Neel`s mor

Neel`s mor Anonym
Sidder her og er så dybt frustreret. Har 3 børn. 15 år, 4 år, og 3 mdr. Blev gift for et år siden på fredag. Fandt ud af, efter vi var blevet gift og jeg var blevet gravid, at min mand havde været mig utro med sin x, for at såre mig fordi jeg havde slået på ham, fordi han svigtede min tillid, og gjorde mig til grin derved. Var i syv sind om hvad jeg skulle stille op. Valgte at tro på ægteskabet og vi fortsatte. Flere gange efter stak han plader, gik i byen- selv mens jeg var højgravid. Flere gange har han ønsket at gå fra mig, fordi jeg brokkede mig for meget -og her står vi igen......
Men er det brok, når man har tre børn og næsten aldrig ser sin mand, at man bliver gal når man laver en aftale om en hyggelig weekend, og den bliver ændret, fordi andre ringer og beder om hans tilstedeværelse? Jeg blev ikke engang spurgt om det var ok? for så havde jeg da følte mig noget værd, elsket og respekteret for alt hvad jeg gør for ham. Jeg sørger for børnene hver dag, gør rent, laver mad, vasker tøj, betaler regninger alt! bare for at han kan nøjes med at passe sit arbejde, og så give mig kærlighed og opmærksomhed. Igår tog han hjem til sine forældre og sov, havde brug for at komme på afstand.Idag kom han hjem forbi, tog et bad. Tog sit pæne tøj på, og sagde at han skulle spise hos sine forældre. jeg var sønderknust og han lovede at kigge hjem, når han havde spist. 3 timer senere havde jeg ikke set ham. fik fat i ham, han var hos sin bror og dennes kæreste? igen var det min egen skyld, at jeg ikke havde fået sandheden.........?? Jeg forstår ikke hvorfor jeg fortjener det her. Jeg har gjort og gør alt for ham. han er mit livs kærlighed. I min verden gør man alt for holde sammen i et ægteskab med børn. Et ægteskab er op og nedture. Man elsker ikke altid hinanden lige højt, men derfor stikker man da ikke af fra det hele, fordi man har problemer? Ved egentlig ikke hvad mit problem er. Måske vil jeg bare gerne vide hvordan jeg redder mit ægteskab? og hvorfor jeg har fortjent det her........

Hej... Anonym
Du vil vel overhovedet ikke læse mit svar når jeg sir at jeg kun er 17... men nu skriver jeg alligevel! Jeg har altid sagt til mig selv at sådan vil jeg aldrig ende (undskyld, men altså ende som dig) jeg sys virkelig han behandler dig dårligt! Selvfølgelig brokker du dig ikke "for meget" der ville være noget helt galt med dig vhis du bare smilede og sagde "okay, så sir vi det skat" det kræver fandeme 2 at være i et forhold... måske du sku gi ham lidt fra samme skuffe????
håber du finder ud af noget for det der blir du sku aldrig lykkelig af...

Kære frustrerede Anonym
Søg i dig selv og find ud af hvad du egenligt ønsker dig af jeres ægteskab. Et ægteskab består at ærlighed, gensidig respekt, kærlighed, omsorg o.s.v. Har I det?

Jeg vil ikke give dig noget råd andet end:

Følg dit hjerte. Du er den eneste der ved, hvad det rigtige er for dig selv og hvad der vil gøre dig lykkelig. Vi er ikke sat på jorden for at skabe harmoni uanset hvad. Det vigtigste er at du er lykkelig og er du det?

Knus

Pige27

kommunikation nanna21
Kære anonym!
Jeg tro at grunden til mange uenigehedder, kan skyldes den måde man få sagt tingen på, jeg kan godt forstå at du er frustreret og det kan heller ikke være meningen at du skal gøre alt i hjemmet bre for at få lidt opmærksomhed og kærlighed, det skulle helst komme af sig selv.
Det lyder som om i begge er kede af at være i der ægteskab, han synes at du brokker dig hele tiden, men prøv at tænk på hvordan du siger tingen til ham,hvordan kunne du selv tænke dig at få tingen at vide, det der tit sker når man er sur og ked af det, er at man angriber den anden og skælder helt vild ud og så bliver den sur og angriber tilbage og så kommer man ikke vider med det, så prøv at tænkt dig rigtig godt om hvordan du kan sige det uden a angribe ham.
grunden til han nok ikke gider at være hjemme er vel hvis du bliver sur ( hvilket jeg godt forstå) og så brokker du dig, det kunne måske være en god ide at vi fik snakket stille og rolig, og fortalte hinanden hvordan i har det og hvordan i gerne ville have det og så prøv at finde en midtvej derfra, og hvis det ikke lykke synes jeg du skal overvejre om man skal bliver i et ægteskab for alt i verden, for det er jo dig der bliver ked af det når han bare gå, og det kan dine børn sikkert også mærke, og hvis du vægler at gå fra ham bliver det svært i starten, men hvis du næsten altid er alene kan dt næsten være det samme.
MEN TÆNK PÅ DIG SELV OG DINE BØRN.
håer det hjælper dig lidt
Alt held og lykke med it ægteskab.
venlig hilsen nanna21

fortjent??? Anonym
Hej tænkt meget over dit indslag kære prøv og hør her når han har indrømmet utroskabet og du vil ham stadigvæk som synes jeg alvorligt at du skal tage ham under armen og gå til parterapi.. ja uha nu bliver du nok ked af det for det koster penge men er de ikk det værd?? hvis du elsker ham?? lær at spejl han lær at lyt til ham så vil han også lytte til dig.. sæt jer ned overfor hinanden spørg om ham hvad han værdsætter ved dig bare i den sidste uge.. gentag hvad han siger uden at du skælder ud eller er sur.. spørg hvad han værdsætter af sig selv.. og gentag hvad han siger spørg om der er mere.. rolig giv ham tid, spørg så hvad han vil have af en lille ændring som du skal lave til i næste uge.. du gør så det samme bagefter fortæller hvad du har værdsat ved ham og hvad du værdsætter ved dig selv, og hvad du kunne tænke dig der blev ændret på til næste uge og sådan forsætter du med at bygge jeres fællesskab op igen stille og roligt.. men først tager du stilling til om du mener det er ham og dig eller ej.. og den kan du kun tage.. man er to om forholdet, der skal arbejdes på det og det skal vandes som den skrøbelige lilje det er, der skal lidt nyt jord til osv.. eller den skal smides ud det vælger du.. du er ikk offer men med ansvarlig for dit eget liv..
køb en buket blomster og sæt den i vand sig til din mand at det er fra ham og tak for det skat giv ham et kys og smil.. hilsen blender

gu har du ej fortjent det mille33
Kære Neel's mor

Du vidste sikkert allerede da du skrev dit indlæg, at du er mere værd end det du gennemgår nu, men det kræver mod at indse at livet ikke alligevel er som man lige havde regnet med, ved det af smertelig erfaring. Du skal brokke dig, kræve din ret for at blive respekteret som kvinde og menneske og hvis det koster dig ægteskabet så var han det ikke værd.

Vi mennesker er desværre sådan indrettet at hvis opfatter en svaghed hos andre mennesker så bliver den udnyttet, det gør din mand også, du tilgiver og lader dig træde på, det benytter han sig bare af.... der er ikke andre end dig der kan stoppe ham, og hvis han skrider...så vink farvel og trøst dig med at du kan finde en der er bedre....

find din indre styrke...

Store Klovn Ramse
Du er da en rigtig klovn, eller er du bare en kvinde
tank at du kan være så fjollet at hoppe på den gamle lim pind, sådan er mænd og han gider dig ikke så smid ham dog ud. klip hans tøj i tu og nægt ham at komme hjem og snak med statsamtet og få ham til at betale hustrubidrag og underhold .....så skal du se han finder ud af hvad han havede af støtte og dejlige kone i dig. spark ham så han fatter alvoren han køre med klatten og du er dum hvis du falder for det . kom nu du er da bedre tjent med en ny hund den kan også hente avisen. smid ham ud og lev dit liv knus R