Nabochikane og sammensværgelse mod enlig mor

Nabochikane og sammensværgelse mod enlig mor mofee
Kan man i et socialt bolig kompleks blive ved med at skrive grove klager til boligselskabet pga. at man i misundelse og had har set sig sur på en veltilpasset samfundsborger??

Min veninde har boet i et rækkehus miljø i 15 mdr. (Ingen støj og altid betalt huslejen) med sit barn, men der er nogle ondskabsfulde socialt belastede mennesker som med injurier og falske anklager har rottet sig sammen mod hende. Hun passer sit arbejde, løbetræner hver 2. dag, passer sit barn, ryger og drikker ikke. Hun blev veninder med et par stykker i starten da hun flyttede ind, og kom desværre til at åbne sig for meget ifht. hendes fortid. Det bruger de bla. mod hende overfor de sociale myndigheder, børnehaven og boligselsskabet. Naboerne holder øje med hende og sønnen, så en lille bagatel kan gøres til en stor historie.

De vil gøre alt for at komme af med hende i gården, de hader hende simpelthen og vil skade hende på alle måder. Men pga. hendes rummelighed og psyke har hun ikke ladet sig gå på. Hun ved jo at hun ikke gør de ting de skriver om hende. De er virkelig syge.

De har beskyldt hende for 18 punkter, og der er ikke hold i noget af det. Hun har en god ven derude hun snakker godt med næsten hver dag, der er blevet så bange for at bo derude efterhånden pga. falsk sladder at han vil flytte fra det sociale belastede område..

Hun er glad for sit rækkehus, og hun generer ingen...trods at de ødelægger hendes nye have, smører lort på bilen, har ringet om natten, osv kan boligselskabet og politiet intet gøre. ( Stod på i sommers) Hun skal tage dem på fersk gerning og det er svært at gøre. Hun vil ikke konfrontere dem, for så bruger de det mod hende, at hun truer dem.

At de indberetter hende til de sociale myndigheder pga hendes fortid med barnets far, og skriver om hendes liv fra fortiden til børnehaven, og opdigter historier, og at de skal holde øje med hende er toppen af frækhed.

Sidste week. fik de samlet 20 underskrifter ind.. (A la face Book agtig noget, hvor man bare kan bede om hjælp til at få folk ned med nakken). Hun har selv læst klagen til boligsselskabet, den falske underretning, og brevet til børnehaven. Hun var i chok. Børnehaven har ingen bekymringer og barnet trives, og er i børnehaven hver dag. Det handler slet ikke om hendes barn, men om at de vil skræmme hende væk fra "deres" gård. Koste, hvad det vil. Men hun siger at så længe hendes barn ikk tager skade og leger godt med de andre børn kan hun ikke se, hvorfor de skal flytte for der er jo også normale naboer derude og hun er glad for deres hjem. De fleste af dem som har lavet klager / indberretninger har børneværnet og andre problemer så såsom misbrug tæt inde på deres eget liv, ingen arbejde og er psykisk syge. Men når de opfører sig som psykopater, tror man jo mere på deres forklaringer. De er eksperter i at manipulere med folks opfattelse af andre personer.

Problemet er, at nu har de skrevet til boligselskabet for 3. gang og skrevet alt på sådan en troværdig og psykologisk måde, at boligsselskabet tror på dem der er skadefro og fuld af injurier...mange af dem som har skrevet under kender min veninde slet ikke..De beskyldninger hun er blevet udsat for er ubeskrivelige.

Nu er tingene desværre nået så langt ud, at med så mange underskrifter, så skal boligselskabets advokat og dem øverst oppe se på sagen, og så skal det højst sandsynligt for retten..

Det handler om ærlighed og retfærdighed her. Men når hun er oppe mod så mange har hun så overhovedet en chance for at vinde sagen? Hun vil gerne gå i retten og sigte dem for injurier, og det at de går ind over hendes privatliv, chikane og trusler mod livet. men det bliver svært for de dækker over hin.Hvad skal hun gøre?

Fortæl mig, hvad skal min veninde gøre? Nu er de kommet dertil, at nu er hun virkelig blevet kastet rundt med af naboerne...Hun er uskyldig, og er slet ikke den person de dømmer hende for at være. Det er sgu urimeligt, hvis hun og hendes barn skal smides ud pga. injurier. (er selv enlig mor, og det der ville jeg slet ikke kunne holde ud, men om igen, man skal jo ikke finde sig i at blive smidt ud, hvis det ender sådan pga. usandheder fra skadefro indholdsløse naboer.)

Er løbet kørt, eller kan sandfærdigheden sejre selvom man er oppe mod en sammensværgelse??

Hun vil ikke miste sit hjem pga. en hadefuld sammensværgelse. Hvad gør hun.... Jeg takker på forhånd til de af jer der kommer med gode råd, for vi er ikke inde i alt det der med jura og lign.

På forhånd tak fra en trist veninde [:*(]

man skal vælge sine kampe med omhu Anonym
jeg var flyttet for længst, hvis jeg var så uønsket som din veninde.

Tja. anonym
Når man fravælger at have en mand, så kan man desværre blive sårbar.

Vælge sine kampe flaks
Jeg har desvære ikke nogen løsning på hvad hun kan gøre for at stoppe forfølgelsen.
Men jeg ville overveje meget nøje at flytte et andet sted hen. Mest fordi hvis jeg sad i den situation og havde et barn at have ansvaret for. Ville det være hende der kom først.

Det er svært at kæmpe mod mennesker der har rottet sig sammen. Det koster tid, tåre og uanede mængder af kræfter. For de har intet at tabe. Det er undeholdning for dem. Lidt lige som for nogen år siden, en tyv flygted fra politiet og i et meget dumt øjeblik beslutter han sig for at hoppe over et betonhegn. Men det er omkring Nørreport station og der er ca 6 meter ned. Der var folk der hev deres barn op af klapvognen så barnet kunne se på en mand der er faldet ned og kommet til skade. Det er sikkert den samme type mennesker din veninde er ude for.
jeg føler med hende.
Men jeg håber du får et mere brugbart svar fra en anden, for det er noget der skal gøres noget ved. Det tære for meget på hende.

Hun skal da væk fra de tabere komododragon
op i røven med om det er rimeligt, han skal bare se at få røven på nakken og komme væk fra de smådebile sladrekællinger.

Lad dem have deres cerutter, guldbajere og ødelagte liv for dem selv. Jeg fatter slet ikke at hun gider at omgås dem, eller blot bo i nærheden af dem.

Lige efter jeg var færdig med at læse og derfor skulle skynde mig at finde et sted at bo var det første sted jeg fik lejlighed i det vestlige Århus i et belastet område.
Jeg blev godt nok ikke chikaneret af mine naboer, men for pokker hvor var det et forfærdeligt sted at bo.
Flertallet af de mennesker der boede derude var nogle stakler, men på en eller anden måde var de også røvirriterende.
De var grove, hensynsløse, ødelagde tingene, kastede affald alle steder, pissede og brækkede sig allevejne.

Jeg boede kun der et halvt år. Dernæst fik jeg en lejlighed et andet sted hvor jeg også boede et halvt års tid. Det var ikke decideret belastet, men der var der sådan en klike som jeg forestiller mig den du beskriver der. Det var en flok beboere som ikke havde arbejde og sandsynligvis heller aldrig rigtig har haft det. De sad næsten hver dag nede i den fælles baggård og drak bajere og kæderøg. De var bøvede, berusede, opbraldrende og ubegavede at høre på. Jeg omgik dem overhovedet ikke og de generede på sin vis heller ikke mig direkte. Kun når en eller anden forhenværende lokofører som boede ved siden af i sin kæmpe elefantølsbrandert spillede jammerblues kl. lort om natten på hverdage.

Lad dem have deres bajere, deres grønne cecil, deres virkelighedsflugt, deres selvmedlidenhed og bitterhed for sig selv. Hvis ikke man deler deres værdier så er der ingen grund til at blande sig med dem.

Jeg tror du har ret i at deres hetz imod din veninde skyldes deres bitterhed.
Hun har arbejde og børn. Det har de ikke og deres børn gider sikkert ikke se dem. Derfor lader de deres bitterhed over deres egen fiasko og forspildte liv gå ud over din veninde.

Hun kan og skal ikke redde dem eller tage kampen op med dem. Hun skal bare se at finde et sundere miljø at bo i.

Vælg dine kampe med omhu! Skillevej. tomoe-gozen
Om ret og "retfærdighed" i Danmark:


1. Vælg dine kampe med omhu.
2. Retfærdighed er der ingen garanti for i DK! - HELLER ikke i "Retsvæsnet":
3. Den der har den stærkeste/bedste advokat, vinder som regel.

4. Du kan blive sagsøgt for hvad som helst af hvem som helst.

Ad 4.)
- ja, det er er vildt og uretfærdigt (læs pkt. 2. igen).
- problemet er bare, at du sagtens kan FÅ en sag, selv om der ikke ER en sag...
Når den anden har genereret 'sager' nok, bliver retten involveret for at
underesøge OM der er en sag (læs pkt. 3. igen).

Og er du under angreb fra skøre mennesker - håber jeg du vælger en GOD advokat.
Og at du i tide vurderer, om dette er en kamp du VIL VÆLGE (pkt. 1.)!
Mange gange i livet, er det klogeste og nemmeste faktisk at gå (her: flytte).
= Veninden må vurdere hvad hun vil kaste i af ressourcer for at få de folk af sin ryg. Eller flytte (læs pkt. 2. igen).



Praktiske råd:

At ignorere, virker til et vist punkt. (som veninden har opdaget nu.)

Så nu står hun ved en skillevej:
hun må vælge om hun finder den her kamp vigtig nok, eller hun vil trække sig.

Når du bliver angrebet af mennesker på den måde, kan det ikke nytte at blive ved at forsvar sig.
"Det bedste forsvare er et angreb". ...den kender I nok? [;)]
- tiden er vist kommet til at samle dokumentation til det (forberedelse til modangreb, til brug enten i retten, eller i tiden før - det må hun aftale med sin advokat).


HJEM KÆRE HJEM
Hjem er hvor man er tryg og føler sig hjemme...
...måske var det deres hjem i en årrække?
Vil hun virkelig blive der? (jeg har godt læst, at der også er søde mennesker... det er bare ikke nok når hun i den grad bliver skudt i sænk af syge mennesker).

Endelig, så er det rigtig klogt, som hun åbenbart har valgt at tackle det hidtil, nemlig ikke at tage det til sig - så meget som det nu kan lade sig gøre.

Men en skillevej, den står hun tydeligvis ved.

Alt vel, vælg klogt!
vh, tomoe

Det er svært.... mofee
De har kun boet der i 15. mdr. og hendes dejlige søn har vænnet sig til detn nye børnehave og omgivelser...

Jeg er så glad for jeres respons og interesse....og jeg håber at uanset hvad hun vælger, så er det boligselskabet " Himmelands Andelsforening" der skal vågne, og tage fat i den i den rigtige problemstilling. Kernen er jo bl.a misundelse, foragt og janteloven.

ka godt være foreningen 'skal vågne' tomoe unlogg
Men det er der ingen garanti for at de gør, eller vil.

Så den indstilling kan kun føre til kamp på uvis tid for veninden.

Hold fast i det de fleste siger:

HUn skal vælge sine kampe med omhu!

(og så kan det godt være uretfærdigt osv. at hun skal flyttet efter kun 1,5 år - men så har hun heldigvis kun spildt 1,5 år... og ikke 10 år på den måde!)

vh tomoe

Boligselskaberbene går ikke i retten Felix
med sager hvis rigtighed der kan drages tvivl om, eller med sager som ikke giver 95 % sandsynlighed for medhold, da retsprocessen er meget kostbar såvel i tid som i penge.

Retten vil foretage et skøn omkring troværdigheden hos underskriverne, hvis klagerne lader nogle som kan spille offerrollen overbevisende, give møde som vidner i retten, så vil dommeren nok tro på dem.

Der sker mange overgreb i retssystemet med sammensværgelser, hvor det bliver offeret der taber sagen, selv om det efterfølgende kan bevises, at der er afgivet falsk forklaring sker der intet, dommen med udsmidning vil stå ved magt. Sådan fungerer retssystemet i Danmark, risikoen er tilstede for, at blive udsat for et justitsmord.

Sagen her bør kunne løses ved, at veninden der har kontrakten søger et bytte lejemål i tilsvarende byggeri, der skal smedes mens jernet stadig er varmt, og det er den så længe veninde stadig har lejekontrakten.

Det er da SÅ søregeligt, mofee
at man kan lyve sig til at få smidt nogle ud man ikke kan lide.....ville det her være en god ide om hun prøver at skrive hendes opfattelse af, hvad der i virkeligheden foregår til det øverste led i boligforeningen?

Ja selvfølgelig vil det være en god ide Læser
Der er vel ikke nogen god grund til overhovedet ikke at tage til genmæle.

En begrundet indsamling af stemmer af naboer, mofe
som er imod, at min veninde og hendes barn skal smides ud på injurier og sammensværgelse, vil det have en positiv effekt for, at hun muligvis kan blive benådet for justitsmord i en retsag? Eller, at der overhovedet bliver tale om en retsag fra boligselskabets side?
Håber på svar.....

obs... mofe
Hvis antallet af nabostemmerne, som synes min veninde skal blive boende er højere, end de stemmer som vil af med hende, hvor vægter boligselskabet så højest??? Vi snakker jo her omkring injurier og en sammensværgelse mod hende...kan det betalesig at lave en indsamling hos de andre "normale" naboer?

kommentar. blå
Du har ret i at for sådan nogle mennesker er det underholdning. Jeg gennemlever en lignende situation. Problemet er bare hvis man ikke har mulighed for at komme væk, så må man vel så vidt muligt slås med de bedste midler man har. Jeg mener ikke man skal face sådan nogle mennesker, men at man skal forholde sig til, og bruge, loven.
Nu kunne jeg måske forstille mig at kvinden med barnet godt kan komme væk. Og i så fald ville jeg løbe min vej. Man skal så vidt muligt holde sig fra syge mennesker.....vælge sine kampe med omhu.

Jeg forstår ikke den psykologi. Jeg forstår simpelthen ikke hvad der driver folk til sådan noget. Noget med manglende empati måske, eller den faktor at hvis man selv mangler kontrol med sit liv så giver det noget af selvtilliden tilbage hvis man har magten over andre. Dog forstår jeg ikke denne mekanisme. De står jo selv med problemer.