Mit hjerte bløder

Mit hjerte bløder en mor
Min store søn fylder snart 30, og mit hjerte bløder, da det snart er mange år siden han har haft en kæreste.

Hans tætte og nære venner stifter familie rundt omkring ham, og han er legeonkel og babysitter for deres både små og store børn.

Han har et godt job, hvor der dog fortrinsvis arbejder "halv-gamle" mænd + en enkelt sekretær, der er over 50.

Problemet er formentlig, at han har Psoriasis i voldsom grad, også i ansigtet, når det er i udbrud, og dette har med årene gjort ham voldsomt genert. Han har været ramt siden teenager-årene og selvom han er i behandling, kan udbrud alligevel ikke undgåes.

Hans lillesøster på 25 tager ham af og til med i byen, men han er ikke nem at hive med.

Og her står jeg så på sidelinien med et blødende hjerte, for hvor ville jeg dog gerne kunne give ham et lille spark bagi - man får jo ikke en kæreste ved at have en bikini-pige som starbillede, når computeren åbnes.

Jeg har aldrig, og vil heller ikke nu blande mig i mine børns liv, men kunne tænke mig at høre, hvad andre tænker og mener.

knus fra
en mor

..kan aldrig skade Anonym
Måske din datter - eller en ven af din søn - kunne nævne for ham, at han for sikkerheds skyld kunne forsøge sig med zoneterapi, eller anden såkaldt 'alternativ' behandling. Ofte kan hudlidelser påvirkes meget ad nervemæssig/følelsesmæssig vej, har jeg hørt. Det er da værd at prøve.. Og måske vil han hellere lytte et forslag fra en, der ikke mener ham det så godt som hans mor :-)

Kærlige hilsner
også en mor

Til en mor dulkis
det er jo aldrig sjovt, hvis ikke vore unger ligner det vi opfatter som en succes, men er du helt sikker på at psoriasis alene er årsagen til en "manglende kæreste"? Genertheden kan jo også være den egentlige årsag. Samtlige de mennesker jeg kender der har psoriasis har da faktisk også et parforhold. Har egentlig ikke tænkt over det før nu.

Når "hans prinsesse" dukker op har det nok ikke den afgørende betydning, at han af og til får et udbrud.

Du omtaler jo også han har en del nære venner, så ensom som sådan er han vel ikke.

Du skal nok berolige dit blødende hjerte lidt og fortælle det, at også for ham er det tilladt ikke at "nøjes" Endelig er det jo ikke alle 29-årige mænd der fortæller mor om alle kæresterne - vel?

Forsøget værd en mor
og 1000 tak til dig.

håber da ikke at han læser Sol.dk Kukfugl
Jeg ville aldrig tilgive min mor, hvis hun havde skrevet som du lige har, og jeg er 30 år.

Måske skal han bare flytte til hovedstaden. Her er vi ikke så fikserede på familier, børn og ægteskab, og hans fjæs er næppe det grimmeste i byen.

en mor bulderfnis
skriver jo fuldstændig anonymt, så jeg kan da ikke lige se at det skulle være et problem og at han skulle blive genkendt her???
Det kunne jo også tænkes at "mor" har ændret lidt i indlægget så den unge mand måske er en ung kvinde? Vi er over 5 mill. mennesker her i landet så jeg kan da bestemt ikke se at "en mor" udleverer sit barn offentligt. Hun er bare ked af at hendes barn ikke er så heldig med kæresteriet.

m.v.h.
Bulderfnis

forstår dig godt bulderfnis
Jeg ville have det ligedan.
Som du skriver er han meget genert, det er nok den største årsag til at han er mindre heldig, Det ødelægger jo selvværdet når man ikke lige ser ud som de fleste andre.

Har han været ved det døde hav på kurbad? eller som en anden skrev zoneterapi kan også hjælpe.
Jeg har ikke lige selv kigget, men prøv engang at søge på nettet om behandlinger af psoreasis, der må være nogle ideèr at hente der.

m.v.h.
Bulderfnis

Ang. psoriasis KGA
Et forsøg på at dulme det, er en creme fra firmaet Amway - den hedder Body Series.

Jeg ved godt at folk nu vil rynke på næsen over firmaet, som vist nok er noget pyramide-værk. Men ikke desto mindre er denne creme altså helt fantastisk mod bl.a. psoriasis.

Min kusine fik foræret en flaske af en bekendt som også havde hudproblemer og idag er min kusines psoriasis på armene og i nakken faktisk væk.

En flaske med 400 ml koster vist omkring 125 kr. Men der er jo til lang tid...

der er ikke... kanon
noget at være bekymret for!.
det er jo hans valg, medmindre han ligefrem fortæller at han syntes det er et problem han ingen kæreste har.
Billedet på computeren behøver ikke være så betydningsfuldt. der er forskel på kærlighed og på fysisk atraktion/begær.
Der er mange der lægger vægt på sex i et forhold efter min mening kommer det vel af sig selv hvis man virkelig holder af den person man er sammen med.
han klarer det!.
mvh J

kender det en anden mor
Kære Mor
Uha hvor jeg kender din følelse.
jeg har selv en søn i sammen alder som tilsyneladende heller ikke kommer videre i livet.
Min søn var for år siden en udadvendt ung mand med gang i livet. han spillede musik i band og havde mange kærester også.
For 4 år siden flyttede han fra sin hjemby og her til denne by hvor jeg bor - og siden er livet gledet forbi ham.
Han tilbringer hver en vågen time foran sin computer og har da her også en del cyber-venner (men ingen i det virkelige liv).
På grund af denne ufortagsomhed er min søn efterhånden blevet temmelig overvægtig og seltilliden kan nok ligge på et frimærke.
Som mor gør det ondt at se på, at ens barn ikke kommer videre med livet - og min søn har da også før givet udtryk for, at han synes at livet gled forbi ham - men han er tilsyneladende ikke i stand til at bryde sit eget mønster og jeg kan jo ikke gøre det for ham.
Så, jo - jeg kender alt for godt din smerte ved at se din søn på den måde.

Hvis du har lyst til at skrive videre om det, så er du velkommen til at tilkendegive det her - for så kan du få min mailadresse.
Venlig hilsen
en anden mor

til en mor Anonym
Jeg forstår din bekymring udemærket og ville også selv være ked over det, men hvem tror du der er mest ked over at han ingen kæreste har??

jeg er en mor
sikkert mest bekymret, men jeg kan fornemme, at han snart gerne selv vil stifte familie.

til mor Anonym
tror han er ligeså ked og savner en at dele sine tanker med... men man skal slet ikk presse ham ud i det..