min værste jul

min værste jul vædderkvinden
mine forældre er skilt. Det ene år holder jeg med min mor, det andet med min far.
Når jeg er hos min far, holder min mor jul hos hendes familie på sjælland.

Sidste år skulle jeg holde hos min far. Han var fuld da jeg kom og startede som sædvanlig med at skælde mig ud. ( Jeg er voksen!!) Og efter en time gik jeg grædende derfra. Jeg kunne godt nå færgen til Sjælland, men ville ikke bryde mig om at komme hjem til min mors familie, når jeg nu havde aftalt noget andet. Jeg vil jo så gerne at de tænker godt om min far selvom han er alkoholiker. Han er jo engang min far.
Så i stedet fandt jeg noget mad i fryseren og tilbragte juleaften alene derhjemme foran tvet.

Det var ikke særlig sjovt, og slet ikke når jeg det meste af tiden græd fordi min far nu er som han er.

Jeg ville virkelig ønske han tog sig sammen og holdt op med at drikke.

:-(

Vær konsekvent. Slambert.......
Kære du.

Jeg læste dit indlæg og kunne ikke undgå at blive berørt af det, en far der er fuld, og som skælder dig ud (hvilken julegave!), af enten den ene eller anden grund, ja, det er sgu da trist, og jeg kan kun sige en ting til dig.

Sæt en grænse.!.!.!.!

Sig til ham, at du finder det meget ubehageligt at han er fuld når du kommer juleaften, fortæl ham, at han sårer dig, ved hans aggressive fremtoning, og sig, at du smadder-gerne vil komme, men kravet er, at han er ædru når du kommer, dog ikke at forveksle med, at der ikke kan være lidt af de våde varer, når han nu så godt kan lide det. Det er jo også hans jul.

Evt. kunne du jo så dampe af, når han begynder at kvaje sig, el. rettere HVIS han gør.

Sørg for at have lidt godt guf til dig selv juleaften, læg en gave til dig selv derhjemme, noget hygge, noget der gør, at du glæder dig til at komme hjem, så vil det da være en lille hjælp, hvis katastrofen skulle indtræffe.

Man skal ikke finde sig i, at andres afhængighed, ødelægger humøret for en.

Stort knus, Jan.

Kære Jan-+ Muffin
Dejligt og kærligt råd. En fornøjelse at læse på en debatside hvor folk ofte bliver svinet til hvis de viser følelser.

Kære Jan Vædderkvinden
Mange tak for dine søde og medfølende ord.

Man kan vænne sig til meget her i livet, men uanset hvor meget jeg faktisk har vænnet mig til min fars alkoholproblem, så gør det ondt dybt ind i sjælen, hver gang han lader det gå ud over mig og mine.

Jeg har siden hen fået tvillinger. To lækre drenge. Min far forguder dem,- når han er ædru. Jeg havde håbet, de kunne få ham til at holde lidt igen. Men nej, han bliver ved. Glemmer stadig at møde op til aftaler osv. Kun fordi han er faldet til flasken igen igen igen.

Det er hårdt. Hårdt at erkende at ens små poder ikke har en god og rar morfar som kan bygge sandslotte sammen med dem og som kan sidde med dem på skødet. De kender ham kun meget overfladisk. Og det er ikke det billede, han havde for flere år siden, da han begyndte at glæde sig til børnebørn.
Det er også hårdt at erkende, at ham jeg så op til som barn, aldrig har haft værdi at se op til. Det har været løgn det hele. . Min perfekte far,- en løgn. Det er halvdelen af mig,- en løgn. Sådan ved jeg godt det ikke er, men det er mange år, hvor jeg har gået og troet på den perfekte. Ens tidligere liv smuldrer nemt, når sådan noget går op for en.

Jeg har forsøgt at snakke med ham. Jeg tror godt han er klar over sit problem og hvad det medfører, men jeg kan ikke få ham til at indrømme det. Han bliver sur, gal og rigtig barnlig stædig. Selv i ædru tilstand forsøger han at skubbe skylden over på mig, som om det er mig, der er noget galt med. Han tør ikke se konfrontationerne i øjnene.

Men jeg klarer den.
Jeg har sat grænser. Det gjorde jeg også den juleaften. Det var derfor jeg gik!
Det næste skridt ville være at slå hånden af ham, og det gør jeg ikke. Han er stadig min far. Blot med et meget stort problem, og det må jeg bare leve med. Jeg elsker ham jo.

Endnu engang mange tak for dine ord, de varmede på en ellers ret kold senefterårsdag.

Mange hilsner fra

Vædderpigen

giv ikke op! Anonym
Det må virkelig være hårdt for dig, og jeg er så ked af det på dine vegne. Jeg er fulstændig enig med Jan,-sæt grænser, bliv ved og giv ikke op!
Prøv og få din far på et afvændings-kursus, eller også kunne du finde en slags hjælper til at hjælpe din far...

Ta' og hold en hyggelig jul med dine Tvillinger i år, og forkæl dig selv og dem + kæreste/mand.

Ha´ en god Jul! o<:o)>

M.v.h.
Nina