Mobning

Mobning Skytten
Hej Martina

Min datter bliver mobbet i skolen, hun vil ikke i skole mere..
Kan du se om det forbedrer sig eller, jeg skal flytte min datter til en anden skole??

Det er så svært at se hende ked af det hver dag. Jeg har talt med lærerne, men....

Håber du kan hjælpe min datter.

Hilsen skytten

Jeg bliver harm, anonym
hver gang jeg læser om nogen, der bliver mobbet.
Naturligvis skal du flytte din datter til en anden skole. Hellere i dag end i morgen.
Jeg er blevet mobbet og jeg kan fortælle dig, det er mere grusomt end du kan forestille dig.
At din datter ikke vil i skole forstår jeg så udemærket. Min søn blev også mobbet og vi flyttede ham til en privat skole. Han blev flyttet tre gange før han fik fred.
Hvis ikke du omgående gør noget for din datter risikerer du hun bliver ødelagt psykisk.

Undskyld, men jeg forstår ikke, du mener at kunne få hjælp af en såkaldt synsk.
Hvis det var mere for sjov eller noget, der ikke var så vigtigt kunne jeg forstå det, men leg ikke med din datters helbred.

Læs her anonym
http://www.bornsvilkar.dk/ForBornOgUnge/EmnerogGodeRaad/Mobning.aspx

Undskyld men selv mor
jeg forstår heller ikke dig. At flytte sit barn er at give op. Hvorfor kan skolen ikke hjælpe? Kan man virkelig i det her samfund ikke få nogle mobbe-unger på plads i stedet for at blive ved med at flytte sit barn. Hvor er inspektørens ansvar i den her situation?Det er også lidt uholdbart for barnet og forældrene, for hvor findes den rigtige skole til barnet? Klart, er der ingen løsning, så må barnet flyttes, men det er i så fald ærgerligt...

Måske gør du ikke det anonym
Give op, så du mener jeg skulle lade mit barn ødelægge totalt. Jeg giver hellere op, for ingen hjælper. INGEN.
Vi havde forsøgt og forsøgt.

Det er så nemt, at stå der og sige: Vi skal ikke give op, de skal ikke vinde. Men det gør de. Der er ikke anden udvej, end finde et sted, hvor der er fred.

Ville du sige til din 15 årige søn, som er brudt sammen. Vi skal ikke give op.

Næe, du, vi gav op og flyttede ham. Med det resultat, fra at være dybt ulykkelig med dårlige karakterer, til at blive en lykkelig dreng, som blomstrede op, fik selvtillid og tog en fin eksamen.
Vi blev ved til vi fandt en skole med en skoleleder, som var sig sit ansvar bevidst.
En klasselærer, som jeg er megen tak skyldig. Du skulle have oplevet forandringen.
Så ja, jeg giver hellere op, som du kalder det. Du aner ikke, hvad mobning er.

Svar til Skytten martinaaugustinova
Kære Skytte,
Jeg er rigtig ked af at høre om din datters dårlige oplevelser – og desværre er hendes situation langt fra enestående.

Nu til horoskopet:
Din datter er på vej til at få det bedre med sig selv, det er som om det værste er overstået. Det tager sin tid og I må være tålmodige.

Hvis hun starter på en ny skole nu, mens hun stadigvæk er for sårbar, kunne hun risikere at opleve det som et nederlag og være mere tilbøjelig til at tolke sine omgivelser på en negativ måde. Jeg er personligt overbevist om, at I skulle gøre alt hvad I kan for at bygge din datter op igen først – men det forudsætter selvfølgelig, at mobningen stopper.

Det er som om din datter stod helt forankret i den oplevelse, men nu er hun begyndt at bevæge sig væk fra den – hun skal bare have mere tid til at bearbejde det. Hun har fortsat lidt tendens til at "gemme sig væk", hvilket er helt forståeligt. Jeg tror også, at denne mobning foregik lidt i det skjulte og var svær at opdage med det samme.

Hvis jeg var dig, så vil jeg først prøve på at arbejde endnu mere sammen med skolen, så I kan bygge din datters selvtillid op igen. Hvis det ikke hjælper, så er det klart at du bliver nødt til at handle mere drastisk. Men som sagt tror jeg på, at hun bevæger sig væk fra det værste.

Ønsker Jer begge to det bedste,
Kærlig hilsen,
Martina

Hmm anonym
Vi kan så håbe på det passer, hvad du siger. Min erfaring er det modsatte, mobbere giver aldrig op.
To måneder kan føles som flere år, når man er i et helvede. Jeg ved, min søn ikke tog det som et nederlag, at skifte skole, men som en meget stor lettelse.
Jeg er glad for ikke at være i pigens sko.