luksusfælden

luksusfælden fjernssyns seer
så I luksusfælden i går aftes?
Jeg følger trofast med hver tirsdag aften, men i går fik familien mit pis i kog, for de ville jo overhovedet ikke tage imod hjælp og jeg tænkte, nu gir luksusfælden dem vel ikke en gave, men nej, det gjorde de så heldigvis ikke.

jeg kan bare ikke forstå, hvorfor folk melder sig til dette program, når de ikke er villig til at ændre på deres økonomi alligevel...Familien behøver ikke gøre alt, hvad luksusfælden vil have, men de bliver jo nødt til at komme ud af skabet, som man siger.

På mig virker det som om, at værterne vedluksusfælden er blevet bedre til at ikke, at give udtryk for deres meninger på en lige så kontant og direkte måde, som de gjorde for bare et par uger siden, mon de har fået at vide, at de skal beholde deres mundkurv på lidt????

Hvad siger I andre til dette program..?

mange "gode" undskyldninger fjernsyns seer
ja moderen brugte børnene som undskyldning for ikke at flytte, hun var da overhovedet ikke interesseret i at flytte og det virkede stærkt på mig som om, at hun faktisk havde det fint med sin økonomiske situation og bare halede luksusfælden rundt i manegen. Jeg havde faktisk også lyst til at ruske hende, ligesom værten sagde.

Jeg kan ikke begribe hvordan familiens bankrådgiver kunne gå med til deres overforbrug, men nå ja, banken tjener jo på deres kunder....

At have en gæld på ca 2 millioner kr, uden atr have noget i værdi puhh ha, det ville jeg ikke have det godt med. Deres møbler og ting var bestemt ikke noget at råbe hurra for.

jeg skal vist bare være glad for, at jeg kun skylder ca 100.000 kr væk og de 90.000 kr er studiegæld..

Er dine 90.000 da ikke "overforbrug" Revisor
Det er da vist penge du har lånt til forbrug, der ligger over din indtjening, ikke?

Du er vist lige selvfed nok.

kan du ikke se forskel fjernsyns seer
på, at jeg, som enlig mor under uddannelse ser mig nødsaget til at have et su lån ved siden af suén, for den ligger jo udbetalt kun 7000 kr pr. mdr. Der er altså også en forskel på, om man har en studiegæld på 90.000 kr eller om man har gæld for 2 millioner kr. så kom lige igen såkaldte revisor...[:/]

Egentlig ikke - det er kun størrelsen på gælden Revisor
der er forskellig. Årsagen er da præcis den samme.

Du fik iøvrigt også din fejlopfattelse medtaget. De har værdier der modsvarer hvis ikke hele så en del af gælden. Nemlig lejligheden. Har du afdækket noget af din gæld med aktiver?

Hmm, kan nu godt lade sig gøre... Enlig studerende
Kommer selvfølgelig an på, hvor dyrt du bor. Jeg er selv enlig mor til et barn på 1½ år og bor alene i en 38kvm ungdomsbolig mens jeg studerer. Jeg kan lige få det til at løbe rundt for de 7000kr, men det er også fordi jeg har fået tudet ørerne fulde af min mosters mand om, at jeg aldrig skal begynde med studiegæld, fordi man så nemt kan vænne sig til at leve for lidt mere. Det er nok langt sværere den anden vej, men hvis man som jeg ikke har været vant til andet, så kan man også det.

Men hvad for noget boede du i mens du studerede, og hvad gav du for det?

Det kan nemlig godt Revisor
ikke sagtens, men godt, lade sig gøre.

Men mange der laver studiegæld, oplever de kommer til at leve ringere, når de er færdiguddannede og studietidens overforbrug skal betales tilbage.

Overforbrug........ Løvemor
jeg ved ikke helt om du kan sige at en startgæld på 55.0000 i sin tid der voksede til 220.000 på nogle år? Om ikke det var bankernes profit af disse der skulle gås efter og ikke det man fik ud af at tage tiltrængte lån i sin tid.

Det skal siges at det er små 30 år siden. At min studiegæld er betalt til januar næste år [:)]

Det var såmænd dengang, man fik noget med 3000 om måneden til + de godt 1000 kr. man selv måtte tjene. Og så billige var kollegieværelserne heller ikke!

Løvemor

hvis jeg havde fjernsyns seer
stået i din situation, så ville det heller ikke være så svært, med et lille barn på 1 1/2 år, små børn kræver ikke så meget plads, men det gør større børn til gengæld og jo flere børn man har, så kræver det bare endnu mere plads.

jeg boede i en lejet lejlighed i boligforeningen og fik boligsikring, en rigtig billig betonbolig og billigere kunne jeg ikke gøre det. Jeg gav modregnet boligsikring ca 2000 kr..Det skal lige siges, at jeg har et barn med nogle handicaps, då det har ikke været muligt at ta´arbejde ved siden af.

det lyder da underligt fjernsyns seer
at man skulle sidde endnu ringere i det efter endt uddannelse pga at man har studiegæld, der skal tilbagebetales, det er i hvert fald ikke den udregning jeg har lavet, med mindre man kun tager halvdagsarbejde.

Studielån er finansiering af fremtidig indtægt KSFranck
Studielån kan være en udmærket måde at finansiere livet under uddannelse på.

Privatøkonomi handler om at dosere forbruget over hele livet. Når man er under uddannelse, har man lave indtægter, men kan forvente meget højere indtægter når man engang er færdig. Med studielån flytter man noget af den senere indtjening frem i tiden. Det betaler man rente for, men har også meget større glæde af det. Der er på ingen måde tale om urimeligt "overforbrug". Set i livstidsperspektiv er det en rigtig fornuftig disposition at tage en uddannelse. Det ændrer behovet/ønsket om studiegæld ikke på. Og der absolut ingen grund til at moralisere over det, Revisor.