Mona Lisa var ikke gravid

Mona Lisa var ikke gravid simon-says
Storchamør og skuespiller Klaus Pagh afviser nu nye teorier om, at Mona Lisa var i lykkelige omstændigheder, da hun blev portrætteret af Leonardo da Vinci.

"Det er ganske enkelt ikke korrekt," siger han, da vi mødte ham på en bodega nær Humlebæk.

Ifølge Pagh havde han og Mona Lisa en "kort, men passioneret" affære mellem 1503 og 1506. Det var i samme periode, at da Vinci malede sit berømte portræt af kvinden, hvis rigtige navn var Lisa Gherardini. Canadiske forskere mener, at hendes mystiske smil kan skyldes, at hun var gravid.

"Sikke noget vås. Mona Lisa og jeg havde mange gode stunder sammen. Men hun var en ærbar dame, og Leonardo har helt sikkert heller ikke 'været der'," fastslår han.

Pagh er i øvrigt fortsat plaget af tekstbeskeder fra unge kvinder, der ønsker at lære ham at kende.

"Det er ved at blive lidt træls. Selv om det ikke er dyrt at sende et enkelt svar tilbage, så løber det jo alligevel op i flere tusinde kroner om måneden."

© *Britt & Bilde* - ta' det med et smil, ~...det' fis C",)

HA HA Observatøren
Dahm good one ;-)))