migræne med aura (talebesvær og føleforstyrrelser)

migræne med aura (talebesvær og føleforstyrrelser) anonym
Hej alle

Jeg vil gerne høre fra nogen der har oplevet det samme som mig eller ved noget om det.Jeg er ret forvirret
Jeg har de sidste 6 måneder haft hovedpineanfald et par gange. De første gange var det rimelig slemt, men det er efterhånden blevet mildere. To gange har jeg oplevet at jeg fik føleforstyrrelser i min venstre hånd - den begyndte at "sove" og det prikkede i fingrene og op ad armen. Den anden dag fik synsforstyrrelser hvor det flimrede for øjnene, derefter kom den underlige følelse i armen. Da dette var aftaget fik jeg så talebesvær - jeg kunne ikke rigtig huske ordene og heller ikke udtale dem. Da det var ovre fik jeg mild hovedpine.
jeg været ved lægen som var meget uvidende - hun synes det hele lød meget underligt og det var som om hun aldrig havde hørt om den prikkende fornemmelse i hånden/armen og talebesvær før.
Jeg har læst på nettet om synes selv det tyder på at jeg har migræne med aura, men det undrer mig meget at lægen intet vidste om det.
Er der nogen som har oplevet noget af det samme eller ved noget om det?

anfald af migræne celina
Din læge må være meget gammel og har glemt det han/hun har lært på studiet i neurologi. Det er da nødvendigt at vide lidt om de forskellige hovedpiner, da nogle af dem, især dem med føleforstyrrelser og talebesvær også kunne være pga af blodprop i hjernen! Jeg tror, du har migræne, gå ikke i panik! Nogle gange kommer migræne senere i livet nogle år inden menopausen og for det meste er relateret til hormonale forstyrrelser/ændringer ifm menstruationen, kan komme lige før det. Man plejer at give London kuren ifm debut af migræne, en kombination af paracetamol,primperam og diazepam. Det kunne være en god ide at bluíve henvist til neurologisk afdeling og tale med en specialist (lang ventetid).

Skift læge trut
Du må da se at få en anden læge. Du kan sagtens have haft et meget kraftigt migræneanfald, men måske også en lille hjerneblødning. Jeg har selv migræne, men ikke med talebesvær og prikken i armen. Jeg synes helt klart du skal finde en anden læge.
Jeg er lægesekretær og mener bestemt at en læge skal kunne give dig en forklaring og endda nærmere undersøgelse.
Held og lykke.

Enig Tulle48
Hej
Jeg er enig at det nok er migræne..Jeg har før døjet med det... Det er skrækkeligt...Jeg har det så næsten aldrig mere, fordi jeg fandt ud af at det var udløst af ting jeg ikke kunne tåle.....rødvin, lakrids, mørk chokolade og pebermynte og mentol....Det er sikkert at bare jeg tager et stykke tyggegummi med mint i, viser det sig dagen efter som forstadie til et anfald... Prøv og læg mærke til om det kan være det der er skyld i at du får det dårligt...

Hmm.. anonym
Min veninde oplevede akkurat det samme, som du oplever.
Hun fik også af vide, at det var migræne. Indtil hun en dag fik trumfet et besøg igennem hos en neurolog, der fandt ud af, at det var blodpropper i hjernen hun havde haft, 5 stk. mente han hun ihvertfald havde haft, over et år.
At din læge ikke er opmærksom på dine symptomer, bla. de prikkende fornemmelser i venstre arm, er meget foruroligende.
Bed din læge om en henvisning til en specialist, og vil hun ikke give dig det, så skift til en læge, der tager dig seriøs.

40 år indtil videre.... sanessa
har jeg haft det.

Jeg kender godt de symptomer du taler om. Jeg har det nogengange så det ligesom kravler op ad min arm, op ad halsen og op i ansigtet...nogengange kan min mund og min tunge være ligesom bedøvet eller følelsesløs...og det er kun i den ene side. Kender dog ikke talebesvær sådan som du beskriver det - det lyder ikke helt som migræne, synes jeg...det vile jeg ihvertfald se at få undersøgt hos en neurolog. Din læge harpligt til at sende dig videre i systemet, så snart det er noget der ligger udenfor hendes videnområde....
- Jeg har migræne mange gange hver eneste sommer. Det sker mindre hyppigt om vinteren og nogen gange slet ikke. Hvis jeg er hårdt presset så bliver anfaldene hyppigere.

Jeg har prøvet mange ting, men faktisk får jeg det rigtig dårligt af at tage medicin, så jeg prøver at finde andre muligheder. I stedet har jeg fundet ud af en form for hypnose vha. musik...det fjerner ikke smerterne, men det gør mig ligeglad med dem.

For mit vedkommende er det en nedarvet ting...jeg har ikke lyst til at gøre så meget mere ved det end jeg gør...men der findes altså mange muligheder, hvis man har mod på det. Men FØRST skal du til en neurolog der kan udelukke alle mulige andre ting. Det synes jeg er vigtigt. Held og lykke med det.

det er fuldstændig Anon
det samme når jeg har migræne. har lidt af det siden jeg var 12 år, og blev også følelsesløs i fingrene, fik synsforstyrelser og kludrede med ordene.. Rettere sagt, havde problemer med at huske når jeg havde migræne. Så, det lyder FULDSTÆNDIG som når jeg har migræne!!! Jeg fik at vide at mine synptomer er meget almindeligt ved migræneanfald.

Håber det er noget der går væk med tiden, for ved hvor hårdt det er [:)]

lyuder fuldstændig som anonym
da jeg havde migræne.Jeg blev heller ikke taget alvorligt med alle mine føleforstyrrelser,det var altid : vil du have hormonpiller? Jeg endte med en blodprop i hjertet,sikkert p.gr a forhøjet blodtryk.Find en anden mere sympatisk læge inden det går helt galt! Held og lykke! Forresten blev jeg da også henvist til en neurolog som sagde,at jeg intet fejlede.En uge senere(stadig symptomer) fik jeg så min blodprop i hjertet.Efter behandlimg har jeg ikke så meget som haft en hovedpine.Brug din fornuft og søg en anden læge.

Tak for svar :) anonym
Er glad for at det dog ikke er så unormale symptomer som min læge gav udtryk for.

Hvordan fik du konstateret at det var migræne?
Har du været ved neurolog eller var det lægen som vidste noget om det?

Du har helt klart migræne netdoktor
http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/migraene.htm

lider af det samme søren..
hey,, alt det du skriver her, har jeg også prøvet,, det er bare ikke sjovt,, det plejer at komme hvis jeg har været til en hård omgang fodbold træning. eller hvis jeg har været lidt stresset.... det starter med at det begynder at flimre for det ene øje,, og jeg har svært ved at fokusere, efter noget tid er det på begge øjne.. og så ved jeg bare jeg skal til at have det dårligt,, mine hænder og mund føles nærmest lam, meget ubehageligt,, efter alt det kommer hovedpinen og kvalmen,og så ligger jeg bare og brækker mig i lange baner,, nogen gange kan det tage helt op til 5 til 8 timer.
men nu har jeg fået nogen piller mod det af min læge,, og det hjælper meget...

har ca haft de anfald 5 gange,,, hilsen søren nielsen

Har nøjagtig det samme som Søren Nielsen Anonym
Jeg har nøjagtig det samme som dig, også i samme rækkefølge når jeg spiller fodbold.
Der er èn kur der stensikkert virker hver gang. Når du får synsforstyrrelser, skal du bare tage hjem med det samme og sove. Prøv at nå at falde i søvn inden kvalmen begynder. En nap på 20 min. så er det forsvundet.
Efter du har sovet vil du have hovedpine (kalder det efterrystelser), men ikke lige så kraftigt som under et anfald. Det hedder i øvrigt aura migræne, og forklaringen mht. stærk hovedpine forekommer fordi dine nerver i hjernen udvider sig.
Ellers er det et mysterium for videnskaben!

Jeg har desværre valgt at droppe fodbolden, selvom jeg elsker det. Er sku lidt ked af jeg ikke spiller fodbold mere!



P.s få nogle piller imod kvalmen, så du kan falde i søvn. Det er nok bedst med stikpiller.

migræne med Aura Louise Kirk
Hejsa
jeg er ked af at hører om dit problem.
jeg lider selv meget slemt af migræne med aura,og har haft denne lidelse siden jeg var 8-9år og er i dag 15.
men du skal huske at migræne med aura, ikke er farlig i den forstand. det gør ondt og er rigtig irretterende.
men jeg får forbyggende medicin mod det.
måske du skulle snakke med lægen omkring noget forbyggende hvis det forværre sig meget?

Jeg kender til det Olivias mor
Hej du...

Jeg oplevede det her i fredags (15. jan - 2010) da jeg var på arbejde.
Jeg fik så bare hele turen på en gang. svært sløret syn, hovedpine i venstre side og følelsesløs hånd (hø. hånd) samt tale og tænke besvær. Jeg har oplevet det 3 gange før og der går ca. 4 år imellem. Jeg har ikke haft kontakt med lægen de andre gange jeg har oplevet dette, for tænkte at det sikkert bare var mig der var skør. Men denne gang tager jeg afsted. Jeg vil finde ud af hvad det er. Det er rigtig ubehageligt og især hvis man er alene - for man kan faktisk ikke få en sætning ud i telefonen, hvis man ringer til lægen. Har jeg prøvet en gang - hvorefter jeg selvfølgelig opgav og brød helt sammen.

Jeg håber snart at vi finder ud af hvad alt det her er for noget.

Det samme girl1234
Jeg oplevede det samme, første gang da jeg var 16 år er nu 23 år, må ndrømme jeg gik total i panik, fik det ca 1-2 gange om ugen, det var altid først med synsforstyrrelse, nogen gange gik jeg en sovende, prikkende fornemmelse i armen og følte den ikke sad fast på min krop, har oplevet et par gange med talebesvær. Jeg var fuldstændig rædselslagen. Tog til min læge og hun kendte heller ikke noget til det, og synes også det lød mærkeligt. Det var faktisk min øjenlæge der fortalte mig at det var migræne med aura. Jeg har nu levet med det i mange år, får intet medicin for det :( og det har ødelagt mit liv meget, kan ikke have noget arbejde eller noget, da jeg har udviklet angst og stress pga det. Men jeg får det ikke så ofte mere, ca 2 gange om måneden. Det er forfærdeligt, er blevet ct og mr scannet og alt er som det skal være, jeg ved fra mig selv at det kan komme under sulteperioder og ved stress.

hvad hedder de piller?? ann lauridsen
hej søren

jeg vil meget gerne vide navnet på pillerne[:)]

Måske en hjerneblødning Leif Nygaard
Skræmmende at samtlige af dine symptomer tyder på hjerneblødning. Helt utroligt at din læge ikke har undersøgt dig nærmere - med mistanke for hjerneblødning. Normalt bliver man undersøgt med en CT-scanning for hjerneblødning. På sundhedsportalen http://www.sundhedslex.dk/hjernebloedning.htm står der, at tab af koordinationsevene, tab af finmotorik, svaghed i arme og ben, prikken, kilden eller følelsesløshed, samt talebesvar kan være tegn på hjerneblødning. Kræv en scanning af din læge.

Brug Treo Bitse
Jeg lider af den klasiske migræne, og den med aura og har oplevet det på samme måde som dig. Lægen sendte mig til CT scanning for at sikre sig, at jeg ikke havde en hjerne svulst.
Derefter blev jeg sendt til neolog, som anbefalede mig at tage 2 stk. Treo når synsforstyrrelserne indtræffer da de afkorter anfaldet.
Derefter har jeg altid Treo med i tasken.