Nataktiv underbo

Nataktiv underbo Desperat
Jeg ved ikke hvor langt man kan tillade sig at gå i den her sag.

Jeg har en underbo som i bund og grund er en sølle stakkel.
Jeg er ret sikker på at han er uden for arbejdsmarkedet og at han er misbruger.

Om dagen sover han og om natten er der livlig aktivitet dernede. Ikke bare en gang imellem, men hver nat.

Han får tit gæster som kommer mellem 22 og midnat og som så bliver hængende dernede til ud på først på formiddagen. Her sidder de så ævler højlydt. Går rundt. Skramler. Tænder og slukker for vandet. Hører musik. Ser fjernsyn.
Med andre ord er der mange lyde dernede fra hele natten igennem.

Tidligere har han været ekstremt hensynsløs og spillet vanvittigt højt musik i tide og utide. Det fik vi andre heldigvis sat en stopper for. Jeg har selv været nede at klage over at han skramler rundt om natten, hvilket han synes var lidt at overreagere. Han tager lidt mere hensyn, men der er stadig for meget uro dernede fra om natten.
Et eller andet sted irriterer det mig grænseløst at de altid skal sidde dernede og kævle om natten og det er også begyndt at gå ud over min søvn.

Jeg ligger og bliver irriteret over lydene og bliver anspændt over hvornår nu den næste lyd kommer og dermed får jeg utroligt svært ved at falde i søvn.
Jeg er røget ind i den der onde spiral med at jeg stresser over at skulle falde i søvn og så kan ligge hvileløs til ud på morgenen indtil de falder til ro dernede og jeg så kan få nogle få timers søvn.
Jeg har prøvet at sige til mig selv at det er mig der skal holde op med stresse og tænke på noget rart.
Det går også fint nok lige indtil han taber noget på gulvet, skal spille et stykke punkmusik for sine gæster eller de begynder at diskutere højlydt.

Jeg kan mærke at det må få en ende ellers går jeg ned psykisk. Jeg kan simpelthen ikke længere holde ud ikke at der er nattero.
Enten må han ud eller også flytter jeg og lige nu har jeg valgt at overnatte ved mine forældre et par dage for at forsøge at genvinde min normale søvn, som eller plejer at være god.
Det var den lige indtil min underbo holdte i sit aktiveringsprojekt.
Han tog afsted tidligt om morgenen i en længere periode og der var dejlig ro om aftenen. Det er desværre slut og nu er det her helvede begyndt.

Men det var så min historie og mine frustrationer.
Mit spørgsmål er om jeg kan henvende mig til boligforeningen og beklage min nød. De kan jo ikke tvinge ham til at sove på bestemte tidspunkter, men omvendt kan jeg ikke bo oven på sådan en natteravn. Det er rædselsfuldt.
Mine nerver er totalt flossede.

Hvilken type bolig Reuser
Du har ikke skrevet hvilken type bolig du bor i ?

Det er faktisk vigtigt.

Kender det lidt.. tarzan666
Det er ærgerligt at din situation er sådan. Det er ikke rimeligt. Spørgsmålet er hvad man kan gøre ved det - ikke meget, tror jeg.

Jeg kender det lidt, da jeg har en overbo som en sjælden gang er nataktiv alene.

Jeg tror ikke din situation kan ændre sig væsentligt. Det kan være han får en ny dagaktivitet, men det er ikke sikkert det holder, og så har du problemet igen. Og du går og er i tvivl mens det går godt.

Jeg vil sige, cut your losses, og kom videre. Eller byg en lydisolering af dit soveværelse (gulv og vægge, og måske loft), det er heldigvis din underbo og ikke din overbo der giver bøvl. Tungt, dødt og tæt skal det være, også ved krinkelkroge omkring radiator, døre, vinduer osv.

Det du kan tage med dig til næste lejlighed er et grundigt tjek af dine kommende naboer, lær hinanden at kende lidt, diskuter hvad der er iorden og hvordan I samarbejder. Lejlighedsbyggeri ER en prøve på tolerance og samarbejde. Det er bestemt ikke alle der passer sammen.

Lejlighed i boligforening Desperat
Etagebyggeri. Min underbo har ingen underbo selv, for ellers ville jeg nok have talt med dem. Andre i opgangen har tidligere klaget over hans høje musik, men jeg tror ikke at de er generet af hans nataktivitet lige så meget som jeg er. Over og underboer er som regel dem man hører mest da man har mest fælles flade med dem (loft/gulv).

Lejlighederne er blandet, men jeg har på fornemmelsen at noget af det er socialt boligbyggeri.
Om det så er bestemte lejligheder kommunen disponerer over eller om det er x antal lejligheder som boligforeningen skal stille til rådighed ved jeg ikke.
Jeg ved at han skal genhuses et sted, så måske det er mig der må flytte væk fra denne plageånd.

Jeg har overvejet lydisolering Anonym
men et eller andet sted må det være underboen eller boligforeningen der må bekoste den. Det er underboen der skaber problemet og det er boligforeningen der kan vælge at de ikke vil gøre noget ved problemet.

Jeg har boet i andre lejligheder og har aldrig oplevet noget så grelt før.
Mine andre naboer her er der heller ingen problemer med dem.
Selvfølgelig vil man kunne høre hinanden en gang imellem og det har jeg aldrig haft noget problem med. Jeg har heller aldrig haft noget problem med at der holdes en fest en gang imellem.

Men med ham her er jeg altså stået af. Jeg føler at det er så pissehamrende urimeligt at hans hensynsløshed og manglende situationsfornemmelse skal gå ud over mig. Et eller andet sted burde han kunne tage af sig selv at han ikke skal holde hashklub nede i sin lejlighed om natten, nat efter nat.

Ørepropper proppeniøret
er din løsning. Ingen ballade, ingen klager og uvenskab. Slet og ret et par ørepropper.

lidt mere: tarzan666
Det virker som et almindeligt dagligdags liv, som blot foregår om natten - en person med natarbejde ville sikkert ikke være meget generet af det.

Jeg tror ikke han kan blive smidt ud for det, lejeloven beskytter lejere grundigt og med god ret. I dette tilfælde passer lovgivning og virkelighed bare ikke helt sammen.

Det hører med til sagen at det generelle støjniveau (udefra) om natten er væsentligt lavere end om dagen, derfor vil samme støj føles højere om natten end om dagen.
Fx
baggrundstøj, nat = 20dB
baggrundstøj, dag = 30dB
nabostøj = 40dB
Forskel, nat = 40-20 = 20
Forskel, dag = 40-30 = 10

Beregningsmetoden er måske forkert, men det giver et indtryk af forskellen.

Dertil kommer at baggrundsstøj som regel er mere jævn end nabostøj. Det er som du selv er inde på, pludseligheden der også er generende.

Go daw Anonym
alle almennyttige boligforeninger er socialt boligbyggeri. Det gælder ikke enkelte lejligheder i byggeriet.

?? har du selv prøvet? tarzan666
Jeg vil godt lige høre om du selv har prøvet et par ørepropper hver nat - ikke bare en gang imellem.
Folk er forskellige, så måske virker det for nogle.

Jeg kan ikke holde ud af have noget i øret hver nat. Jeg synes heller ikke de dæmper lyden godt nok - langt fra, og jeg har endda prøvet nogle der dæmper meget!

Man kan også få specielle sove-hørepropper.

Iøvrigt tror jeg skaden er sket - han kommer ikke til at sove godt i den lejlighed.

Forslag Reuser
Hvis du bor til leje i en almennyttig boligforening, så er der udarbejdet procedurer til at tage sig af de urolige elementer. De procedurer kan være meget effektive og betyder i yderste konsekvens en opsigelse af urostifterens lejemål.

Hvis du bor i en andels- eller ejerlejlighed, så er der måske en ejerforening, men de er ikke vant til at tage sig af urolige emementer og har sort set ikke hjemmel til at gøre noget som helst.

Hvis du er i stand til at tale med manden om det, så prøv om det hjælper. Ellers klag skriftigt over det til boligselskabet, med medunderskrift af så mange fra opgangen som muligt (specielt hans underbo).

Så skal du følge op på klagen, så boligselskabet kan se at du mener det seriøst.

Lydisolering er vist umuligt, men prøv at spørge på www.bolius.dk de rådgiver gratis omkring bygningskonstruktioner.

Jeg bar brugt ørepropper i perioder dulkis
og du mærker dem jo ikke, hvis du placerer dem korrekt.

Hvis det ikke er musikanlægget på fulde hammer, kan ørepropperne altså godt tage støjen. Og det er tilsyneladende almindelige dagligdags aktiviteter der foregår, så jeg synes da også det ville være værd at prøve med et par propper.

Hej, jeg vender tilbage Desperat
Jeg tager ud til mine forældre nu, men vil gerne fortsætte tråden senere når jeg er kommet derud om en time eller ro.

Gæt en gang. Idioten spiller selvfølgelig meget høj musik nu.

Notabene Reuser
Det var derfor jeg spurgte hvilken type bolig du bor i.

Almennyttig boligselskab (også kaldet socialt boligbyggeri), udlejningsbolig fra privat udlejligsfirma, andelsbolig eller ejerlejlighed.

På trods af hvad mange tror, så kan de almennyttige selskaber rydde op i ballademagerne.

overbevis selskabet tarzan666
Det er enormt svært at dokumentere at der er bøvl. Det er noget med støjmålinger, eller klager fra mange forskellige.
Din situation er uklar for dem der skal tage stilling.

Det er ikke rimeligt at du skal flytte, men jeg ser det næsten som den eneste og nemmeste mulighed.

Giv det en chance med lydisoleringen, og tilbyd at være med til at betale. Du er nødt til at vise at du vil gå langt for at løse problemet. Tilbyd dem at overnatte i din lejlighed! Det er den eneste måde de kan forstå dit problem på. Uden forståelse, ingen hjælp.

Jeg tror ikke der er andre end døve der vil kunne bo i din lejlighed, og de vil være utrygge pga. underboen. Så boligselskabet vil få nemt ved at leje den ud, da der er stille om dagen ;->, men de flygter efter en uge, så selskabet får ikke en længerevarende lejer.

Støjisolering Reuser
Se lidt på www.bolius.dk om forebyggelse af støj.

http://www.bolius.dk/F420194B-AAC6-44BB-AC19-08323462E523.W5Doc

Pjece om lydisolering:
http://www.ebst.dk/file/1936/lydisolering_mod_nabostoej.pdf

nabo Anonym
hmm har ikke et ordens regel sæt der hvor du bor du kan anvende.. hvis ikke så tag kontakt tildin udlejer og be dem om at gør noget ved det

hvilke tarzan666
Hvilke ørepropper har du brugt?
Jeg har brugt mange forskellige, og placeret dem så forskelligt jeg kunne, i arbejde i 10 år.
Jeg har prøvet dem i porøs gummi, tæt gummi, vat mv, og jeg har sat dem i med fingre, kuglepenne osv.

De porøse skal nulres for at sidde godt. De dæmper fremragende for maskinstøj, men de går løs efterhånden, og de er ubehagelige når man ligger på siden. Og vigtigst, de dæmper stadig ikke godt nok om natten.

Flere forslag?

Kombiner midlerne tarzan666
Sidste chance inden du flytter er at kombinere redskaberne.
Dvs; lydisoler så godt som muligt, overbevis ham om at støje mindre (især pludselige lyde), brug natørepropper, lav din egen baggrundsstøj med blid musik e.lign.

Han kan mindske (men ikke fjerne) pludselige lyde ved fx at lægge gulvtæppe.

Hvis boligselskabet går med, kan de måske installere lydisolering i hans loft også.

Musik skal der til... miss-mee
...jeg kender en der har store problemer med at sove, hvis bare der er den mindste lyd. Han har de sidste 2 år sovet til meditationsmusik. Det er er sådan noget med naturlyde (regn, bølger, torden osv) og det virker perfekt for ham. Han hører slet ikke støj udenfor soveværelset og vågner først, når musikken slukker...mee:-)

Ja l kloken 16 søndag eftermiddag? dulkis
er du ikke en anelse intolerent i forhold til det at have naboer.

Jeg tror da slet ikke den boform er noget for dig. Køb du dig et hus.

Den her type dulkis
fås vist nok med forskellig dæmpning

http://www.icm-as.dk/shop/csc_article_details.php?nPos=&saArticle[ID]=72&VID=947bbf520117763096f56d7037db49f1

Dem har jeg prøvet Desperat
dem af skum man kan købe på apoteket og de dæmper ikke diskanttonerne som er dem som er mest generende. Det er f.eks.når han skramler med sit porcelain eller når de sidder og snakker og så er de også ubehagelige.

Nej jeg tror det ender med at jeg må væk. Jeg har været uheldig at komme til at på oven på en med en hel anden livsrytme end min og dette grundlæggende problem er nok svært at ændre.

fra ca kl. 15-21 HVER DAG! Desperat
Fra han står op til hans narkovenner begynder at komme.

Hyggeligt ikke. Tænk at man har lov at være så heldig at oven sådan en.

Brug beboerklagenævnet mig45
Alle lejere i almennyttige og privat udlejede ejendomme kan få det kommunale beboerklagenævn til at afgøre en sådan sag.
Altså, tager din udlejer sig ikke af sagen trods dine klager, indbringer du selv sagen, for beboerklagenævnet, det koster nogle få kr. (lige omkring 100,-)

Som ved enhver gene fra naboer, skal du selvfølgelig indsamle alle relevante oplysninger om larmen/generne, gerne have andre naboer til at skrive under på at disse også oplever generne/larmen. Alternativt at disse som dig, ved ophold i din lejlighed oplever generne/larmen. Tidspunkter for generne/larmen, dens karakter, osv. samt selvfølgelig, gemme kopier af dine skriftlige henvendelser (sørg altid for at skrive, ikke ringe eller tale med, men skrive) til din udlejer.

Her er et link til: Behandling af sager ved huslejenævnene om lejerens tilsidesættelse af god skik og orden. Der kan du se eksempler på hvad du kan brokke dig over, hvilke gener du bør eller ikke bør finde dig i, pga. naboer. http://publicering.schultz-information.dk/(4nc5x02hmhgx2uzm4dvm4xzy)/publisher.aspx?document=lov19790237&host=bgkmd.dk#p79a

Bemærk iøvrigt, stk. 5 mig45
I linket, i mit sidste indlæg bør du bemærke stk. 5..

5)Når lejeren udøver uacceptabel støj til væsentlig gene for de pågældende personer i form af uacceptabelt støjende menneskelig adfærd, stærk musikstøj eller stærk maskinstøj.