Krydret basmati ris (opskrift)

Krydret basmati ris (opskrift) synonym-1
Til 4 personer behøves:

4½ dl. basmati ris
4 spsk. olie
1 lille løg, hakkes fint
1 frisk grøn chili, hakkes fint
1 fed hvidløg, hakkes meget fint
½ tsk. garam masala
½ tsk. salt - eller lidt mere, hvis bouillonen er usaltet
5¾ dl. hønsebouillon eller klar suppe
Fremgangsmåde:

Sorter og rens risen omhyggeligt, vask den i adskillige hold vand, og hæld vandet fra.

Nu lægges risen i en skål med 1 liter vand og trækker i ½ time. Derefter kommes den i et dørslag eller sigte og drypper af i mindst 20 minutter.

Opvarm olien i en tykbundet gryde ved middel blus.

Når olien er gennemvarm, kommer man det hakkede løg i. Løget steges under omrøring til stykkerne er let brunede.

Så kommer man ris, grøn chili, hvidløg, garam masala og salt i. Rør omhyggeligt og forsigtigt i retten i 3-4 minutter til alle riskornene er dækkede med olie. Hvis risen begynder at hænge ved bunden af gryden, skruer man lidt ned for blusset. Hæld så bouillonen i og bring risen i kog.

Læg derefter et meget tætsluttende låg (dæk åbningen til gryden med alu-folie, som rynkes hele vejen omkring grydens kant, inden låget lægges på) på og skru ned til meget lav varme. Lad risen koge ubeset i 20 minutter.

Lad risen stå i 5 minutter.

Hvis man foretrækker det, kan man også i 20 minutter sætte risen i en ovn ved 170 graders celsius.

Velbekomme