Multani og kærligheden

Multani og kærligheden ftg
"Er du i tvivl om at Multani vitterlig elsker sin tro, Gud, Jesus?", spørger eks-vidne.

Det har jeg ingen som helst anelse om. Det eneste jeg kan sige med sikkerhed er, at jeg ikke har noget imod Multani.

Med venlig hlsen, ftg.

LooL ftg eks-vidne
Jeg kunne altså ikke lade være med at grine da jeg læste dette indlæg fra dig. Jeg har da aldrig skrevet at du har noget imod Multani.

Det jeg ville have have frem var, at Multani's indlæg stråler af kærlighed og glæde over sin tro. Hvorimod jeg finder ikke noget udstråling af glæde og kærlighed over din tro, når jeg læser dine indlæg.

Derfor skrev jeg som jeg gjorde.

Men sjovt at du kun, åbenbart så det som, at jeg mente du havde noget imod Multani. At du ikke forstod pointen, eller ikke ville forstå det. Det ved jeg ikke. Det ved kun du.

Mvh
Manjana

Det er godt du kan se hvor fjollet det er. ftg
Det sete afhænger af øjnene der ser.

Med venlig hilsen, ftg.

Det sete afhænger af øjnene der ser. jalmar
´[:*(]


... Mit gæt er, at DU ftg var den eneste ene, der ikke så hvad der stod i manjanas indlæg!


Hvilket siger endnu mere om dig .... Det er det der gør det hele så sørgeligt [:*(]

Og alligevel noget så aldeles grinagtigt, at man ikke ved om man skal grine eller græde [:D]



[:D][:*(][:D][:*(][:D][:*(][:D][:*(][:D][:*(][:D][:*(][:D]

Om kærlighed og glæde over sin tro billen76
Jeg tror, at første gang at jeg for alvor begyndte at ransage mine (efterhånden manglende) følelser var i en situation, hvor jeg havde haft adskillige timelange besøg hos en ung lærerstuderende, som interesserede sig for JV's lære på et intellektuelt nysgerrigt niveau. Jeg udredte så ærligt og grundigt jeg nu kunne, hvordan at Jehovas Vidner forstod bibelen og hvordan at (vi) var organiserede. Da han efterhånden mærkede, at dette "studie" havde til formål at bevæge sig videre end blot til at tilfredsstille hans intellektuelle behov, stillede han med en underliggende frustration spørgsmålet:

"Hvad ved alt dette du fortæller, skulle få mig til at kunne lide at være Jehovas Vidne?"

....og jeg havde ikke et svar!


Jeg har nu været inaktiv i adskillige år.

Muligheden foreligger, at det er den .... jalmar
´


... manglende varme i entusiasmen ...

den manglende varme i forståelsen ...

den store kærlighed til Ordet, men den
manglende kærlighed til Ordets indhold og betydning!


Med venlig hilsen

jalmar

Mere simpelt: billen76
Jeg fandt ikke det jeg sagde og fortalte sympatisk

Men det er jo kærligheden til vore medmennesker ftg
der får os til at forkynde. Jesus var også meget ivrig med at forkynde den gode nyhed om riget. Det er klart at den unge lærerstuderende ikke har været interesseret i at følge Jesus Kristus. Han har blot været nysgerrig og villet vide hvad Jehovas Vidner er, og det er da også i orden. Vi forventer jo ikke at alle mennesker ønsker gøre Guds vilje.

Venlig hilsen, ftg.

Nå, men det er da altid noget Kigger på
Ih, som du dog kan svinge dig op - du har ikke noget imod multani. Skru dog lidt ned for de positive tilkendegivelser, mand, vi kan sledt ikke bære det....

Er det så også Vagttårnet der har lært dig ikke at have noget imod multani?

Forøvrigt er jeg ikke i tvivl om, at multani elsker Gud. Det lyser ud af det han skriver.

ftg det du kalder guds vilje, er nærmere ... jalmar
´


... det der kaldes "ARIANISME"

citat fra wikipedia:

Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 - 336), født i Alexandria, Ægypten.

Arianerne hævdede at Sønnen var skabt af Faderen,
og derfor ikke lige med Faderen, ikke evig, og ikke guddommelig af væsen.

|☺| Dette tydeliggøres bl.a. gennem NWT's gennemgående ulyst til andet end at oversætte det GRÆSKE "PROKUNEOS" = "Ære/AGTE" NÅR DET DREJER SIG OM JESUS - Hvorimod "PROSKUNEO", altså samme ord, når det vedrører GUD/FADEREN oversættes med TILBEDELSE og GUDSDYRKELSE -Hvilket JW/WTS jo er hundeangste for, at deres vedhæng skal fatte forsdtåelsen af. |☺|

Arianismen blev fordømt af det økumeniske koncil i Nikæa (325),
En central modspiller i kampen mod arianismen var den alexandrinske biskop, Athanasius, der fastholdt, at Sønnen, Kristus, var en del af Guds væsen og dermed ikke skabt.

|☺| Som det tydeligvis også fremgår af John 1:1 og 1:14 |☺|


http://da.wikipedia.org/wiki/Arianisme


Med venlig hilsen
[;)]
jalmar

Eller rettere mere komplekst ........ jalmar
´


... som jeg ser det - Men da ærligt sagt - Takker.
Der skal da væsentlig mere tænksomhed til at ende i den boldgade "billen76".



Med venlig hilsen

jalmar

Fra det generelle til det konkrete billen76
Ser du, ftg, jeg forklarede åbent og ærligt hvordan tingene fungerer i praksis og hvilke begrundelser der bliver brugt for den praktiske handlemåde. Jeg forklarede det systematisk og i fuld overensstemmelse med vejledningen, som vi modtog fra selskabet.

Pointen er ikke, om jeg kunne overbevise læreren eller ej; pointen er, at jeg ikke kunne svare ham!

Dvs. jeg kunne ikke finde i mig selv noget der begejstrede mig, som jeg kunne fortælle videre til læreren, som eksempel på, hvad de skulle kunne være tiltrækkende ved Sandheden.

Jeg har selvfølgelig en historie selv og der er også en lang historie op til dette besøg. Det er heller ikke besøget ved læreren i sig selv, der er afgørende betydningsfuldt, snarere end det er den ærlige ransagning af mig selv, min tro, mine følelser og handlemåde, som fulgte efter.

Beskrivelsen af konklusionen er kort:
Flotte generelle ord, grimme konkrete handlemåder.


Men nu har jeg lagt kortene på bordet. Hvis du, ftg, vil have mig til at læse dine indlæg, tage stilling til dine ord eller svare på dine spørgsmål, må du først besvare mit spørgsmål åbent og ærligt:
Rapporterer du den tid, som du bruger på debatten?

Skal der? billen76
For mig at se, har det ikke meget med tænksomhed eller intelligens at gøre. Det er virkelighedsflugten, hvor man elsker i det generelle, men er kold i det konkrete.
Hvor man bliver så optaget af bevarelsen af sin uskyld, at man skærer kærligheden bort.
Hvor glæden består i at sætte et fremragende eksempel til ære for ?selskabet, ?Jehova, ?Kristus....?sig selv?
Hvor vidnet er venlig, for at trække en tilbage i Sandheden, og modstanderen er venlig, for at trække een ud af Sandheden.
Hvor ens nære bliver irrelevante, og principperne relevante.
Hvor kampen er vigtig, og omsorgen et middel.
Hvor lærepunkter er essentielle, og følelser vildledende.
Hvor loyaliten er mod formidleren?, og de nære er forførere.
Hvor det altid er de andre, det er galt med.
Hvor livet er et helvede, og Sandheden en udfrielse?!

Har dette noget med tænksomhed og intelligens at gøre?

Relevans til det diskuterede? billen76
Snakker vi om konkrete lærepunkter eller om forholdet til ens tro?

Styr det lige, jalmar.

Jeg skal ærligt indrømme ftg
at jeg har lært at elske andre, efter at jeg har lært Gud at kende. Ja!

Med venlig hilsen, ftg.

Vi kan alle komme ind i et dødvande, ftg
hvor vi føler at vi er gået i stå. Hvis du gerne vil i gang igen kan du måske finde en i menigheden, som du kan alliere dig med.

Du spørger om jeg rapporterer den tid jeg bruger på debatten. Dette spørgsmål har været stillet tidligere og er også blevet besvaret. Formålet med rapporteringen er jo blot at trællen skal kunne se hvordan forkyndelsen skrider frem over hele jorden. Jeg holder ikke regnskab med hvor meget tid jeg bruger på nettet.

Med venlig hilsen, ftg.

Jamen hvorfor skulle jeg dog ønske dét, ftg? billen76
Jeg kender jo alting allerede og fandt, at vi skabte en overflade for os selv, hvor at vi fortalte os selv alle de flotte begrundelser, men i i virkeligheden ikke forholdte os til og behandlede de konkrete problemer der opstod i vores liv. Når problemerne i vores liv kom i konflikt med, eller faldt udenfor, hvad vi lærte om, endte det næsten altid i fornægtelse, glemsel og bortforklaring af problemet.

Vi skærer stykker af vores hjerte bort, for at bevare uskylden.

Jeg tror at de fleste mennesker har haft problemer ftg
i deres liv. Det har jeg også selv, og når jeg forsøgte at løse dem, opstod der ofte nye. Det skyldtes, at jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle få dem løst. Vagttårnsselskabet skal ikke være vores barnepige, men efter at jeg begyndte at læse det bibelske læsestof som udgives af Jehovas Vidner, fik jeg efterhånden så meget kundskab, at problemerne forsvandt, og alle de problemer som jeg havde at kæmpe med tidligere, findes ikke mere. Det nytter ikke noget at tilegne sig kundskab, hvis man ikke anvender det man lærer. Livet lærer os at løse problemer i sig selv, men man kan også lære fra andre, og den kundskab der findes i Bibelen, virker. Det er noget jeg ved, for det har jeg selv erfaret.

Med venlig hilsen, ftg.

Alle har problemer, nogen forholder sig blot ikke til dem billen76
ftg, du skriver:
"efter at jeg begyndte at læse det bibelske læsestof som udgives af Jehovas Vidner, fik jeg efterhånden så meget kundskab, at problemerne forsvandt, og alle de problemer som jeg havde at kæmpe med tidligere, findes ikke mere."

Jeg skrev:
"Når problemerne i vores liv kom i konflikt med, eller faldt udenfor, hvad vi lærte om, endte det næsten altid i fornægtelse, glemsel og bortforklaring af problemet."

At glemme, eller ikke at fornemme, problemerne og konflikterne i een selv, er ikke ensbetydende med, at de er væk. Det betyder blot, at man ikke længere tænker på dem og umiddelbart føler sig tynget af dem. Dermed hober de uløste og uforløste konflikter op i en selv, alt imens at man med et venligt smil ignorerer det hele.
Når så, at dem der er tæt på een, forsøger at få sig til at forholde sig til et problem, ender det med at man skubber dem bort og ignorerer dem, alt imens at man fortæller sig selv, at man ønsker det bedste for vedkommende og den kolde skulder er en velmenende tugt!

Det virkelige affødte problem viser sig ikke straks....det viser sig med tiden alt efter hvor mange gange man har måttet sætte skodder for sit hjerte.

Jeg er enig med dig i at vi bør løse vore problemer ftg
Kan vi ikke det, vil tiden løse dem for os. Problemerne findes i sindet, og vi kan ikke forvente at andre skal kunne løse dem for os.

Med venlig hilsen, ftg.

Holdningserklæringer er værdiløse billen76
når praksis ikke afspejler holdningen.

Problemerne findes i praksis, hvor sindet vælger at ignorere dem.

Når ens nære er i problemer og har brug for vores støtte, men at vi skodder hjertet af begrundet frygt for konflikt med uskylden overfor Sandheden.
Når vi fokuserer på, hvad de laver af fejl, små eller store, hvad de har af forkert syn på tingene og forudsætter deres depression som udslag af dårligt forhold til Jehova, afholder vi os reelt fra at give den nødvendige støtte og opbakning.
Enten bliver, at de nære bliver fjerne i vores sind og hjerte, indtil at de er helt glemt. Når de så alligevel huskes, er det pga vores samvittighed overfor hvordan vi burde opføre os, og for hvordan menigheden vil opfatte os. Men det er anstrengende, for vi skal vise en kærlighed vi ikke længere føler. Tilsidst bliver de næres ufuldkommenheder brugt som begrundelse for, at vi ikke længere søger kontakt. Ofte er begrundelsen for den kolde kulder i virkeligheden særdeles ynkelig.....og vi véd det selv. Så i vores sind bygger vi på med anklager, forstørrer problemstillingen og bidrager med spekulationer om forestillede "forbrydelser" og motiver, som vi tillægger den vi har vist den kolde skulder. For når når vores nære "virkeligt" har opført sig nederdrægtigt, føler vi ikke at vores reaktion er så slem. Overfor andre "udenforstående" kan vi så retfærdiggøre vores handlemåde med, at vores nære "virkeligt" har opført sig forbryderisk.
Og jeg taler ikke engang alene om forholdet til udelukkelse her.

Somregel befinder vi os ikke absolut i min beskrevede situation, men konflikten er særdeles typisk. De enkelte vidner prøver dog gerne, at finde kompromisser, sådan at de ikke lukker af for deres følelser. Følelserne bevares dog kun PÅ TRODS AF vejledningen og IKKE på grund af den.

Nok for denne omgang. Blot lige tilsidst:
Du skrev: "Problemerne findes i sindet, og vi kan ikke forvente at andre skal kunne løse dem for os."

Måske har du ret, men.......synes du selv, at dette udsagn er et udtryk for en kærlig indstilling?

ftg, eks-vidne
Jeg ville virkelig ønske at du ville forklare lige præcis, hvad du egentlig mener med dette.

Hvad mener du egentlig med, at du først har lært at elske dine medmennesker, efter du er blevet et JV?

Beskriv før og efter, det kunne måske lette lidt på vores måde at opfatte dit budskab på.

Mvh
Manjana

Det er dog utroligt, eks-vidne
sidder og bruger tid på et indlæg til ftg, trykker på send, men får den besked:

The message you are repliting is already been delited.

Noget vi nok efterhånden er nogen stykker der har prøvet.

Nå men ftg, du ved selv, hvad du skrev, og her er mi svar:

Hmmm, et svar,

jeg forventede. Havde håbet på et mere menneskeligt svar. Nå ikke at gøre ved. Jeg ved hvad du mener og hvordan du tænker, har jo været i samme tro.

Men,

Jeg har NU lært Gud/Jesus at kende, men har da altid elsket mine medmennesker. Hvilket de fleste andre også har. Dette behøver man ikke at være religiøs for.

Derfor mangler jeg en noget dyberegående forklaring. Men den får jeg nok aldrig fra dig.

Mvh
Manjana

Altså træls ftg, at bruge tid på et indlæg, der så bare bliver slettet.

Tænk man kan faktisk godt komme i tvivl ftg .. Ja mere jalmar
´



´... end i tvivl om ægtheden i de ord ftg ...




mvh
jalmar

Jeg mener at Det netop er problemet, Man kan ikke jalmar
´


... forstå det ene, uden at indse det andet.


Man er som JV'er nødt til at indse at man IKKE er Kristen -
At skikkelsen Jesus Kristus ikke er den centrale person i deres lære ...
For en Kristen er JESUS KRISTUS den altoverskyggende skikkelse som værende
en del af Treenigheden. Man kan ikke frasige sig de første Kristnes Tro, og så samtidig
påstå man er Kristen og proklamationerne "vi følger Jesu Kristi lære, for vi er Jesu Kristi disciple"!
Når sandheden er, at den lære de følger blev udviklet af Præsten Arius sandsynligvis et stykke tid efter år 300.


Med venlig hilsen

jalmar

en sober og tankevækkende gennemgang - Tak ... jalmar
´[s]


... mange hilsner


jalmar

Nu ser jeg ikke tænksomhed og intelligens ... jalmar
[s]



... som "partnere" - Selv en tosse kan få en god ide -
Efter at have tænkt et par dage, jeg kender det da fra mig selv.

Umiddelbart synes jeg at dit indlæg vidner om en heftig storm, men
jeg kan kun tilføje, at jeg må selvfølgelig bøje mig for den der har levet det -


Mange hilsner

jalmar