min datter savner mig

min datter savner mig enlig morQ
min datter på 9 år er i aflastning hver anden weekend - dvs. fra fredag efter skole til søndag eftermiddag.
Hun giver altid udtryk for, at hun savner mig så meget, når hun ikke kommer hjem hver dag.
jeg har for længe siden snakket med aflastningsfamilien om, at jeg gerne vil snakke med min datter om fx lørdagen, så vi lige kan sige hej til hinanden, men det synes aflastningsfamilien, er en dårlig ide, for så frygter de bare, at så savner min datter mig endnu mere.....

Her i sommers havde de min datter med på ferie i 5 dage, sødt af dem, men igen, så havde min datter ingen kontakt til mig - aflastningsfamilien siger, at det er kun om aftenenen, når hun skal sove, at hun savner mig...

Ja, det kan godt være, at min datter ville savne mig endnu mere, hvis vi talte sammen i telefon, men samtidig, så kunne det jo også være godt for min datter, at hun lige fik lov til at høre min stemme og derfor havde det godt igen....

Jeg synes, at det er for dårligt og meget gammeldags af aflastningsfamilien, at afvise min datter og mig på den måde....

jeg har også dårlig samvittighed overfor min datter, at hun skal ud til aflastningsfamilien, når hun savner mig så meget, men samtig ved jeg, at aflastningsfamilien ellers er søde og gør mange ting for min datter og de ellers er nogle gode mennesker..

Hvordan kommer jeg dette problem til livs???

din datter eller dig? gubbi_the_great
Jeg vil ikke være flabet, men stil dig selv spørgsmålet om det er for din datters eller for din egen skyld du gerne ville have den ekstra kontakt?

dette spørgsmål enlig morQ
havde jeg forventet i debatten.

Det er min datter, der altid giver udtryk for, at hun savner mig. Selvfølgelig savner jeg også min datter, men jeg er ikke på vippen til at græde, når hun ikke er her, det har jeg vænnet mig til i de år aflastningen er stået på. Men min datter græder eller giver stærkt udtryk for, at hun savner mig og det er lige det, jeg har det svært med...

Så kan man stille det spørgsmål, jammen hvorfor lader jeg så min datter komme i aflastning, det gør jeg for, at jeg får et pusterum, da jeg bor rigtig langt væk fra min familie og min datter har ingen kontakt med sin far, da han bor i et andet land, grundet forretning. Min ide var jo, at aflastningsfamilien kunne være det ekstra familiemedlem, som kunne give min datter nogle gode oplevelser.

Hvorfor er din datter i aflastningsfamilie AnonymQ
Jeg tror mere det handler om at din datter er bekymret for dig. At savne på den måde, som du fremlægger det her, er ikke det normale for en 9 årig. I kan nærmest ikke være fra hinanden, og det er altså ikke rigtig sundt. Jeg tror, du skal snakke noget mere indgående med aflastningsfamilien om, hvad deres vurdering er af det du opfatter som "savn".

Det her indlæg fra dig, var der ikke da jeg AnonymQ
svarede dig første gang.

Kan man forestille sig, at hun slet ikke har det ud af aflastningsfamilien som du havde håbet. Er kemien mellem hende og familien okay. Bliver HUN betragtet som et familiemedlem, eller er det fordi hun fornemmer det ikke er som det skal være? Det vil jo altid give en følelse man måske har svært ved at sætte ord på, men ordet savn kende man sagtens, når man er 9 - Hvad fortæller hun, når hun kommer hjem om opholdet?

gennerelt fortæller enlig mor Q
hun ikke meget om det hun oplever, hverken fra skolen eller i aflastningen, sådan er hun bare som person....

Jeg oplever desværre ikke den store nærhed af varme mellem aflastningen og min datter - de siger ellers ofte, at hun især er glad for aflastningsfaderen - måske ser hun en reservefar i ham!

Jeg havde håbet på noget andet, at min datter glædede sig, når hun skulle ud til aflastningen, men nej, sådan er det ikke. Måske er det heller ikke aflastningen somsådan, der er noget i vejen med, det kan lige så meget være, at hun er bange for, at jeg også skal svigte hende, ligesom shendes far gjorde og derfor er hun inderst inde bange for, at hun ikke kommer hjem igen, det har hun faktisk selv givet udtryk for og så siger jeg altid til hende, at selvfølgelig kommer hun hjem igen, for jeg kan da ikke undvære hende...

min datter har asperger enlig morQ
så derfor er hun i aflastning, så jeg også kan få et pusterum af og til..

Inden jeg svar på hvorfor min datter savner mig, så læs mit svar i det andet indlæg..

men uanset hvad, der ligger til grund for savn, så skal min datter jo lære, at hun kommer hjem til mor igen, for vi er ikke en symbiose.

Hvor er faren ? Anonym
siden du må have aflastningsfamilie ?

Han kunne vel tage sin tørn ? og give dig lidt luft ?