Lonely...? Not anymore :-)

Lonely...? Not anymore :-) DenGladestePigeiVerden
For lidt over et år siden besluttede jeg mig for at tage skeen i min egen hånd og sætte en stopper for den ensomhed, jeg havde oplevet siden min ex-kæreste og jeg gik fra hinanden for godt 2 år siden.

Problemet for mig var, at vi min ex og jeg var flyttet langt væk fra min familie (fra Sønderjyl.) og vi havde levet meget tæt sammen uden særlig meget kontakt til andre.

Og så...når forholdet pludselig krakelerer - så står man uden netværk og uden selvtillid og hvad gør man så.

Jeg startede i bedste Bridget Jones stil med at tage ca. 10 kilo på, leje DVD næsten dagligt, skrive dagbog om hvor synd det var for mig - meget klassisk tror jeg.

En dag så jeg en TV udsendelse om en ensom gammel dame, som havde fundet venner via nettet, gik til banko, bridge osv. Og selvom det slet ikke er sådanne aktiviteter, jeg har lyst til, fik jeg respekt for hendes livskraft og hendes vilje til at få det bedste ud af livet.

Den aften tog jeg en vigtigt beslutning: Jeg ville ikke længere ligge derhjemme og ynke mig selv - jeg ville gøre noget, ændre mit liv, tage ansvar for det..

Hvad gjorde jeg så? For det første gik jeg ned og købte bogen 7 gode vaner, som jeg varmt kan anbefale. Bogen tager læseren igennem en selvudviklingsprocess, der handler om at formulere sine egne værdier, mål og ambitioner i livet og planlægge for at nå disse mål.

Jeg er ikke specielt udadvendt af natur og egentlig heller ikke særligt sexuelt erfaren så jeg vidste, at jeg var nødt til at udvikle mig selv bl.a. på de fronter. Jeg gik også ind på psykisksund - www.psykisksund.dk og lavede en psykologisk profil af mig selv. Jeg må sige at jeg blev overrasket over, hvor præcis den var og det medfølgende rådgivningsprogram var rigtigt godt. Det lærte mig meget om mine svage sider og hvordan, jeg kunne forbedre dem.

Med ovenstående værktøjer gik jeg igang med at udvikle mig selv og min viljestyrke. Det lykkedes mig at lave et program for mig selv, hvor jeg tvang mig selv til at træne, så jeg kunne holde ud at se på mig selv. Jeg tvang også mig selv til at small-talke med folk jeg mødte rundt omkring - købmanden, postbudet, min yogalærer, mine (ikke så kendte) kollegaer osv.

Jeg meldte mig til et coach kursus og fik herigennem værktøjer til at coache (mig selv) og andre.

Nu har jeg fået en pragtfuld kæreste og 2 nye søde veninder. Vi går i biffen, tager på cafe og i august skal vi på ferie (spanien).

Så kære venner - man kan gøre noget - hvor der er vilje er der vej og der skal også være plads til en lille solstråle historie indimellem.

Jeg ønsker jer allesammen alt det bedste og lykke i jeres fremtid.

Hilsen
En glad pige

Sådan en historie nimbuto
Varmer mit hjerte. Tillykke. Jeg ønsker jer held og lykke med forholdet, samt en fed rejse til Spanien

Sej tøs dulkis
Jeg synes virkelig du er sej. Du har selvdiciplin så det klodser og du har gjort noget mange ønsker de ville kunne gennemføre.

Tillykke tøs.

Godt gået! *Lisa*
Et super godt og inspirerende indlæg.

Tak - og god vind fremover :-)

dejligt Anonym
ja jeg vil ønske dig tillykke med dit nye liv.
og dejligt at minde folk om at det godt kan lade sig gøre for alle.
at der er en chance/chancer til at få det bedre.
tror det er meget få der i virkligheden er eneboer typer de fleste vil gerne ha noget med hinanden at gøre det er bare det med at bryde isen lettere her i varmen (:
super god sommer herfra