når flammen er gået ud...

når flammen er gået ud... anonym
hvordan slår man op med sin kone, kæreste gennem 6 år? jeg er ved at køre træt i dagligdagen, det er det samme dag ind og dag ud. jeg tænker på hverdag, hvordan man skal få det sagt. jeg tror, det er det bedste der vil ske. men er også bange for om det er det rigtige valg.

Vær sød og forstående cassiopaya
Ja kære Anonyme det sker jo for den bedste, ja selv for de kongelige!!

Men jeg syntes, at du skal gøre det ordentligt, sådan kunne jeg godt tænke mig, min eks mand gennem 25 år slog op med mig.

Jeg fik faktisk en spand kold vand i hovedet!! Nå men nu til hvordan jeg godt kunne tænke mig, han havde gjort det i stedet for.

Inviterede mig ud på en lille sød cafe, til en kop kakao og boller, hvor han holdte mig i hånden og sagde.

Kære Dorthe jeg har gået og tænkt på den tid vi har haft sammen, og det har været dejligt i den tid, men nu syntes jeg ligesom vores forhold ikke blomster så meget mere, derfor Dorthe pige vi bliver nød til, at gå fra hinanden, men kan jo være de bedste venner i stedet for.

skilsmisse? sødeste
Jeg er selv skilt for mange år siden.
Det var ikke noget der skete fra dag til dag - som ved et fejlslået forhold.

Har i børn? har i snakket om jeres dødvande? har i gjort noget for at få kærligheden til at blusse op igen?

Ja, græsset er ikke grønnere hos naboen - men er ens egen total vissen og død - er det værd at overveje at gå hvert til sit. Måske skulle i give hinanden en periode hver for sig - hvor i begge kan mærke efter om der er mere at bygge på...

Held og lykke

Kan ikke påstå Nonny
jeg har "svaret"!
Men hvor er der dog mange herinde, der daglig siger det samme som dig!

Par kender hinanden i x-antal år og gnisten forsvinder - vi keder os - har måske en affære eller to - hvilket ikke bedrer situationen...

Forholdet opløses - og vi finder en ny partner - efter nogle år - gentager historien sig.......

Hvorfor kan vi ikke holde sammen - hvad er det der hele tiden driver os videre - i troen på at græsset er "grønnere"?

Forventninger.... anders_engberg
Hejsa...

Har heller ikke svaret - men dine spørgsmål har jeg også tit gået og grublet over.

Min teori er forventninger - forventninger skabt udefra - tv´, film osv.
Vi er blevet mere kræsne og og materielle - forholdet skal være et eventyr - med spontane rejser, action og altid fornyelse.

Kig f.eks. på dating.dk og kig på folks profiler - alle de krav der stilles til den der læser og får lyst til at skrive.

Kan kun snakke for min egen generation, men tror ikke det ville være forkert at kalde den "90210-generationen"

Mit bud?
Hvad mener i?

;o)
A

Gode råd - Annie Hall
er svære at give i sådan en situation....synes ellers det er nogle gode råd du har modtaget.

Kun du ved om det er den rigtige beslutning. Ofte synes jeg at jeg dybt inde kan mærke om noget er det "rigtige" eller "forkerte" for mig - kender du det - hvis jeg spørger kommer der lyn hurtigt et svar derinde fra.

At det er enormt svært at afslutte et forhold er der ingen tvivl om og man føler sig rigtig dårligt tilpas.....i begyndelsen men så kommer det forunderlige jo...at man er fri til at starte på en frisk. Eller bare det at man nyorienterer sig og gør det på egne vilkår.

Din kone må jo også kunne mærke det - denne hverdag som bare kommer og går i et gråt sammensurium....eller hvad mener du?

Måske længes hun også efter noget "mere".

Kære anonyme - spring ud i den samtale som ligger og venter på dig og hende. - Og gør det med et åbent og varmt hjerte, så kan ingen forlange en tøddel mere af dig....heller ikke digselv.

sandheden minimælk
sig jeg keder mig jeg er træt af hverdagen for det er det du er.

Tænder flammen Tænder flammen
Tænder flammen igen :)

min mand har det ligesom dig prøver det nu
Hej

jeg har været i et forhold 15 år og min mand har for et år siden fortalt mig at han ikke ønsker vi skal blive sammen mere han elsker mig ikke

han kan ikke sige hvorfor, han vil ikke give nogen grund og han er daglig irritabel og meget humørsvingende

jeg tror da han har det svært men det er også svært for mig som kone og vores barn det er os der skal stå model til det - og gå hverdag og vente på at han skal tage de endelige skridt.

indeni har jeg det sådan at jeg næsten har ondt af ham efterhånden måske tror han han kan få noget bedre (han påstår han ikke har en anden nu) eller at livet bliver mere spændende uden kone og barn måske er det en 40 års krise - jeg ved det ikke men jeg ved at det har gavnet mig som person meget da det første chok havde lagt sig var jeg nødt til at indse at ikke alt varer evigt og jeg skal tage vare om mig og mit barns liv på den bedste måde for os begge og foreløbig er det mig der har valgt at det bedste for vores barn er at vi er sammen så længe han ønsker det og når han ikke ønsker det mere og vil flytte er det ok med mig - men gør jer alle en tjeneste vær sikker på at du ikke blot er i en krise og at du så fortryder bagefter for så er hun højst sandsynlig kommet videre og så er der nok ikke plads til dig mere i hendes liv... sådan har jeg det selv

så vær dog en mand og kom videre - få det enten sagt på en ordentlig måde eller rejs væk og tænk over tingene måske er det din egen skyld at dit liv er kedelig

er taget ad notam, cassiopaya Kærlig fyr
Den er skrevet bag ørerne. Jeg har ikke selv prøvet at slå op før, men står overfor det nu, som du kan læse i mit indlæg:

http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=28&posting=795857

Det svære er, at ingen, INGEN, har på fornemmelsen af, at jeg står overfor det, slet ikke min kæreste - hvilket gør det forbandet svært.

Jeg tror nu ikke jeg vil invitere hende ud på et offentlig sted, det vil jo være at udstille hende, hvis hun var tæt på at bryde sammen over at få den kedelige nyhed at vide.

Men jeg vil lave en rigtig god middag og sørge for at der ikke vil være andet, der kunne forstyrre os. Så hun også fik chancen for at få mig i tale og vi kunne få talt ud om det. Sådan en lejlighed leder jeg efter, pt.....