Min familie

Min familie Eye
Kære Helle. Er ikke helst sikker på hvorfor jeg skriver til dig. Jeg har så mange spørgsmål inden i uden at kunne sætte ord på. Men mest af alt tænker jeg på min moster og hvorfor hun begik selvmord.

Jeg kender ikke meget til min mors søster, ved hun var maniodepressiv og misbruger på mange mange måder. Hun havde et liv med op og ned ture. Senere på livet fik hun en søn med en mand der også var misbrugere. Til tider blev sønnen fjernet fra hende.
Hun, Lone, løj om rigtig mange ting og skabte en masse drama. Tit truede hun med selvmord for opmærksomheden og råb om hjælp. Alt dette kan jeg SAGTENs sætte mig ind i da jeg selv er en "depremeret person der bliver frustreret og ikke kan bede om hjælp" Engang var hun blevet voldtaget af en fyr (som hun sagde - men dette havde hun vidst påstået før) Hun havde et eller andet forhold til denne fyr som åbenbart skulle have truet hende og familien på livet senere hen. Efter 18 år har jeg fået kontakt til hendes søn - min fætter, som husker meget lidt. Han har nogle selvmordsbreve fra hende - fra de gange hun forsøgte selvmord. Mon disse breve var skrevet fordi hun virkelig troede hun ville dø - eller bare for opmærksomheden. I brevene skrev hun at hun var bange for denne mand. Og at hendes alkoholiserede far havde gjort hende ting - incest. Jeg har aldrig selv set disse breve. Min mor og andre i familien tror ikke på dette incesthalløj, da hun sagde mange ting. Men hvorfor skrive løgne i muligvis sidste skrivende stund?
Min fætter fortalte mig at da han var lille ringede telefonen en aften hvor han tog den. Denne underlige mand begyndte at true. Lone rev røret fra hendes søn og blev truet på livet hvorefter hun var meget bange. Er det mon pga. denne mand hun har begået selvmord? Det tror min fætter og HADER ham ligesom han hader hendes far...

Min mor har også altid haft et liv med piller og senere med alkohol. Det har kostet mig og min lillebror dyrt - og gør det stadig (min person er i hvertfald temmelig speciel). Jeg hade at den lille pige inden i mig stadig kan dukke op og savne sin mor - eller den mor hun ville ønske hun havde...

Psykologer og psykiatere hjælper ingenting på mig. Jeg er for god til at sætte ord på mine følelser og derfor har psykiatrisk heller aldrig været interesseret når jeg var kommet grædende derud i ren frygt for hvad jeg ville gøre ved mig selv.
Jeg får antidepressiv og dette hjælper også på symptomer - men ikke årsag. Forskellige redskaber til hvordan jeg skal tackle forskellige tanker og situationer hjælper mig heller ikke meget. Tit tænker jeg at jeg nok bare er denne depremerede / stressede person og altid vil være det.
Tror du at en clavoriant ville kunne hjælpe mig / gøre noget for mig? Give mig nogle svar?
Mvh Eye

Noget helt andet Anne Katrine35
Jeg har selv været igennem alt det her psykologi halløj og det hjalp ikke.

Jeg prøvede psykoterapi og det hjalp, for der arbejder de med det ubevidste og dermed kunne jeg ikke "snyde".


Måske det var noget?

Tak Eye
Det vil jeg STRAKS undersøge!

Forstår ikke... Hmm...
Hvorfor HELLE ikke svarer dig :-s