Lykken

Lykken sherlock_holm
Der er noget særligt ved lykken
man kan blive helt glad
når man møder den
men også beklemt
står stille lidt
lister sig så varsomt frem
som i et mindefelt
og hver gang man sætter foden ned
uden at ryge i luften
glemmer man enten at nyde lykken
eller blir sur over ikke at vide
hvor længe den varer
så når modgangen endelig melder sig
er det en lettelse
som om man er kommet i sikkerhed
det er nu skammeligt
for der er noget særligt ved lykken
som man ellers ikke møder
måske ligger fejlen der
man kender for lidt til den
burde sætte sig mere ind i den
jeg tror det er en træningssag

Benny Andersen, fra digtsamlingen "Den indre bowlerhat", 1964

Træd varsomt,
man kan ikke sjuske med lykken.

I disse tider med krig og landminer skal det måske fremhæves, at "mindefelt" ovenfor, det er ikke en tyrkfejl :-)

Hvorfor er lykke og glæde ikke kun varme, men (næsten) altid med et dryp malurt ?