Kvinder i 30'erne der vil have børn NU!

Kvinder i 30'erne der vil have børn NU! Dater35
Endnu en gang stoppede en netaffære inden den startede fordi emnet BØRN kan dræbe en hvilken som helst flirt.. Ufedt fordi det var en af de klogeste kvinder jeg har mødt og jeg foretrækker velbegavede kvinder. Den sidste kæreste var det, det samme med. Hun slog op efter seks mdr. med ordene: Du skal ikke være far til mine børn. Hallooo? Hvor travlt har du lige?

Jeg vil ikke skælde ud på kvinderne i 30'erne som jeg møder, men man får hurtigt fornemmelsen af kniven på struben. Enten siger man ja til at få børn inden man stort set overhovedet har mødtes første gang eller også stopper flirten..

Jeg kan da ikke med sikkerhed sige om jeg vil have børn. Kommer an på kvinden og de økonomiske muligheder for at få evt. børn godt afsted. Og lige nu og her på stående fod er børn ikke lige det mest interessante, da jeg ikke er i et trygt og harmonisk forhold hvor man kunne overveje det, men single uden penge.

Hertil så kender jeg mange par med børn og med undtagelse af de par som intet nævner om deres privatliv overfor mig, så er der ikke andet end dårlige udmeldinger og kriser og parterapi midt i glæden over de nye små. Det lyder bare ikke fedt...

Småbørnsfamilier har altid været pressede, men kravet til forsørgelsesevne synes jeg er helt ude af proportioner i dag, hvis man vil bo i nærheden af kbh. Vennerne smider raskt væk 15-20000 i husleje om måneden og selv de mest velhavende par i omgangskredsen der mindst har 75000 om mdr før skat tilsammen - piver over leveomkostningerne, fordi det er blevet vanvittig dyrt.

Jeg tænker på om det er mig som er for krævende? Altså at jeg ikke vil sige ja til børn før jeg er helt sikker på at jeg kan give dem det, som jeg selv fik: Kærlige forældre og et trygt og godt sted at vokse op, hvor man ikke frygter at det er fogeden som banker på om aftenen?

Ydermere så har jeg ikke lyst til at få børn med en kæreste før efter et par år, så jeg er sikker på at hun er et godt menneske som kan varetage børnenes tarv på en forsvarlig måde, hvis jeg skulle falde bort før tid og at man har lært hinanden godt at kende.

Jeg vil spørge om der er andre i samme situation, da jeg synes det er nederen at kravet om børn i morgen, i den grad står i vejen for at man kan prøve at skabe et forhold.

Forståligt nok susanne.larsen
set fra din side:-) Jeg kan godt forstå at børn ikke er det allerførste du tænker på. Jeg har så stået i den samme situation (med modst fortegn :-).Jeg har de børn jeg skal og vil have - og er løbet ind i nogle mænd der ikke vil acceptere at det er et overstået kapitel for min side...

Du skal nok finde hende derude - hende der er til for dig...Held og lykke med det:-)

undskyld mig maj74britt
jeg er ikke i samme situation men tillader mig alligevel at komme med kommentarer til dit indlæg..
Hvis de damer du omgås er jævnaldrende med dig, så kan jeg godt forstå, at de gerne vil vide hvor du står i forhold til at få børn.. det ville sgu være trist at liste rundt om spørgsmålet i flere år, for derefter at finde ud af, at man vil i forskellige retninger.. En kvinde i midten af 30érne kan ikke yngle lige så længe som du..
Men dermed ikke sagt, at jeg ikke også kan forstå dig for dine argumenter er gode.. Men skulle vi alle vente til økonomien er god nok eller vi er 100 % sikre på vores partner, ville menneskeheden pænt hurtigt gå nedenom og hjem.. Økonomien blir aldrig god nok og kæresten kan du aldrig være helt sikker på bliver.. Nogen gange må man tage nogen chancer.. jeg synes ihvertfald du skal passe på du ikke udsætter til det er for sent..

Og apropos netdates, så er det vel drømme om fremtiden (herunder planer om børn) man bl.a. taler om (har ikke prøvet det), og bliver du tændt helt af ved snakken om børn kan det være du slet ikke skal ha nogen..

Hilsen en pige i 30érne (tre børn) der svor hun aldrig skulle ha nogen.. og pøj pøj med kærligheden

Tak for svaret.. Dater35
Jeg håber du har ret i at der findes en derude, men det er jo et spørgsmål om sandsynlighedsberegning med mange ukendte faktorer.

Fuck, hvor er det irriterende...

Hvis man vælger en partner der har børn vil de ikke have flere. Hvis man vælger en uden børn, så skal man tage stilling til det og hvis man siger nej tak så går forholdet i stykker. Og der er sgu mangel på kvinder som ikke kan føde..

Tak for det.. Dater35
hmmmmmm.... Tror sgu jeg bliver ved tanken om først at få børn, når jeg er 45 lissom min egen far, så har jeg 10 år til at banke økonomien ordentlig på plads ;)

god ide anonym
så kan du aflaste dine børn og passe dine børnebørn... spille forbold med dem osv... for det har du sikkert fysik til til den tid.

Jeg gad ikke have børn med en mand på 45.. Han er for gammel.. !! men ok måske andre vil.

så må du jo kigge efter de kvinder der er 25 nu, hvis du skal nå at kende dem rigtig godt først ... :-)

Hvad så med mig...? FarT6
Er lige rundet de 51 og vil drøngerne starte "kuld" nr. 2. Er en meget omsorgsfuld og proaktiv far til de børn jeg allerede har.
Men hvor finder man lige en intelligent kvinde i aldersgruppen 30-45, som syntes det er så fedt at have en "gammel" mand, selv om han har masser af penge.
Svaret HAR jeg fået - og jeg kan ikke bruge det til noget - det er I THAILAND!!!

det kan ikke passe maj74britt
at du `kun` kan få en thaipige.. Der er da så mange kvinder i DK der har udsat at stifte fam. og få børn pga karriere.. Af nogen af disse, må der være nogen der har det lige som dig, og af nogen af dem, må der da være en der kan få dit modne hjerte til at banke hurtigere end det plejer...

Tak, men... Far T6
..hvor skal jeg starte med at lede? På Dating???

Måske.. Anonym
du skulle indse at du har haft din tid. Personligt vil jeg overveje det meget grundigt om jeg skulle have børn med en mand over de 50.
Tror ærligt talt ikke jeg ville. For det første ville han være en meget gammel far. For det andet får ældre mænd svagere børn og risikoen for handicaps er også større end hos yngre mænd.

Det handler jo ikke om penge dulkis
Jeg kender gamle mænd på 35 og unge på 65, men man er jo også nødt til at tænke lidt fremad.

De børn vi sætter i verden er forhåbentlig kommet for at blive, og de skal helst ikke "efterlades" alt for unge - vel.

Ungdom kjend dig selv dulkis
Hvorfor mærker du ikke bare ordentligt efter i dit inderste? Der er da mennesker for hvem børn ikke er den største lykke på jorden og du er muligvis et af dem.

De kriterier du opstiller for at være klar er fuldstændig blottet for den galskab, der får os til at sætte børn i denne forfærdelige verden. Der er da argumenter nok imod, som er ganske fornuftige. De bliver bare aldrig brug, når den rigtige lyst til at få børn indfinder sig.

Vær reel og sig til de kvinder, at du ikke er interesseret i børn, så de ikke spilder deres tid på dig.

Såfremt du var sikker på, du ville have børn, havde de sikkert ikke noget imod at vente to år på det, men hvis de skal bruge to år på de indledende øvelser hver gang, og det biologiske ur tikker, så har de et problem. Har du ikke forståelse for det?

Er meget enig Anonym
Jeg har altså heller ikke lyst til, at man skal gå som katten om den varme grød, før man kan diskutere emnet børn.

Det er et punkt hvor jeg er 100% sikker på at det er hvad jeg vil, så hvorfor må man ikke bringe det op, som man må med så meget andet?

Jeg har altså ikke lyst til at splide tid på en fyr, der ikke ønsker det samme på det punkt.

Og, nej bare fordi man gerne vil, er det ikke ens betydende med, at man ikke kan vente et par år.

Desuden er skal et sådan spørgsmål ikke forståes som at kvinden vil ha børn med lige præcis dig! Det er vel de færreste der ved det med det samme. Det er mere et spørgsmål om at afstemme om man har nogle af de samme forventninger og ønsker til livet.

Hun er derude et sted Læsehesten unlogged
Hej Dater35,

Jeg synes det er en sund indstilling du har. Jeg har nøjagtig den samme og jeg er af hunkøn. Børn skal kun komme hvis begge har lyst, tid og overskud.

Så jeg kan berolige dig med at hun findes deude et sted, du skal bare være tålmodig.

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men hvis du er i midten af 30'erne, har du så overvejet at finde en pige på de 28-29 år?

Hvis du har en profil et sted, kan du så ikke skrive et eller andet om denne indstilling. Så ved kvinderne hvad de går ind til. Og dem der så vil have børn i morgen, de kan lede videre.

Eller måske du skulle prøve andre dating-sider end der hvor du er nu?

God jagt.

Mvh
Læsehesten

ikke nettet maj74britt
ihvertfald ikke som udgangspunkt... Jeg ville undersøge, lidt diskret selvfølgelig, hvor karriere menneskerne går i byen.. de har det med at have faste steder, der er ihvertfald som regel ligesindede.. Men ellers er der også på nettet. Og som noget `nyt` mere målrettede sites f.eks. kun for smukke - kun for dem med arbejde - kun for de kloge - kun for de meget kloge - osv.... jeg synes ikke de er videre geniale men det kan jo være du synes.. pøj pøj

dater 35! moster grethe
du skrev 'jeg' 19 - nitten - gange i dit indlæg. Forældre, der går i de forskellige former for terapi forfalder til det samme sprogbrug! 'Jeg' skal først erstattes af 'vi' før en familie dannes. - Og ikke kun et tosomt 'vi', men et 'vi' der omfatter hele kernefamilien. Svært i disse individualistiske, selvrealiserende tider, - men nødvendigt!

Rart med et opmuntrende svar ;) Dater35
Hmm, burde måske overveje kvinder lige under de 30, men føler efterhånden de er lige unge nok, men klart et godt bud fra din side. Og glad for at det ikke kun er mig som mener at fundamentet virkelig helst skal være på plads og god ide at skrive det med børn i en profil..

Du har gået for meget til terapi.. Dater35
siden du siger jeg skal skrive 'vi'.. Jeg er 'kun' mig og mig alene og vil finde det yderst mærkeligt at skrive 'vi' om mig selv og den kæreste som jeg altså ikke har lige nu og her.. Hvis man er to så kan man snakke om et 'vi', men det er for absurd til mig at sige 'vi' om mig selv som om jeg havde en usynlig kæreste ;)

Alder Læsehesten Unlogged
Jeg ved ikke hvor gammel du er.

Men jeg synes ikke alder betyder så meget. Du kan godt finde "modne" kvinder i alderen 28-29 år.
Vi er nogle i den alders kategori som er faldet lidt til ro og som ved at der er mere i livet end at gå i byen :-)

fint moster grethe
det betyder jo, at du vurderer din egen situation helt rigtigt. DU er ikke klar til familie og børn, - hvilket også er meget praktisk, når du ingen kæreste har!

Tak igen... Dater35
Jeg er 35 (derfor nicket dater35)... Tænkte nu ikke på kvinder på omkring de 30 som umodne, mere at jeg før har haft en kæreste som er syv år yngre og der er jo forskel på hvad man prioriterer og hvad som er sjovt afhængig af alder.. men selvfølgelig kan man være rigtig heldig og bare falde i hak med en der er noget yngre eller ældre..

Altså!! *S* Anonym
Fra en kvinde lige under de 30: Jeg tænker altså også på børn og hvordan og hvorledes. Og jeg er heller ikke bleg for at bringe det op i en samtale. Jeg VED, jeg skal ha' børn, og så er det da lidt trist at bruge tid på en, der så viser sig ikke at have lyst til at få børn.

Men at jeg er interesseret i at vide det, er ikke ensbetydende med, at det skal være med lige præcis ham eller indenfor de næste 24 timer!*G*

Det er bare vigtigt at vide for mig om man har de samme ønsker til livet og fremtiden. Og det drejer sig ikke kun om børn...

Så altså jeg tror ikke, at problemet bliver mindre af at date kvinder lige under de 30. Jeg tror bare generelt, at mange kvinder gerne vil vide, hvor de står. Fint nok hvis han ikke vil have børn. Og selvfølgeligt også fint hvis han gerne vil *S* Dem der ikke ved? Den er sværere. For bliver de nogensinde rigtigt klar? (undskyld, men du er 35 år. Du må have gjort dig nogle overvejelser)Vil de blive ved med at trække den ud?

Personligt foretrækker jeg en mand, der gerne vil have børn. Som vil det af egen lyst og ikke fordi, det er noget man skal, eller at han føler sig presset til det.

Kvinder Klodsen
Som kvinde i 30'erne så vil jeg ikke spilde så meget som et minut på en mand som ikke vil have børn.

Din margin på 2 år lyder ganske rimelig, men min erfaring som kvinde er at vi er mange som har spildt 2 år på vœgelsindede mœnd, som
aldrig har ønsket børn fra starten, men derimod håbet at kvindens behov måtte forsvinde med årene.

Derfor er det vel ganske logisk at hvis du sår tvivl så er det farvel.

Jeg er ydermere ganske enig i at børn skal vokse op i trygge rammer med forældre som kender hinanden godt. Men dèt er ikke en garanti på at I holder sammen hele livet. Er hovedsagen ikke at børnene er lykkelige.

Du må også være lidt realistisk, at du har kendt din partner i to år er da ikke garanti for et livslangt forhold.

Nogle gange får man bedre resultater i et forhold når man slipper kontrollen, ikke sandt?

fint svar Dater35
Helt fair at man ønsker børn og søger en mand med samme ønske. Jeg tror ikke på evig lykke og forelskelse, men hvis man har kendt hinanden i et par år så er der da en chance for at børnene i det mindste vokser op med to forældre, mens de er små og ikke skilles fordi de ikke anede hvem det var de fik børn med..

men okay omvendt - der findes jo sikkert mange glade børn som er lavet på roskilde festivalen gennem tiden uden nogensinde at vide anden om deres far end at han var skidefuld og så ret godt ud af en svensker at være ;)

Hvis du skal have børn Mandfred
Bør det være med en forholdsvis ung kvinde, der stadig har biologien i orden til det.

I princippet er bedst når hun er mellem 18 og 26 år. Der er kvindekroppen optimal til børn.

Men med din alder kan du bliver nødt til at gå lidt op aldersmæssigt.

Men hun bør helst ikke være meget over 30 år. Så begynder det at blive risikabelt med hendes biologi.

Hvis du ikke kan finde egnede danske kandidater så er der mange gode russiske kandidater som stadig har de gode traditionelle kvindelige egenskaber.

Problemet er hans egen alder Anonym
Mænds sædkvalitet falder drastisk. Så det øger risikoen for at kvinden abortere hvis manden er meget ældre eller de får handicappede børn.
Mænds forplantningsevner har ligesom kvinderne en udløbsdate.

enig! anonym
moster-grethe! jeg er enig med dig og som supplement synes jeg at du, Dater-35, sku overveje at gå i kloster - for der er du da sikker på ikke at få børn eller kæreste der hungrer efter at få nogle med dig!