Min historie

Min historie So Real
Jeg har brug for at fortaelle min historie, saa nu kommer det til at "gaa ud over jer" :-)

For ca. 3 uger siden tog jeg beslutningen om at aendre mit liv fuldstaendigt... Jeg folte mig fanget i mit stillestaaende kedelige liv, med fast kaereste gennem 3 aar... Ikke at jeg ikke stadig elskede ham, men jeg folte mere at vi boede sammen som venner...

Saa jeg tog den store snak med ham, og han folte heldigvis de samme ting (paa det tidspunkt) saa vi blev enige om at skilles som venner...

I mellemtiden havde jeg snakket med denne fyr paa internettet... og der
var bestemt en gnist der... en laengsel og folelse, jeg ikke havde folt i lang tid... Problemet var bare, at han boede i England... men jo mere vi snakkede - jo mere foltes det, som om det var en "chance" jeg ikke kunne lade gaa fra mig... Kald det skaebnen eller hvad i vil...

Det var ham, som gav mig modet til at afslutte et forholdsvis kaerlighedslost forhold, og starte mit liv paa en frisk...

I starten da vi snakkede om at modes, var det kun som venner, men dagene gik, og jeg talte timerne indtil jeg endelig kunne se ham i virkeligheden - jeg kunne ikke sove, spise eller koncentrere mig om selv de mest simple ting...

Og han folte det paa samme maade... virkeligheden var slet ikke den samme mere, efter at vi have "modt" hinanden...

Og endelig kom dagen, hvor vi skulle modes i Heathrow lufthavn... Ja, en kaempe "risiko" at tage, men de ting han havde sagt over telefonen og jeg "kendte" ogsaa hans far igennem et onlinespil, gjorde at jeg slet ikke var nervos...

Jeg kom, jeg saa ham og jeg blev straks forelsket... der var helt sikkert en gnist mellem os i virkeligheden ogsaa...:-)

Vi tog i zoo...kyssede for forste gang i deres fulge-afdeling, og siden da er jeg bare blevet mere og mere forelsket i ham... Jeg har boet hos ham siden jeg kom herover, og det har bare vaeret det hele vaerd! Alle de sovnlose naetter - alle taarerne - alt er forlost nu, hvor jeg tror jeg har fundet noget naer en sjaeleven...

Han er MANDEN, jeg har ventet, han er det menneske som kan gore mig lykkelig hele livet igennem, og han er den kaerlighed mit hjerte har brug for til det gaar i staa...

Jeg tager snart hjem til Danmark, men tager paa ferie herovre med en veninde snart, og naar hun tager hjem tager jeg ud til min elskede igen... jeg ved ikke hvornaar jeg vil komme hjem til Danmark efter det... Men for mig er det vigtigste ogsaa at jeg er lykkelig... bare lykkelig...


Saa ja, mine "kloge" ord for i dag er : Saet dig ned og maerk efter... Er du lykkelig?
Hvis du ikke er, hvad kan du saa SELV gore for at aendre det?
Holder du mere af andre mennesker end dig selv, og gor det dig ulykkelig?
For saa er det paa tide at aendre dit liv... og tro mig "Sometimes fairytales DO happen" :-D

Og til de mennesker der sidder derude og taenker "hun maa jo vaere vanvittig!", vil jeg lige sige JA, jeg har vaeret skor, og ja, jeg har sagt til mig selv at dette var vanvittigt at gore... men ved I hvad? Det er det hele vaerd! For nu foler jeg endelig at jeg ikke bare "eksisterer"... jeg foler at jeg har et rigt liv igen...

Hvor skønt Ellen på 50
Nej, du er bestemt ikke vanvittig. Du har bare mødt kærligheden! Og det er bare så skønt for jer. Stort tillykke. Er du sød at give din dejlige kæreste et stort kys, fordi han har fået dig til at føle sådan?
Jeg ønsker det bedste for jer begge.

Følelser, følelser, følelser molboen
og følelser igen. Hvad gør du så, når du om tre år er i samme situation: at lykkefølelsen er dampet af i den hverdag, der helt sikkert kommer? Finder dig en ny på nettet, der igen vækker følelser?
Mon ikke du bare er prototypen for idag, der konstant aflæser det lykketermometer, der er målestokken for tilværelsen? Og som - når det i en periode ikke giver udslag må videre til den næste - og senere den næste? Efterladende dig ulykkelige mennesker, som ikke formåede at holde dine lykkefølelser konstant i vejret.

ja.... linedanser
Tænkte jeg også lige på... Du følte sikkert det sammen da du valgte din x-kæreste...
Men det kan jo også være at det holder... Held og lykke i fremtiden...

Det er praecis det, jeg vil frem til... So Real
Dit inglaeg gor ogsaa stort indtryk paa mig, fordi det er praecis den maade jeg har levet mit liv paa forhen...
Provet at gore alle glade og tilfredse, og en dag vaagner man bare op og kan ikke klare sin egen smerte mere...
Fordi man automatisk tror at naar man selv er saa venlig, saa er alle andre mennesker det ogsaa, men saadan ser virkeligheden jo ikke ud, gor den vel?

Saa det er et valg du skal tage... Vil du leve DIT liv? Vil du glaede DIG SELV? Vil du have at DU skal vaere lykkelig?

Det er haardt og ja, jeg har stadig svaert ved det, men hvis/naar det lykkes at bryde ud fra de faste rammer, saa er jeg helt sikker paa at det er det hele vaerd...

PS. Dit "nick" rammer mig meget... "Ensom"... For selv om man er omgivet at mennesker man elsker og som elsker en, saa kan man sagtens fole sig saa forbandet ensom... Men jeg er her til at lytte...bare saa du ved det :-D