Mormoner? Hvad synes i om dem?

Mormoner? Hvad synes i om dem? Dan111
Jeg har snakket med mormoner i nogle måneder nu, men kan ikke finde ud af om det er godt eller skidt for mig og de andre.
Mit liv blevet helt anderledes nu. Jeg har været total ”lost”, kunne ikke finde et arbejde eller noget at lave. Har gjort alt hvad man ikke skulle gør, druktur, gambling, og alt mulig andet. Men nu er det gået op for mig, at alle de gange jeg har snakket med dem, er jeg blevet helet anderledes. Har fået styr på mit liv og har meget at tænke over om min fremtid.
Jeg vil aldrig sige at jeg blev hjernevasket, men det kan godt lyde som jeg er.
For mit vedkommende vil jeg sige at det eneste de gør, er at hjælpe os for at komme på det rette spor. ”Jeg grinede imens jeg skrev det”. Men det som de fortæller er meget godt for livets udvikling.
Hvad synes i om det jeg har lige fortalt, eller har i oplevet ubehagelige situationer med dem.

Prøv at spørge again. Anonym
Han er tidligere mormonmissionær men har nu skiftet tro. Again må kunne fortælle dig hvorfor han holdt op. Du kan finde agains profilside her: http://profil.sol.dk/again

Rigtigt Spørg "again"........! jalmar
Det vigtigste for dig, (som et helt menneske) er, at du IKKE falder for Jehovas Vidner....Bliv langt væk fra dem!

Spørg "again", han er en ualmindelig flink fyr.


Håber du finder din plads.

Har du prøvet at tjekke Google, for at finde svar?

Jeg Personlig tror ikke selv, men hvis jeg "faldt" for Troen, ville mit første mål være Pinsekirken, der har man da lov at vise glæde, hvilket jeg mener er en af de allervigtigste sider af livet!

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke i din søgen.

jalmar

du kan Jørgensen
rolig tale med Jehovas vidner de er glæde for deres tro, de her åndelig overflod i modsætning til folkekirken den giver ikke folk en skid åndligt, jeg kender desværre ikke så meget til mormonerne.

mvh

Hvad synes jeg om mormonerne sebl
Hmmm, det er lidt kompliceret. For jeg synes både der er positive og negative ting at sige om mormonerne.

Først vil jeg sige, at jeg kender ikke nogen der som mormonerne kan stå sammen. De hjælper virkeligt hinanden i en grad så man nogle gange tror det er løgn. Nogle eksempler fra virkelighedens verden (uden navne, naturligvis):

En kvinde er blevet psykisk ustabil. Kommunen vil ikke hjælpe med psykologhjælp (besparelser, du ved). Kvinden klager sin nød til biskoppen (den lokale leder af menigheden). Efter en kort samtale fortæller han hende, at hun bare kan få en psykolog til at sende regningen, så vil kirken betale den. Hun var til psykolog en del gange.

Lidt i stil med dette eksempel har mormonkirken egne ægteskabsrådgivere, som kan hjælpe folk når ægteskabet brænder på.

Et andet eksempel: Et ungt menneske dør. Den lokale leder (biskoppen) er i et andet land pga. forretninger. Men i udlandet får han omgående besked, og arrangerer derfra hjælp til de efterladte - indenfor et kvarter er der nogen hos dem. De næste to uger sørger medlemmerne fra menigheden for på skrift at bringe mad og tilbyde anden hjælp til familien. En person hjælper med at ordne alle de praktiske ting omkring et dødsfald - der er en del erfaring i den slags sager i en hel menighed.

Når det gælder det praktiske, er mormoner eminente. Det gælder også selvom man "træder ved siden af". Et eksempel er den amerikanske mormon, Carol Lynn Pearson. Hun giftede sig med Gerald, som imidlertid var homoseksuel. Han kunne ikke forblive i ægteskabet, så de måtte skilles, men forblev dog tætte.
Gerald blev AIDS syg (det var på det tidspunkt, hvor AIDS lige var begyndt). Carol ønskede at hjælpe ham gennem den sidste tid, men hvad ville menigheden ikke tænke - homoseksualitet anses som en alvorlig synd i mormonkirken, så det kunne give problemer.
Det Carol oplevede var dog det modsatte. Folk fokuserede ikke på homoseksualiteten, men på behovet for hjælp, så de hjalp - de besøgte dem, de hjalp med praktiske ting, de gav moralsk støtte osv. Du kan evt. købe bogen hun skrev om sit liv med Gerald - det er en sand tåreperser http://www.amazon.com/Goodbye-Love-Carol-Lynn-Pearson/dp/0394550323

Så hvis det er det praktiske liv i troen du søger, finder du næppe nogen bedre end mormonerne. Til gengæld interesserer de færreste mormoner sig for teologi på noget særligt avanceret plan. Og man skal være rimeligt godtroende, for at acceptere historien om guldpladerne, de mange fejl i Mormons Bog, eller det faktum, at der absolut ikke står det på faksimilerne i "Abrahams Bog" som bogen påstår der står (i dag er de egyptiske tegn ikke længere uforståelige for eksperterne). Hvis du søger en tro med en gennemtænkt teologi, så er det nok ikke lige mormonerne du skal tilslutte dig.

Så det kommer lidt an på, hvad du søger. Personligt er jeg ikke længere mormon - jeg kunne ikke i længden leve med de mange selvmodsigelser i deres tro. Mormoner er nødt til at finde på de mest fantastiske tolkninger, for at få tingene til at stemme overens (sådan er det med alle sekter - tænk bare på JV og deres mange forsøg på at forudsige, hvornår Jesus vender tilbage, med de efterfølgende vanvittige bortforklaringer). Nogle kan leve med den slags, bare der findes en bortforklaring, uanset hvor dårlig den så måtte være. Men i længden kunne jeg ikke se sådan på det....

Det jeg hører dig sige Darren
er at mormonkirkens lære er falsk og selvmodsigende, men at de har et godt sammenhold. Er det rigtigt forstået?

Hmmm sebl
Nej, jeg tror ikke jeg sagde deres lære er falsk. Men jeg mener ikke den er konsistent (fri for selvmodsigelser).

Personligt finder jeg nok deres lære om, at mennesker engang kan blive til Guder, ligesom Faderen selv engang har været et menneske, som så har udviklet sig til Gud for påfaldende. Men det er trods alt formuleret på en måde, så jeg ikke direkte vil kalde det blasfemisk.

Men du har ret i, at jeg er meget mere imponeret af mormonernes praktiske måde at leve deres tro, end jeg er af deres teologi. Men ligefrem at kalde det en falsk lære, vil jeg nok ikke svinge mig op på - jeg synes vel de ligger lidt på vippen, desangående....

Men du skrev da ..... Darren
"at der absolut ikke står det på faksimilerne i "Abrahams Bog" som bogen påstår der står."

Vil det sige at du ikke står ved dine egne ord?

Nej sebl
Ved falsk religion forstår jeg en trosretning der ikke har Guds velbehag. At der ikke står det på faksimilerne i Abrahams Bog, som bogen selv påstår diskvalificerer vel ikke mormonismen som sådan - det viser blot, at der står noget vrøvl i Abrahams Bog, som de fleste mormoner tror på.

Masser af mennesker tror på noget vrøvl, uden at man af den grund siger de er ugudelige, eller hvad ved jeg. Om mormonismen er falsk lære må Gud afgøre.

Men jeg ved da, at mormon apologeter har forklaret, at "oversættelsen" i Abrahams bog var inspiration der kom som følge af Joseph Smiths arbejde med faksimilerne i Abrahams Bog - de mener altså det er en misforståelse at tro, at der skulle være tale om en egentlig oversættelse. Den køber jeg så ikke, men det er der sikkert mange mormoner der gør. Og det viser jo med al tydelighed, at sekter altid kan finde en forklaring på selv de mest åbenlyse "fejl" - vi andre kan ryste på hovedet over deres bortforklaringer, men hvis man er troende nok accepterer man jo de mest vanvittige bortforklaringer for at redde sin tro.....

selvmodsigende!! molly mormon
"By there fruits you shall know them" se på deres gerninger og på det gode de prøver at gøre.. og på den måde kan man se at Gud er med dem og leder dem. Og at de ikke prøver at bilde folk noget ind. HVis de er så gode som du siger er de jo nok ledt af Gud og deres lære er rigtig..

Siger jeg de er så gode? sebl
Ja, jeg tror du har ret i, at det gode kommer fra Gud. Men jeg tror nu ikke jeg jeg skrev de er gode med alt de gør - men de har et godt fællesskab. Det er en god frugt, som viser at de er gode mennesker.

Personligt tror jeg nok på, at der findes mange andre aspekter i livet end lige fællesskab, som er vigtige. Om Abrahams Bog er et falsum eller ej, synes jeg forøvrigt ikke er så vigtigt i sig selv - det jeg fik et problem med var, at de andre mormoner syntes det var utroligt vigtigt at tro på. Dermed kunne jeg jo ikke længere være en del "af det gode fællesskab", fordi jeg troede noget "forkert" om Abrahams Bog (der var også andre ting jeg troede noget "forkert" om, men lad nu det ligge).

Og det er så nok bagsiden af det gode mormonske fællesskab - det er godt, så længe man retter ind. Men det tåles ikke at man går imod flertallets holdning....

nej sos
jeg er skils nisse barn og har været med mor ikke mormon far var mormon der er ingen tvivl om at de fanger jer når i er aller mest nede hop ikke på alt det lort

mormoner hyper
kan jo kun tale for mig selv, men jeg kan kun opfordre dig til at tænke dig om 57339458 gange inden du bliver medlem af mormon kirken!! Er selv blevet født ind i det, og kom ud for 6 år siden. Har aldrig fortrudt til trods for at det har været virklig hårdt til tider. Har været deprimeret, trist og forvirret, men er dog gladere for mit liv nu, end da jeg var dengang. Mormoner er rigtig gode til at "pakke" det hele ind i kærlighed og godhed. Der er mange gode ting i deres religion, men der er virkelig også en bagside af medaljen. deres kvindesyn fx. Og de siger at du har din handlefrihed, men i mine øjne er der ikke meget frihed i at de bestemmer alt i dit liv. det er så nemt at blive lullet ind i deres Ih så søde væremåde. men pas på. så snart du er medlem og betaler 10!!% af din bruttoindkomst er du ikke så spændende mere. Så bliver du en af flokken og må klare dig selv.
jeg kunne skrive i timevis, men tag det fra en der virkelig kender det indefra. Hold dig langt væk, og prøv istedet at finde "din egen mening med livet". Venlig hilsen Hyper