om at involvere sig med et voldtægtsoffer

om at involvere sig med et voldtægtsoffer djax
Jeg er i færd med at involvere mig med en pige, som blev voldtaget af hendes første kæreste. Jeg har selv grundet min barndom et sygeligt beskyttergen overfor kvinder. (da vi først begyndte vidste jeg det ikke og er derfor ikke i tvivl om at det ikke er for at beskytte hende)

Hun er lige på vej ud af et andet forhold med en rigtig klovn som ikke behandler hende ordentligt. jeg har sagt til hende at jeg godt vil have at vi tager det stille og roligt, kunne aldrig drømme om at presse hende.

er der noget væsentligt jeg skal vide omkring at gå ind i det her forhold?

Det kommer an på så meget ULI
Jeg tror, det kommer an på, hvor lang tid det er siden, og om hun har bearbejdet det, der er sket.

Det lyder ikke til, at hun er kommet over det, siden hun involverer dig i historien. Derfor vil jeg mene, at det er vigtigt, at du viser hende rigtig meget respekt seksuelt, og at du finder ud af, hvor hendes grænser går.

Derudover er det bare en rigtig god idé at lytte til det, hun siger. Det kan være, hun prøver på at sige et, men mener noget andet, fordi hun ikke kan få formuleret sine tanker eller bare har svært ved det. Det kan også godt være, at han reagerer mere emotionelt på småting, fordi der sidder noget og nager. Det kræver tålmodighed fra din side, hvis det er tilfældet.

Nu ved jeg ikke, hvor lang tid, I har kendt hinanden. Men taget i betragtning, at du ved det om hende, og at hun så er på vej ud af et forhold, får mig til at tænke på, at hun er en tryghedsnarkoman, der har brug for en mand til at komme videre, så hun er fri for at være alene.

Det synes jeg ikke lyder helt så sundt for jeres fremtidige forhold. Der er altid følelser, der skal bearbejdes ved et brud - uanset om manden, hun er sammen med, er jordens største tåbe. Så at gå fra et forhold til et andet, uden at stå på egne ben først, er stort set aldrig en særlig god idé.

Jeg håber det bedste for jer, og at du/I finder en løsning på problemet.

oh dear djax
nu kommer jeg selv var et hjem med alkoholproblemer og det gør det heller ikke nemmere, da det at være tryghedsnarkoman også lige så godt kunne ligge til mig.

Hej crepinett
Jeg sidder og genlæser din korte mail igen og igen. Du spørger om der er noget væsentligt du skal vide??
Man kan sige nogle ting om hvilke mén folk måske-måske ikke har efter at ha oplevet en voldtægt. Man kan sige noget om hvis hun har oplevet grænseoverskridelser i samme eller mindre omfang førhen i sit liv, så det er noget der er blevet til et gentaget uønsket emne i hendes liv.
Og så er der dig, der beskriver dig selv som "sygelig beskyttende". Det virker meget bastant at du skriver sygeligt. Hvad mener du egentlig med det? I hvilken form er det sygeligt... fordi du gør en dyd af at neddæmpe dine egne behov for ikke at virke skræmmende på den anden??
Eller hvad?
Jeg tror egentlig at man intuitivt ved meget mere om dem man blir tiltrukket af, end hvad der rent konkret er blevet sagt højt. Man fornemmer bare en masse ting om hinanden. Så jeg synes ikke helt den holder, den dér med at nu er du ihvertfald ikke i et forhold hvor rollerne er tildelt som værende den ene er den sygeligt beskyttende og den anden er det traumatiserede offer.
Jeg tror ikke der er en garanti for at du nu er havnet i et forhold hvor du ikke mere vil blive konfronteret med dine egne tillærte vaner og mønstre fra din egen fortid - som jeg iøvrigt mener man godt kan få arbejdet så meget med at man til sidst finder andre mere frie måder at agere sammen med andre på.
Du er ikke dømt til at være sygeligt beskyttende resten af dit liv. Men jeg tror ikke det afhænger af hende her pigen og hvad hun gør eller er eller ikke er. Det er noget du selv må arbejde med, evt med en masse opbakning fra folk der ved rigtig meget om de her ting, som kan hjælpe dig med virkeligt at få perspektiver og valgmuligheder som du endnu ikke har opdaget.
Som du kan se er jeg havnet med at sige nogle ting til dig, fremfor noget om hvordan du skal omgåes "een der er blevet voldtaget".
Hvis man har været ude for en voldtægt, har man oplevet at blive overhørt, at den anden er ligeglad med dig eller om dit velbefindende, man kan føle sig tingsliggjort, hvilket også er smertefuldt, man kan ha følt sig truet til tavshed, truet til at lade som om man ku li det. Og alt efter situationen og hvilke psykiske styrker og svagheder man iøvrigt har tendens til i sit liv, om man var i stand til at reagere, kæmpe imod, råbe højt (hvilket gør det lettere at arbejde med senere hen), eller hvis man er havnet i passiv tilstand eller chok - hvilket er meget svært at arbejde med - indtil man en dag får bearbejdet det nok til at man begynder at ville tilgive sig selv, bakke sig selv op og ytre sine meninger selv om man kan blive nervøs for andres reaktioner - det er vejen til heling.
Nogle folk der har fået overskredet deres seksuelle grænser/blevet voldtaget reagerer med fortsat at overhøre deres egne signaler og grænser, og det tager tid at lære at respektere sin egen krop. Lyst kan virke skræmmende, seksuelle tilnærmelser kan virker alt for krævende, dét at være fysisk tæt kan aktivere en følelse af kulde, aggression og afvisning indeni, som det er meget individuelt hvordan man registrerer eller reagerer på.
Den bedste hjælp for hende er at få støtte til at udtrykke sig når disse følelser vender og drejer sig indeni. Få udtrykt dem, få grædt, få omsorg. Giv det tid.
Der kan selvfølgelig opstå mange situationer hvor man som par må ha stor tålmodighed, fordi jeres behov kan være forskellige på forskellige tidspunkter.
Men det lyder som om I ikke rigtig er begyndt at være kærester endnu, at hun er først på vej ud af et andet forhold. Så der kan jo ske så meget endnu...