Nem jordbærtærte

Nem jordbærtærte tofly
det skal lige siges at det ikke er mig selv der har lavet opskriften, den er fra det husomdelte blad "idenyt", men vil lige dele den med jer andre.
Du KAN købe en færdig tærtebund og komme fyldet i, eller du kan lave denne mørdejsbund, som kan opbevares i fryseren til du skal bruge den
-------------------------
Nem jordbærtærte
Tærtebund:
150 g. mel
100 g. margarine
½ æg
1 spsk. koldt vand
1 spsk. sukker
Fyld:
200 g. frosne jordbær
1 pose kagecreme
4 spsk. jordbærsyltetøj
4 spsk. kogende vand
2 blade husblas

*Kom alle ing. til bunden i foodprocessoren, til dejen er fin og glat
*Kom dejen i køleskabet i ½ time.
*Rør kagecremen med mælk som der står på bagsiden af posen. Stil i køleskabet.
*Kom mel på bordet, rul dejen ud og dæk en tærteform med den.
*Bag bunden i en 200 g. forvarm ovn i 15-20 min. til den er gylden
*Lad bunden køle af
*Smør creme på bunden læg de optøede jordbær pænt på.
*Sæt husblasen i blød i koldt vand i 5 min.
*Tag husblasen op af vandet, læg det i en skål med det vand der hænger ved og smelt det i mikroovnen ca. 1 min.
*Bland den smeltede husblas, jordbærsyltetøj og kogende vand, rør det igennem og hæl det over tærten.
*Stil på køl ca. 1 time.
*Server med vaniliecreme, flødeskum eller creme fraiche

foodprocessor mand i køkkenet
en jordbærtærte ville min kæreste elske, hun er vild med alt med jordbær i.

Desværre har jeg ikke nogen foodprocessor, spørgsmålet er så om min elpisker kan klare opgaven?

??? cherrykiss
Man laver da ikke en dej i en foodprocesor, det gør man med hænderne, det er trods alt hjemmebag. Først smuldrer man mel og margerine, så tilsætter man sukker, og samler det med ægget.
Og sådan en dej vil bliver helt smattet hvis man kun ligger frisk frugt på. Den vil holde i ca. 5 min.
Men hvis man alligevel vil lave den, så smelt noget chokolade i et vandbad, og smør bunden med det, når den er afkølet.

lige en kommentar grumme gerda
brug smør i denne opskrift, det smager meget bedre netop i denne opskrift. Brug plantemargarine til mere krydrede kager, hvor den fine smørsmag alligevel bliver overdøvet.

Er det dig tofly
eller mig der har lagt denne opskrift ind?
JO vist kan man lave dejen med hænderne, men nu står jeg i den opskrift jeg har brugt, at der skal bruges en maskine, ergo, skriver jeg det!
Mht. at bunden bliver smattet af friske bær...SIKKE noget fis i en hornlygte.Jeg spiste et stykke tærte som jeg havde lavet dagen før, og der var bunden stadig sprød.
Hvad med selv at komme med forslag til opskrifter, i stedet for at rette på vor andres!

jada tofly
Du kan sagtens bruge en elpisker, bare skær smørret i små stykker, så er de lige til at gå til

Øøh? cherrykiss
Der var jo en der spurgte, om en anden mulighed, og mange elpiskere kan ikke klare særlig meget, og det er lige så hurtigt i hænderne...derfor! Hvis det er en mørdej der bages sprød, og man ligger frugt på, vil den blive blød. Mørdej mister også sin sprødhed i køleskabet, derfor kan det ikke anbefales hvis det ikke er noget der bliver spist samme dag.