Mor gir kun søster gaver

Mor gir kun søster gaver sorte-får-datteren
Jeg er en voksen kvinde på 31 og jeg har en søster på 21.Jeg har ikke fået fødselsdagsgaver eller julegaver af min mor siden jeg var 12år.Dog fik jeg en buket blomster i fødselsdagsgave som var fin og da min søster har fødselsdag 2dage efter mig,regnede jeg med at hun også fik blomster.Jeg fortalte glad om mine blomster og sagde hvilken farve de havde og spurgte om hvilken farve hendes buket var.Hun havde ikke fået blomser men 1000kr til et par bukser.Hmm der blev jeg faktisk ked af det,især fordi jeg ved at min mor ikke engang har betalt mine blomster,hun har fået en 40år ældre mand til at betale dem..Hun giver også min storebror fine gaver.Jeg har spurgt hende om hvorfor hun gør sådan en forskel men hun siger at jeg ikke skal blande mig i den måde hun bruger sine penge.Jeg har oså 4drenge og de har kun fået en bamse til deling 1gang i deres liv.Da jeg blev 30år ,fik jeg kun et kort og ingengang en blomst.

Et godt råd. Den Gamle
Hejsa.
Næste gang din mor ringer, siger du at du ikke kan tage mere, og det må slutte nu, og så ligge du bare røret på, basta, jeg har prøvet det på mine forældre, de krøb til korset begge 2, du må love mig at du ikke ringe til hende, HUN skal ringe til dig eller komme til dig, og hvis dien søskene spørg om det, skal du bare sige det er noget mellem dig og "din mor", husk at sine "din mor", for søskene kan være nogle sataner, og de skal bare ikke blande sig.
Håber også det hjælper dig.
det tog mig 40 år at sige fra, så det er aldrig forsendt, med mindre de død, du ved hvad jeg mener vel?
Mvh
Den Gamle

har prøvet begge dele - næsten delemor
Kære du...hvor uretfærdigt...kunne jeg skulle du få alt du ønsker dig, men det er jo ikke det samme ved jeg godt, bare så du føler varmen!

har selv 2 ældre brødre (vi er voksne nu) min far arbejdede altid og min mor gad mig ikke. hvis jeg hjemme prøvede at få hendes opmærksomhed blev jeg afvist, hver eneste gang. da jeg var 7 råbte hun mig ind i hovedet "Du skal bare vide 1 ting, det er KUN drengene der betyder noget for mig!" ...så fik vi at det på plads... Jeg har som 6-7 årig spurgt min far "er min mor min rigtige mor?" jeg fik aldrig at vide hvad han tænkte, nu er han død og jeg har ikke set min mor i 6 år, siden begravelsen som jeg stod for, hun kom end ikke hen til mig i kirken? Hun lever stadig og nu er det mig der ikke gider hende, hvorfor skulle jeg det?
Da jeg fik mit første barn for 20 år siden sagde jeg direkte til hende: jeg kan ikke bruge dig til en skid, jeg vil ALDRIG være som dig!.

Nu er min søn 20 og på grund af en tåbelig bagatel har han vendt mig ryggen, nu står jeg så her, har købt julegaver til datteren, men min søn vil ikke komme? jeg vil jo gerne være fair og give ham lige så meget...men han vil ikke

:-(

livets vanskelige rejse. pynt og pift.
jeg har netop læst en artikel i den lokale sprøjte, hvor en såkaldt lærd, giver sin mening til kende, om min bardoms landsby.
jeg kender hende ikke, jeg ved blot, at hun har været i TV nogle enkelte gange, og fortalt om sivsko fletning, og meget andet.

ganske vist er min grusvej væk for længst, men hun udtaler generelt, at alle i landsbyen var fattige, og derfor måtte sy sivsko, og fiske det daglige brød, fattigdom er svært at definere, vi havde naturligvis ikke TV og telefon, og skolen havde kun en lærer, og en lærerinde.
til gengæld havde vi mindst 15 forskellige butikker, som nu er væk allesammen, vi havde posthus og en station, en busrute, og en vognmand, samt meget mere.

jeg husker ikke meget fra min barndom, før jeg blev 13 år, på grund af min fødselsdag i juni, kom jeg ud af skolen som 13 årig, og konfirmeret året efter.

faktisk mente lærerne, at jeg skulle læse videre, men dengang var der vist noget med, at forældrene skulle betale en del af transporten, så det blev aldrig til noget.
vi var 2 brødre, vores søster kom 16 år senere, og hun fik både værelse, og tilladelse til at bringe venner hjem.
min bror og jeg sov i etagesenge i soveværelset, og vi måtte ikke tage skolekamerater på besøg.
jeg kom i bagerlære som 14 årig, ikke fordi jeg ønskede det, men så var jeg af vejen, og jeg havde et koldt værelse sammen med melsækkene og sukkeret.
først måtte jeg arbejde hos en gartner, så jeg havde råd til at købe arbejdstøj.

min løn var 11 kr om ugen, og noget der lignede kost, desuden skulle jeg have 5 kr mere, for at fodre grisene, og ordne haven, hvilket jeg aldrig fik.

jeg måtte naturligvis cykle ca 34 km 3 gange om ugen, for at komme på en teknisk skole om aftenen, altså i min fritid, og der sad jeg og tegnede lagkager, medens de andre lærte om smedefaget og malerfaget.

mesteren var et svin, jeg havde fri om mandagen, men da skulle vi bage roulader og lagkagebunde til en grosist, naturligvis fik jeg ingen betaling for det, jeg skulle også med på landture 3 gange om ugen.

der var noget med, at lærlinge først måtte møde kl. 04.00, men lørdag skulle jeg møde kl. 24.00, jeg skulle naturligvis også skrabe plader, gøre rent i bageriet, lave creme, og lave remonce af gammelt wienerbrød.

sækkede vejede 100 kg dengang, og dem måtte jeg selv bære op af 2 stejle trapper.

da jeg blev 15 år, og der skulle skrives kontrakt nægtede jeg det simpelthen, der var ikke grænser for alle de lovord bagermesteren kunne finde frem, og vi fik ægte kaffe, ikke cikorie med kulør, som vi drak til daglig.

jeg så aldrig andre unge, når jeg ikke var på arbejde, skulle jeg med på fisketur om natten, livet på fjorden var så stille, så jeg kunne høre hvordan andre morede sig 12 km væk.

jeg husker ikke hvorfor, men af en eller anden grund skulle jeg altid sidde i en kold kælder, uden mad, og min mor truede med børneværnet, så jeg var lykkelig, da en fremmed mand dukkede op.
jeg forlod bageriet, og gik ned til fjorden, og tog et stykke reb, og gik om i skoven for at hænge mig, jeg var 15 år dengang, jeg klatrede op i træet, og var parat til at springe, men bageren havde åbenbart henvendt sig hos mine forældre, så pludselig stod der en masse mennesker og råbte, smid rebet ned.

jeg cyklede 52 km til århus, for at få en søfartsbog, og som 16 årig var jeg på vej til polen, dog ikke med lægens gode anbefaling, jeg brugte briller, og kunne ikke bruges til udsyn, og så havde jeg ingen tænder, under en svømmetur i fjorden, var der en fyr der kastede en flaske i hovedet på mig, og mine forældre sagde til tandlægen, at alle stumper skulle rykkes ud, jeg fik først råd til et gebis som 20 årig, lige inden jeg skulle ind som soldat, så jeg rejste verden rundt uden tænder og sko, lønnen dækkede ikke den slags omkostninger.
da jeg kom hjem efter 9 måneder, var det første spørgsmål, har du penge med til kost og logi, hvilket jeg naturligvis ikke havde, så kunne jeg godt rejse igen, det var meget nedværdigende, vi havde ikke avis og telefon, så jeg måtte låne begge dele på tankstationen.

jeg måtte cykle til århus igen, og jeg fik også en hyre, hvor jeg skulle rejse til amsterdam næste dag, men jeg var så træt, så jeg faldt i søvn på noget tømmer nede på havnen, og da jeg vågnede kunne jeg ikke finde mine briller, og jeg turde ikke spørge om hjælp.
vi fik ringet til optikeren, og hun lovede brillerne var færdige næste dag, hvor jeg alligevel skulle til byen, for at komme med toget.
jeg har hele mit liv haft en fornemmelse af, at jeg skal betale andre for bare den mindste hjælp, fks. strøm til bilen, eller andet, det samme med kvinder, jeg har betalt, men jeg har aldrig mødt kærligheden, min bror kunne bo hjemme med sin kone, da han senere giftede sig, men jeg kunne ikke engang bo i udhuset sammen med hunden.
livet har været en lang hård rejse, jeg har levet isoleret på thule basen i ca. 17 år, indtil jeg blev forbrændt, da barakken brændte.
jeg kender ikke et menneske, jeg har ikke været uden for min dør siden juni, jeg kommer kun hos købmanden 5 min fra min lejlighed, og jeg har altid arbejdet jul og nytårsaften.
jeg har været væk fra danmark i næsten 40 år, og jeg kan se, at alt er forandret, vi fik en sodavand engang om året, hvis der var penge til en tur til himmelbjerget, idag er de unge så forkælede, og ødelagt af de forpulede pædagoger, alle unge og skolebørn har gratis bybus, selvom de sagtens kunne gå.

unge vælter sig i druk og narkotika, ting som slet ikke fandtes, da jeg var ung.

Forkert deseje
JEg ved ikke hvor meget andet i dit indlæg der er løgn, men det med den gratis bustransport mærker jeg i hvert fald ikke meget til.

Hvis man skal køre i bus for at komme ind på et gymnasium f.eks. skal man selv betale mange penge for det. Det med at fattige og rige har lige let ved at tage uddannelser er løgn, staten betaler bestemt ikke alle udgifter...

Bare så du ved det...

(Hvad laver en person der er uddannet bager på Thule-basen?)

Herre Jeremia dulkis
Håber da virkelig dette er et stemningsbilled og ikke dit liv.

Hej sorte-får... _Christian_
Hej

Jeg kan sagtens forstå hvordan den forskelsbehandling må skære i hjertet som intet andet. Hvorfor dig? Hvorfor elsker din mor ikke dig lige så meget som dine søskende?

Jeg er bange for at du aldrig får svar på dit spørgsmål, men du må holde modet oppe! ikke give efter, ikke give slip! Du kan ikke ændre din mor, men du kan forhindre at du selv knækker sammen.

Du må videre selvom det er hårdt. Du må være den skarpe kontrast til din mor overfor dine egne børn. Det er jeg slet ikke i tvivl om at du er.

Her er lige et lille digt:

I never saw a wild thing sorry for itself. A small bird will drop frozen dead from a
bough without ever having felt sorry for itself.

af David Herbert Lawrence


Jeg ønsker dig og dine nærmeste en rigtig glædelig jul og et godt nytår. :-)

Venlig hilsen
Christian

uhørt iboo
det ville jeg ikke kunne leve med. bare det at din mor gør så stor forskel er jo uhært, men at dine søskende ikkre gøre noget er da lige så slemt, eller tøt på..