigtigt det er for dig at føle dig elsket og anerkendt. Men når du så skriver, at du ligefrem er bange for ham, ja så virker det som om I har et seriøst problem.

Jeg mener, at I behøver hjælp udefra. Har I prøvet parterapi? Jeg kan også anbefale nogle bøger. Jeg tager ned fra hylden og nævner i flæng:

"Manipulation - en håndbog" klaus kjøller
"Overbevis dig selv" klaus kjøller (den kan jeg varmt anbefale)
"Sociologien i hverdagen" Torben Berg Sørensen
"Small talk" birgitte sally
"parforhold og børneopdragelse" Finn Korsaa
"Par i hjerter" Bertil Nordahl
"mystery method" Niel Strauss

Folk vrænger ofte af professionel hjælp og terapibøger osv. Min erfaring er, at de faktisk hjælper til en bedre indsigt. Det er vigtigt, at du får ham til at læse og forstå og tage ansvar. I har børn og været sammen i 14 år og jeg synes det ville være så syndt, hvis i skildtes. Især fordi det faktisk er muligt at lære at leve i et forhold og lægge nogle problemer bagud, hvis man gør en indsats. Og vigtigst af alt: lad være med at straffe hinanden!!!!!!

Få hjælp - hellere før end siden! EtEllerAndetAndet
Det I oplever er vist ikke så ualmindeligt endda. Som "etellerandet" skriver, så synes jeg også det er enormt vigtigt at I søger professionel hjælp. Og ja, det koster en masse penge, men det er det hele værd. Eller sagt med andre ord: Hvis I en dag er gået fra hinanden med de mennskelige omkostninger det har, så græder I over, at I ikke brugte de kr. 10000,- på parterapi.

Nu er det engang sådan, at mænd er fra mars og kvinder er fra venus, så som så mange af os andre, så kan I ikke selv ændre jeres adfærd selv om I gerne ville. En faglig dygtig psykolog/terapeut vil kunne gennemskue jeres indbyrdes relationer og kommunikation og hjælpe jer til at se på hinanden med nye briller.

Få evt. din egen læge til at rådgive dig mht. en psykolog som kan hjælpe jer.

hvor gamle er i? tænkeren
det lyder som om din mand er kommet til en afklaring, hvis han kan sige til dig, at han ikke elsker dig mere. hvordan kan det være du ikke selv har reageret på de kølnede følelser? fylder jeres børn mere end godt er? mange spørgsmål.... tror du han måske er forelsket i en anden? det lyder for mig, som har han en anden, eller han ønsker noget andet, men kun bliver p.g.a. børnene. og kan du være ikke være tjent med.

TAK foxy
for jeres seriøse svar, var sgu lidt nervøs for at se dem da der tit er nogle her der er ubehagelige. her er lidt spredt svar tilbage til jer. Vi er i 40erne og det er ikke børnene der har fyldt men nok desværre vore karrierer. Jeg har nok også reageret til tider på de kølnende følelser men desværre må jeg nok sige at efter et par måneder går der jo hverdag i det igen. Og ja vi skal nok have professionel hjælp. Men tak for jeres svar