Og så lad os droppe kongehuset

Og så lad os droppe kongehuset M35Kbh
Det ville det være fedt, hvis man udråbte Danmark til en republik og droppede kongehuset.

Jeg ved godt en masse mennesker er glade for kongehuset så måske kunne man lave et kompromis. Kongen på valg hvert 4. år, så kan vælgerne så vælge en ny, hvis de synes den gamle lavede for mange skandaler.

Skulle ikke være svært at finde egnede kandidater da titlen medfører en række behagelige tjenesteboliger, tjenestefolk, skattefritagelse privat vagtværn, en god gage og en fritagelse for trivielt lønarbejde og så ikke mindst: Man kan ikke blive straffet, hvis man kører som en sindsyg i en af de hurtige biler der stilles til rådighed.

Men det jo nok hårdere og mere stressende at gå og klippe sløjfer m.m. end man egentlig går og tror. Der er nok en bagside af medaljen, mit gæt er forventningspres, ufred for journalister og turister og i det hele taget det ufede ved at være rig og kendt.

Man kan så hævde at det vil være at bryde med hele ideen med kongehuset. Men hvad er ideen egentlig med kongehuset? Så vidt jeg husker historien, så beholdt vi kongehuset og stækkede det grundigt, fordi de havde været nogle dumme svin i generationer og det klogeste var at lave et kompromis så vi undgik en blodig revolution ligesom i f.eks. frankrig.

Se og hør og billedbladet m.m. sælger måske et par hundrede tusinde eksemplarer om ugen. Mon ikke det passer med antallet af royalister i Danmark? Det er måske lige i overkanten at en fanklub kan få deres idoler sikret i grundloven.

En ret der hvis den bliver taget op til debat hurtigt kan afføde krav om at andres idoler også skal nyde de samme privilegier. Jeg synes f.eks. det vil være yderst rimeligt, hvis loven gav kongen over dem alle - John Travolta - de samme privilegier som kongehuset har nu. Det er jo ikke et krav at man skal være født her i landet for at blive royal.

Ej, okay - folk vil nok mene at han har penge nok og klarer sig fint, så ingen grund til at give ham yderligere privilegier. Jamen så lad os tage en eller anden fra den 3. verden i stedet.

Det eneste forsvar jeg har hørt for at bevare kongehuset som jeg momentant troede på et øjeblik er at kongehuset genererer omsætning til Danmark fordi de skaber presseomtale.

Omtale er ikke det samme som salg og jeg tror egentlig at hvis vi anser kongehuset som en post på det statslige annoncebudget at vi kan få en del mere omtale for de samme penge, som vi giver kongehuset i løn.

Jeg er ikke helt sikker på at kongehusets familier er fuldstændig perfekte mennesker som virkelig har forjent de privilegier takket være deres højere dannelse og (genetiske) historie.

Det vil derfor være skønt, hvis vi kunne få nogle professionelle skuespillere til at træde ind i deres sted. Er det for urealistisk at forestille sig Mads Mikkelsen som kronprinsen? Ville da være tjekket med en kronprins som er med i internationale film f.eks. den nye james bond. Det er sgudda omtale som vil noget. Og når hans stjerne daler en dag, så finder vi bare en anden dansk stjerne der kan genere omtale.

Dronningehuset ? boejstrup
Ja, lad os afskaffe kongehuset hurtigst muligt,og
giv så de kongelige mindste førtidspension.
Jeg har selv et bud på hvem der kan vælges som
dronning!

kongehuset er et skuespil kaiogkaren
Jeg kan ikke se nogen fornuftig grund til at opretholde et kongehus. Det hører til i eventyrene ligesom Adam og Eva.
Men hvordan slipper man af med dem?

Du vil have en republik - ja der er to muligheder. mandaabenraa
Det nemmeste er , at du flytter til et andet land.
Der findes en meget stor forening , hvor jeg også er medlem , der sympatiserer meget med kongehuset.
Min mormor og mor var meget kongetro , det samme er jeg.
Hvor mange år har vi haft et kongehus - det er rigtig mange år.
De gør meget for Danmark , hvad du ikke ved noget om.
En republik - det kan ikke lade sig gøre.
Lad nu kongehuset have lidt fred ,og kongehuset virker også som en trykhed for mange danskere.

Tjaa.. Tukki
Det ville koste os mere at have en republik end det koster os at have et kongehus. Desuden,kunne du forstille dig Anders Fogh som Præsident? Jeg synes selv det er en skræmmende tanke.

Den økonimiske udredning her dulkis
er lige så begavet, som din kirkelige indsigt.

Jeg tror vi alle er bedst tjent med at dine forslag forbliver liggende i skrivebordsskuffen.

Til Tukki Rødhætte
Kære Tukki.

Du mener vi skal "lægge ned monarkiet"., men vil ikke pege på Anders Fogh som præsident.

Hvem mener du så , Villy Søvndahl , Rune Engelbrecht eller....?????

Til Rødhætte Tukki
Nope jeg er royalist. Jeg mener bare at det ville koste os danskere mere hvis vi oprettede Danmark som en republik. Nææ, jeg vil hellere beholde Kongehuset.

Monarki rødhætte
OK jeg misforstod dit indlæg, jamen jeg går da også ind for monarki. Også fordi vi i dag har rimelige repræsentanter for det, omend der er en del , jeg kan kritisere. Men det ville jeg jo også kunne gøre, hvis DK blev republik og med en præsident, og hvad dermed følger.

Jeg har også et ambivalent forhold til at nogle mennesker fødes med en guldske i munden og at nogle i år 2006 skal neje og bukke for "kongehuset".

Men hvad er alternativet???

jeg morede mig iampersson
over dit indslag, Mads Mikkelsen eller David Craig ja hvorfor ikke. Nuvel det sjoveste er nok at vi har mulighed for begge dele.
-
Kongehuset er en gammel institution og mange misunder os det da det er med til at føre en rød tråd til vore forfædre og vores historie (på godt og ondt). Danmark som et lille eventyrland er ikke helt forkert set fra udlandet og det syntes jeg er i orden.
-
Jeg er ikke i tvivl om at kongehuset med tiden forsvinder, jeg tror ikke det eksisterer om feks.
2-3 generationer (100 år).
Jeg syntes man skulle gå lidt mere efter den Norske og Hollandske model hvor de ikke har nær så mange privilegier og apanagen er væsentlig minddre hvilket gør at de fleste har et civilt erhverv ved siden af.

Tak for jeres svar M35Kbh
og undskyld min sene respons på dem. Vores kongehus går ikke tilbage til vikingerne. Den slægt der sidder på titlen nu har kun været der i et par hundrede år eller hvad det nu er.

Jeg kan sagtens leve med at vi har et kongehus, men jeg synes bare at kongen skal vælges af folket. Det er måske smart nogle gange at kunne sende en upolitisk repræsentant for Danmark til andre lande for at promovere os, hvis det altså virker, men det skal bare være den bedste. De er sikkert flinke mennesker rent privat i kongehuset, men mon ikke vi kunne få nogle bedre kandidater ved at slå jobbet op i stedet for at satse på at deres unger har lyst og evner til at være konger?

Og så er der den igen med præsidenten *S* Det er pudsigt som folk tror at fordi man afskaffer kongehuset så skal man have en præsident. Hvorfor det? Faktisk hed statsministeren 'kancelipræsidenten' i gamle dage, så vi har allerede den 'præsident' og folketingets formand kan vel underskrive lovene i stedet for at dronningen gør det.

Undskyld mig dulkis
Men ser du ikke lidt rigeligt bort fra fakta. Jeg ville have overordentligt svært ved at finde en mere egnet kandidat til kronprinsens job end lige præcis ham. Han er da for sej.

Hvorvidt de er "flinke privat" skal jeg ikke kunne sig, men jeg synes ærlig talt de er temmelig kvalificerede.

Hvad er det som de gør? m35kbh
Jeg forstår ikke helt hvorfor at folk er kongetro, men det er man jo i sin gode ret til at være.

Det jeg ikke forstår er hvorfor at man synes at en familie hvis magt lå i ridefogedens pisk og træhesten ligefrem er noget at rose sig af. Men selvfølgelig har det nuværende kongehus ikke noget direkte ansvar for det, trods alt ikke dem som gjorde det.


Vi skal ikke længere tilbage end til starten af 1900'tallet for at se hvad kongehuset gjorde for Danmark. F.eks. smed de ledende venstrefolk og socialdemokrater i fængslet og så er der påskekrisen, hvor kongen nægtede at anerkende en demokratisk valgt regering.

Hvad er det egentlig som at kongehuset gør for Danmark som du sætter så stor pris på?

Vil koste os nul kroner m35kbh
at indføre republikken. Faktisk kan man spare en del ved at skære ned på udgifterne til kongehuset.

Jamen jamen dulkis
Det har da mange forskellige facetter. Eventyret skal vi da passe på. Der er da ikke noget som konger og dronninger, prinser og prinsessr, svinedrenge og hofdamer. Hvorfor i alverden fjerne det? Det har vi da brug for.

Fra den anden vinkel ser jeg det som en repræsentation, jeg er meget stolt af. Nu er de jo netop født ind i kongerækken, så intet er en selvfølge, hvad angår evner - og se så bare De er hammergode til de ting de beskæftiger sig med. Jeg synes virkelig de udfylder rollen perfekt, så ingen grund til at skifte dem ud.

Skulle jeg endelig nævne noget der indeholder andet end supperlativer, så er vinen lidt for tyndbenet til prisen, men Henri har jo ikke monopol på levereancen her til huset, så det forbigår vi tavshed - for det meste.