MIT BARN MANGLER MAD??

MIT BARN MANGLER MAD?? MOR
kære debattører

Min datter på 1år kan ikke lide at spise mad!
Jeg ammer hende stadigvæk og det er hun meget tilfreds med. Men kan det virkelig være rigtigt, at jeg stadigvæk har så meget mælk i mine bryster, at hun ikke behøver andet? Sådan føles det i hvert fald ikke, mine bryster er gået tilbage til deres oprindelige størrelse.

Jeg prøver at give hende grønsagsmos, havregrød, kogt kød, det mad vi andre spiser, men hun spytter bare det hele ud.
Hun har heller ikke fået sine tænder endnu.
Hun er ellers meget frisk og glad.
Alle i min familie og mine veninder siger, hun ser for tynd ud og at babyer skal være buttede.
Hvordan skal jeg få hende til at spise? Hvad kan småbørn lide at få???
Jeg er meget fortvivlet og nærmest ked af det.
Min mand og jeg er begge normalvægtige og sunde.

mommi nmmt
Du er nødt til at vende hende fra brystet. Hvad vil du gøre hvis hun skal passes?

Stop med at give hende bryst, og efter lidt bliver hun så sulten at hun spiser hvad som helst! Når du så kan mærke at hun ikke hungrer efter dit bryst længere, kan du for hyggens skyld give hende lidt igen.

Babyer higer efter tryghed og varme, og hvor finder man det bedre end hos sin mor? Men hun skal lære der er andre måder at blive tilfredsstillet på, end ved at du giver hende bryst.

Du kan evt spørge din læge.

Mvh Nmmt

Intet mangler din datter Nicklees
Hej du heldige pige
Jeg ved ikke om du ind i mellem køber en skraber eller om du lottoer, evt. med en joker på. men en ting er helt sikkert, du vinder aldrig større gave end den du allerede har, hende der ligger ved dit bryst, du har vundet at du har tid til hende, du har vundet, at du har næring nok til hende, du har vundet, at hun hellere vil have den mad du kan give hende end, alt det "kunstige" af selvfølge-lige dejlige produkter, der er på markedet. Alt det skal hun nok selv sige til dig, når hun får brug for, og du virker som en der gerne vil lytte til dit barn, så du har intet at være urolig for. Du er en af de få piger der sætter deres barn højere end sifg selv, højere end den fine karriere, højere end den så moderne selvpromovering, det er formentlig derfor, at dit barn har det så godt med at blive ammet. Følg fortsat dine egne intiutioner,drop dead, hvad andre siger, som lugter bare det mindste, af en stressende adskillelse mellem din datter og dig.
Med en lille glædes tåre på kinden (ca. 5 l.)
Held og lykke
Uddannet, men i særdeles høj grad, kontrovertiel, og fornægter af, det meste af den moderne pædagogik. Pædagog
Nicklees.

Eksprees olde Nicklees
Hej mommi
Hvad he----e er det for et råd at give en ung pige. Hører du selv til de mødre, der havde fortravlt med at pakke madcentralen væk, og nu har børn med små -allegier eller eller startende madforståelelses problemer, som senere måske, vil vise sig som mulige anoreksier eller bulimier, kun af den årsag, at det var så aller hel---es, at få ungerne brystfodret færdigt, så man kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet og karrieren. I voksne mødre se dog for filan, at se jeres fejl i øjnene, i smed jeres børn ud (Vuggestue, dagpleje, eller anden pasningsordning) længe før jeres børn lærte deres mor at kende, og alt det kun for en tredierangs karrieres skyld. Se bare det stykke kvæg der sidder i folketingssalen og brystfodrer sin unge, end ikke engang de dårligst begavedede abearter ville behandle deres afkom på den måde.
Du har så evigt ret i at barnet søger varme, tæt og tryghed ved brystet. Men når barnet er klar til det, skal det nok selv sige til, og begynde at søge nye måder, at ernære sig på, naturen er nemlig så visseligt indrettet, at behovet melder sig når kroppen er klar til det.

Kvinder for Fa.......
begynd da snart at tænke jer lidt om.
Nicklees

Forskellige meninger En Mor
Du har fået en gave, at kunne amme dit barn i så lang tid, Og sikkert også i længere tid endnu!

Men jeg kan fortælle dig, at IKKE alle beby'er skal være buttede små søde propper.
Min datter, var en buttede lille pige, hvorimod min søn, var lang og spinkel, altså, tynd og aldrig har han haft alle disse baby deller som mange baby'er får.

Så husk på, at der er STOR forskel på baby'er, uanset hvad andre siger. Og husk på, at du som mor til dit barn, ved bedst!

Jeg kunne ikke selv, amme mine børn, i mere end 3 måneder, så forsvandt min mælk, og vi satte ind med modermælkserstatning, og da de hver især blev 6 måneder, begyndte vi LANGSOMT med mos. Frugt mos!

Jeg tror, af mine efraring, at det kræver tålmodighed, at få en barn til og lære og spise andet, end det mor kan give. Jeg har selv en veninde, hvis datter, ikke ville have andet end sin mors bryst, og der gik næsten 2 måneder før de fik hende til og spise bare 3 teskefulde mos.
Så man kan nok sige, at tålmodigheden skal være der.

Jeg er ganske vist, enig i, at man skal amme sit barn, så længe man er så heldig og kan det, og så vide jeg ved, så har det ikke nogen betydning for, hvor store, eller små ens bryster er, eller bliver efter 1 år.
Men jeg må sige, at man på et tidspunkt må sige stop, for for mig personligt, virker det ikke rigtigt og amme, et barn der er foreksempel 2 år.

Moren, må have en grænse, og selvføldelig, hvis det ikke generer dig og amme dit barn, synes jeg du skal blive ved med det, men måske huske på, at før eller siden, så har du ikke muligheden for det mere. Og så skal der jo andet mad til.

Du kan, prøve med en drikkekop, med tud på, til og starte med ?
Hold hende tæt ind til dig, og se om det ikke kan lykkes og få bare en dråbe eller to i hende, inden hun får dit bryst.

Trygheden din datter får, ved og ligge hos dig, med dit bryst, kan altså også fåes på andre måder.
Især, hvis du foreksempel kun ligger med en bh på, sådan der er "lukket for maden" men stadig varmen hun kan mærke fra dig.
Børn er vant til mors hjerte der slår, og de så vidt jeg har fået fortalt, bliver beroliget ved og høre denne lyd.

Men, måske du kan prøve og starte med en eller 2 teskefulde mos, morgen, middag og aften, og blive ved med dit indtil det lykkes jer og få det i hende ?

Eller, uanset om hun græder eller ej, så være "bestemte" og beslutte jer for hun skal spise en lille smule, før hun får mors bryst ?

Jeg tror, man skal være stærk nok til og holde fast ved sin beslutninger, også selvom de små græder og er kede af det. Hvis man giver efter, lærer de jo at de får deres vilje ved og græde længe nok.

Jeg håber du kunne bruge bare lidt af dette,
og ellers, held og lykke til jer.

Og jeg er sikker på, hun nok før eller siden, selv skal sige til, når hun har brug for mere, end kun dit bryst.

Men måske det var en ide, og snakke med Sundhedsplejesken eller Lægen ??

En Mor

Der er vel også en grænse ? Silver Light
Eller hvad??

Hvordan kan du sige " Hører du selv til de mødre, der havde fortravlt med at pakke madcentralen væk, og nu har børn med små -allegier eller eller startende madforståelelses problemer, som senere måske, vil vise sig som mulige anoreksier eller bulimier, kun af den årsag, at det var så aller hel---es, at få ungerne brystfodret færdigt, så man kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet og karrieren " ???

Kunne godt tænke mig, den uddybes meget mere end det.
Så vidt har jeg ikke hørt, at anoreksi eller bullimi, er en følge af manglende bryst mælk da man var spæd ? ? ?

Selvføldelig, skal barnet nok selv sige til når det trænger til andet, end moderens bryst, men barnet kan da ikke selv kravle ud til køleskabet og tage en mad ?

Barnet, skal have vejledning, råd, HJÆLP, støtte.
Barnet kan ikke selv tahe sin mand, men må nøjes med det der bliver serveret, men tænk sig, HVIS NU, det var at barnet faktisk bliver underernæret, men det ikke bliver opdaget ? Hvad så ?

Nej du, nu må du sku lige tænke dig lidt om!

grænsen Nicklees
Hej Silverlight
Som allerførst vil jeg da lige sige at det jo er enormt forskelligt, hvor længe kvinder kan amme deres børn, men undersøgelser viser at jo mere emsige/læs ivrigt stressede kvinder har med at komme tilbage til arbejdsmarkede, jo kortere tid kan de amme. I forlængelse af det, er der tilsvarende undersøgelser, der både hos de øvrige store primater såvel som hos os mennesker, at jo længere man ammer barn, des stærkere bliver dets imunforsvar, og des mindre tendens til allergier og diverse former for infektioner.
Og her kommer så dit talent for at læse ind i billedet. Jeg skriver "eller" , det er to forskellige situationer, men begge afhængige af "travlheden" med at få pakket centralen væk. Den første situ. er på det fysisikse plan, det andet problem er på det psysiske plan.
Hvis du har fulgt med i de mange udtalelser fra enten bulimi eller anoreksi ramte, genkender du nok ordene: jeg søgte at få min mors/forældres opmærksomhed.
De allerførste grundlæggende elementer, der påvirker børns selvsikkerhed eller mangel på samme, er interaktionen mellem mor og barn, også sagt på den måde, jo bedre,længere og mere positiv amningsperioden er, jo større chance, er der for en positivt grundlagt selværdsfølelse. Psykologen Skinner har faktisk, påvist problemstillingen, med sin abe test. Den blev i sin tid ikke modtaget ret godt, men det skal detil siges, at den jo også blev publiseret lige i den periode da ligeretsforkæmperne var dem, der styrede rigtige og forkerte meninger, og det var selvsamme forkæmpere, der gjorde de store indsigelser. Nu er kampsangen i nogen grad forstummet og Skinners teorier er blevet alm. god tone indenfor den grundlæggende psykologi undervisning.
Om barnet bliver underernæret eller ej, der tror jeg at det er meget få mødre, der ikke har en rimelig fornemmelse om deres barns ernærings tilstand, og i dag bliver børn jo da også tjekket i hoved og rumpe af både læger og sunhedsplejersker.
Og er snakken om disse mødre, er det en helt anden boldgade/debat vi skal hen i.
Og jo barnet er faktisk i nogen grad selv i stand til at sige til, eksempelvis hvis barnet, hvor det før sugede energisk på vorten, efterhånden begynder at mere hyggesutte, og være meget længere tid om at indtage sit måltid, eller faktisk begynder at tabe sig en smule, så er det formodentlig signaler om, at nu skal der til, at ske noget mere håndgribeligt med ernæringen.
Og ja du har helt ret i at barnet skal have hjælp råd og støtte, men det skal være på barnets præmisser ikke på moderens/forældrenes behov for, at livspromovere sig selv.
Håber at du hermed fik et bedre svar.
Nicklees

Brug sundhedsplejesken nullee
Det er meget svært at sidde ved en skærm og råde en på den anden side, specielt når det gælder små børn og nærring.

Det bedste du kan gøre er at tage fat i din sundhedsplejske og tage en snak med hende. Hun skal nok råde dig, og ikke alle SP. er pædagoisk korrekte, der er mange fornuftige kvinde i mellem. (og et par mænd har jeg hørt).

Men hun kan føle, mærke og fornemme, hvor vi er på bar bund.

God fornøjelse, og lad være med at få dårlig samvittighed over ikke at amme eller at slå til. Der er mange fordomme men kun en mor til din datter, og hun ved bedst. Husk det.

væn hende af med det Anonym
JEg har også ammet til mit barn var 1 år, men jeg startede op med frugtmos og så videre da hun var 4 måneder - det var ikke nogen succes i starten men efterhånden som man fandt ud af hvad der faldt i damens smag blev det nemmere - Min datter kunne kun lide én slags fuldkornsgrød og ellers fik hun frugtmos og ganske langsomt begyndte hun at smage på vores mad når vi spiste til aften, prøv og lav en helt naturlig overgang: Lad være med at se og se bekymret ud eller som om hun ikke skal kune lide det, se neutral ud og snak med hende samtidig og så prøv jer frem med forskellig slags grød og frugt. Børn kan godt lide søde ting, men lad være med at give hende ekstra sukker i maden, man kan eventuelt selv lave grød af for eksempel gulerødder og æbler - det er meget sødere.
Mit råd er: Vær naturlig i madsituationen, så slapper hun også af.
Din egen læge havde vel også kommenteret det hvis hun var for tynd.
Held og lykke

Slap af.. En familiefar
Hej "Mor"

Først vil jeg sige det samme som den mor, som har skrevet til dig. At du er heldig med at I 2 kan få lov til at nyde hinandens nærvær.

Jeg har selv 2 unger på 9 år og 6 år, og de er 2 vidt forskellige personer. Dennis var 52 cm og vejede 3650 gr. da han blev født. Lillesøster Emmy var derimod 54 cm og vejede 4680 gr., da hun dukkede op. Dennis har altid været en lang tynd dreng også den dag i dag. Han fik de første tænder da han var omkring 6-7 mdr. Kravlede tidligt rundt og gik da han var 13 mdr.

Emmy var stik modsat. Hun fik de første tænder da hun var 3 mdr. gad ikke kravle og gik da hun var knapt 1 år. Selv om hun altid var meget rund som lille, er hun en glad normal bygget pige idag. Det jeg vil sige, er at børn er vidt forskellige, og når du engang får den næste, vil du opdage forskellen. Med hensyn til amning, er der også forskel. Junior fik bryst til han var over 1 år, og med Emmy fik det ende efter 3 uger. Så var den kilde løbet tør. Med mindre at din sundhedsplejerske siger, at nu er den gal med din lille pige, så skal der tidsnok gribes ind. Hvis hun ved kontrolvejninger kan se, at nu går det den gale vej, så skal hun nok sige til. Tøsen er da trods alt kun 1 år gammel og blot en stor baby. Slap af og lad tiden vise hvad vej det går. Jeg håber at I sammen med farmand finder ud af det sammen, og ønsker alle en forsat god sommer.

pædagoger uden grænser psykolog
Til stadighed skal man desværre belemres med pædagogers forsøg på at fremstå vidende indenfor alle felter.For det første vil jeg pointere det som jeg har forstand på 1.Din henvisning til psykologen Skinner er yderst irrelevant i denne kontekst, da dennes eksperimenter absolut ikke kan appliceres til nævnte situation og heller ikke omhandler indeværende problem.Er ydermere absoæut heller ikke en man bruger som eksponent til forståelse af udviklingspsykologi.2 Der er hverken teori eller praktisk empiriske undersøgelser ,der siger det fjerneste om kausalrelationer til udvikling af anoreksi eller bulimi grundet ikke at have fået bryst.3 Det er udmærket og et stort+ at kunne amme i lang tid,men eksempelvis hjernen,som jeg ved noget om har brug for større kulhydratindtag, når man når ud over det første leveår.Det forholder sig dog sådan, at en mangel vil vise sig ved , at barnet fx ikke kan sove pga. manglende mæthed, når det bliver et pproblem, hvorfor jeg mener ,at spørgeren kan tage det ganske roligt .Barnet skal nok efterlyse,hvad det ønsker, men det at sætte en ære i at blive ved med at amme er en fejlagtig indfaldsvinkel til senere opdragelse m.m.

mit barn mangler mad til hende
jeg syntes at du skal give hende frugtmos og suplerer med modermælksastatning grøntsags mos kan godt være lidt bedsk i det et godt råd fra mig.

mad mor
hej hun er vel begyndt at spise igen håber jeg for jer begge held og lykke med det.

Forslag til mad Anonym
Min datter begyndte med at spise gulerodsmos, de er som reglen helt vilde med det, da de er lidt sødt. Og du skal ikke lytte efter hvad din familie og venner siger om hendes størrelse, min datter har altid været meget slank, hun nåede først op på 10 kg da hun var 13-14 måneders alderen. Snak i stedet med lægen eller din jordmoder hvis i stadig har besøg af hende, det er ikke vigtigt om hun er slank, det vigtigste er at hun følger sin vægt-kurve, som lægen og jordmoderen har.Jeg har også altid været bekymret for om hun var for tynd, men hun trives og har udviklet sig hurtigere end mange andre børn på hendes alder. Og vores datter fik først den første tand et par dage før hendes et års fødselsdag, så bare slap af.
Ps..min datter er stadigvæk ikke særlig vild med at spise (hun stoppede dog med bryst da hun var 5 måneder), men vi giver hende almindligt mad og så må hun bare få mad lidt flere gange om dagen i stedet for at spise en stor portion.

...Altsaa! Dark Wing Duck
Jeg er ganske uenig med dig.
Jeg mener ikke loesningen findes i at vaende barnet fra brystet,- hvilket godt ville det goere?
Det lyder ufatteligt gammeldags og stramt at udtaenke saadan en loesning.
- Det er jo ikke saadan at ved at sulte barnet, at man saa kan tvinge det til at spise det, som MAN gerne vil have det til!

Min egen dreng havde samme problem fra han var ca. 8 mdr til lidt over et aar, maaske 1 1/2 aar.
Jeg sprang rundt og lavede al muligt laekkert mad til ham,- mos af den ene eller anden slags...men han ville intet have. Han ville bare gerne have have bryst.

Jeg var fortvivlet,- syntes han var for tynd.
- Men han legede og fungerede,- udviklede sig i rivende tempo,- han kunne slaa koldboetter som 8 mdr. og forstaa to sprog (vi bor i UK).

"Saa laenge barnet leger og trives", skal vi ikke vaere bekymrede, sagde min laege og sundhedsplejerske.
Hvis barnet ikke har kraefter til f.eks. at lege- eller virker fjern,- saa skal der gribes ind.

Boern skal jo lige laere at holde af rigtig mad,- det kommer de ikke til ved tvang,- eller den usikkerhed, der giver at tage brystet fra barnet.
Steot op om folk, der ammer,- det giver boern, der har mindre allergi og senere i livet faaerre problemer med f.eks overvaegt. Og det er da helt normalt at amme, naar barnet er et aar.
- Og de kan sagtens blive passet af andre for det ;-)

Desuden er boern jo forskellige fra hinanden, som vi voksne,- nogle boern har bare ikke saa stor glade ved mad,- eller spiser mere i nogle perioder end i andre.

Tag kontakt til laege eller sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl,- vi andre kan jo sagtens sidde og kloge i det foran vores skaerme*G*

Min egen dreng er stadig en slank, men meget sund og staerk gut.
Jeg har ammet ham hele vejen igennem.
Han har laert at spise godt, og holder meget af mad, men appetiten kommer og gaar i perioder...hvis han har ondt i maven, saa stopper han en dags tid med at spise.
Og nogle dage vil han kun have koed og aeg,- og andre dage kun frugt.
Det gaar op og ned,- vi tager det som det er,- han udpeger selv de ting, han har brug for.

Vh
DarkWing

...Altsaa! Gammeldags. Dark Wing Duck
Jeg er ganske uenig med dig.
Jeg mener ikke loesningen findes i at vaende barnet fra brystet,- hvilket godt ville det goere?
Det lyder ufatteligt gammeldags og stramt at udtaenke saadan en loesning.
- Det er jo ikke saadan at ved at sulte barnet, at man saa kan tvinge det til at spise det, som MAN gerne vil have det til!

Min egen dreng havde samme problem fra han var ca. 8 mdr til lidt over et aar, maaske 1 1/2 aar.
Jeg sprang rundt og lavede al muligt laekkert mad til ham,- mos af den ene eller anden slags...men han ville intet have. Han ville bare gerne have have bryst.

Jeg var fortvivlet,- syntes han var for tynd.
- Men han legede og fungerede,- udviklede sig i rivende tempo,- han kunne slaa koldboetter som 8 mdr. og forstaa to sprog (vi bor i UK).

"Saa laenge barnet leger og trives", skal vi ikke vaere bekymrede, sagde min laege og sundhedsplejerske.
Hvis barnet ikke har kraefter til f.eks. at lege- eller virker fjern,- saa skal der gribes ind.

Boern skal jo lige laere at holde af rigtig mad,- det kommer de ikke til ved tvang,- eller den usikkerhed, der giver at tage brystet fra barnet.
Steot op om folk, der ammer,- det giver boern, der har mindre allergi og senere i livet faaerre problemer med f.eks overvaegt. Og det er da helt normalt at amme, naar barnet er et aar.
- Og de kan sagtens blive passet af andre for det ;-)

Desuden er boern jo forskellige fra hinanden, som vi voksne,- nogle boern har bare ikke saa stor glade ved mad,- eller spiser mere i nogle perioder end i andre.

Tag kontakt til laege eller sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl,- vi andre kan jo sagtens sidde og kloge i det foran vores skaerme*G*

Min egen dreng er stadig en slank, men meget sund og staerk gut.
Jeg har ammet ham hele vejen igennem.
Han har laert at spise godt, og holder meget af mad, men appetiten kommer og gaar i perioder...hvis han har ondt i maven, saa stopper han en dags tid med at spise.
Og nogle dage vil han kun have koed og aeg,- og andre dage kun frugt.
Det gaar op og ned,- vi tager det som det er,- han udpeger selv de ting, han har brug for.
Jeg kan heller ikke forstaa, han fik nok fra mig dengang,- jeg syntes - ud over bryst- kun at han spiste broedpinde og nullermaend i den periode..hehe.

Vh
DarkWing