Ondt i røven

Ondt i røven Har Ingen
Hvorfor er der så mange der har ondt i røven over overførelsesindkomsterne, skal i ikke bare være glade for at det ikke er nødvendigt for jer at være på overførelsesindkomst.
I klarer jer fint, men alligevel skal i brokke jer over andre der ikke kan klare sig modtager nogle penge. Hvad er det for noget?

det skal jeg sige finderen
Alle dem som virkelig har brug for de penge, skal selvfølgelig have dem, men der er desværre for mange som ikke fortjener dem. Dovne idioter, snylter, og nassersvin, udnytter systemet hvilket kræver mange penge for skatteyderne.

Ondt..men ikke Piat
..i røven, men min nakke og skulder er slidt efter 39 års hårdt og slidssomt arbejde.

Jeg er på overførselsindkomst for første gang i MIT liv, nemlig sygedagpenge !

Det syntes jeg er rimeligt nok, da jeg ikke kan arbejde for tiden..men jeg håber på, at lægerne på Rigshospitalet kan gøre mig så rask igen, at jeg bliver i stand til at brødfde mig selv igen.

Jeg syntes det er rimeligt nok, at sygdom ikke ligefrem skal sende een i rendestenen eller på Herberg...men at man får et overlevelsesbeløb, det får man, men så heller ikke mere.
Hellere ville jeg være rask, da jeg har 4.000 kr. mindre at leve for om måneden.. hvis nogen har ondt i røven over den form for overførselsindkomst..så vil jeg hellere gere bytte de penge ud med mit gode helbrede.

Vh Piat

Nogen gange Anonym
Nu er der jo flere former for overførelsesindkomst, og det er da fint at dem der har brug for det på ærlig vis får den hjælp, men nogen gange kan man sgu ikke undgå at få lidt ondt i røven. Og jeg skal sige dig hvorfor. En i min familie får næsten ALT betalt og hjælp til husleje, busser, tandlæge osv......., hvor jeg udefra kan se at mange ting kunne hun sgu godt klare selv (f.eks job) og betale selv. Hun køber sgu tit tøj, sidder i dobbelt så stor bolig og alt muligt andet, som jeg ikke engang har råd til. Jeg kan knap få det til at løbe rundt. Nååå men sagen er den, at jeg så for første gang nogensinde i mit liv har bedt om hjælp til noget. Har mistet mit job (er så på dagpenge) og andre ting har jeg været igennem som jeg ikke vil nævne her, men jeg har haft det en del hårdt, og jeg har virkelig brug for en at snakke med (en psykolog), men her får jeg bare fingeren..KLAR DIG SELV eller æd nogle piller!!! og jeg står så tilbage og har mest lyst til at bare opgive det hele. Hende i min familie er helt måløs over at jeg ikke kan få den hjælp til en psykolog, for hun forstår det jo ikke, da hun bare kan få hvis hun vil og har fået. og det værste er at JEG HAR TI GANGE MERE BRUG FOR DEN HJÆLP!!!!! og det kan alle se, selv en psykiater (hvor der er to års ventetid, så der kan jeg ikke komme til)..mens alt det her står på har jeg også prøvet at få hjælp til den medicin jeg tager, og jeg dør sgu hvis jeg ikke tager den. Ikke sjovt at skulle betale 1000 kr til apoteket af penge jeg ikke har (der går så på overtræk), men her fik jeg også bare fingeren!!!! Jeg kan simpel hen ikke forstå at nogle mennesker får så meget hjælp mens andre be'r om bare en smule hjælp til lige at komme på rette vej igen. Det ville dreje sig om så lidt fra deres side. Et par tilskud til medicinen og måske 5-6 tilskud til en psykolog. Men istedet lader de en sidde her tilbage med følelsen af at det hele er ved at brase sammen. Det ender jo med at jeg kommer endnu længere ud, at det til sidst ender med at jeg bliver en af de "dyre" for samfundet.
Og nej jeg har ingen andre der kan hjælpe mig, ikke engang familien kan træde til med økonomisk hjælp, så jeg har ingen backup.

Så DERFOR får man sgu lidt ondt i røven engang imellem. Håber du forstår. Det er ikke brok fra min side men det er en enormt skuffelse, at der skal være så meget forskel og så svært bare at få lidt hjælp, bare fordi jeg ikke er havnet i "systemet" (endnu)..hvilket jeg jo heller ikke ønsker for der er helt sikkert mange der, der har det hårdt..
Jeg er ikke ude efter dig, men jeg kom bare til at tænke på dem jeg kender som står hvor du er, og som jeg kan se til tider har det nemmere end jeg selv.
Men der er så meget man ikke forstår.
Håber at du kan få det til at rende rundt og klarer dig med din overførelsesindkomst, for uanset hva så drejer det sig jo om at vi alle har det nogenlunde, og ikke ender på gaden som de gør i nogle lande. Og du har jo nok en god grund til hvorfor du netop er havnet der.

Noget kan du nu få anonym
Vedrørende psykologhjælp:

I 1995 vedtog Folketinget,
at alle danskere med et sygesikringsbevis
kan få økonomisk tilskud til 12 psykologsamtaler,
hvis du bliver udsat for een af følgende 8 ulykker
- og det er sket indenfor de sidste 6 måneder:

Du har ret til at få krisehjælp, når:
1. Et menneske, du elsker og holder af, dør.
f. eks. dit barn, din mor, far, bror, søster - eller
din samlever.

2. Du er udsat for vold og voldtægt, eller et røveri.

3. Du bliver ramt af en alvorlig invaliderende sygdom.

4. Du har haft en trafikulykke, der giver dig psykisk men.

5. Du har fået en provokeret abort efter 12.
graviditetsuge.

6. Du er pårørende til en alvorlig psykisk syg person.

7. Du er pårørende til et familiemedlem, som lider af
en alvorligt invaliderende sygdom f. eks. cancer.

8. Du har forsøgt at begå selvmord

+ andre tilskudsmuligheder - spørg din læge.

Kan du sige JA til blot een
af ovennævnte 8 ulykker - skal din læge
give dig en henvisning til en psykolog
der er godkendt af sygesikringen.

Når du har fået din psykologhenvisning, skal du
blot slå op i en telefonbog, og selv vælge en psykolog
iblandt dem der er tilknyttet sygesikringsordningen.
(Dette står oftest fremhævet i telefonbogen).

Ring så og bestil tid. Hvorpå du
kan få 12 samtale-timer til at finde den stige,
der kan bringe dig op til overfladen igen fra det hul,
som du uforskyldt er faldet ned i og samtidig lære
noget nyt om dig selv - og det at være menneske.

Desværre er tilbuddet ikke gratis.
Ordningen fungerer, som når du går til Tandlæge eller Fysioterapeut.
Hos en Psykolog skal du selv betale 245 kr. per time - og Amtet betaler
da resten af psykologens honorar (som i dag er på 612 kr per time).


Vedrørende livsnødvendig medicin:

Kronikertilskud

Lægen kan søge om et kronikertilskud, hvis:

du har et længerevarende og lægefagligt velbegrundet forbrug af tilskudsberettigede lægemidler,
dine samlede årlige udgifter til tilskudsberettigede lægemidler - før tilskud er trukket fra - ser ud til at overstige 19.567 kr. (21.300 kr. for børn under 18 år).
Kronikertilskud indebærer, at du får 100% tilskud til den del af dine samlede årlige udgifter til tilskudsberettigede lægemidler, der overstiger 19.567 kr. (21.300 kr. for børn under 18 år).

Får du bevilliget kronikertilskud, kan du højst komme til at betale 3.805 kr. for dit årlige forbrug af tilskudsberettigede lægemidler, forudsat at du altid køber det billigste blandt ens lægemidler.

Vælger du - eller din læge - dyrere lægemidler, kan din egenbetaling blive større.

De fleste kronikerbevillinger gælder i 5 år fra ikrafttrædelsesdatoen Bevillingen gælder i de tilskudsår, den overlapper. Dvs. tilbage til starten af det tilskudsår, der er i gang på bevillingsdatoen; og frem til slutningen af det tilskudsår, hvor bevillingen udløber. Lægen skal altså først søge igen, når bevillingens udløbsdato nærmer sig.

bingo det var det B.S.
nu kom du selv i tanke om det du trænger til hjæp derfor skriver du alt det lort i dette forkerte forum for dig så søg da det hjælp så vi kan få en ordenlig debat igang uden dine altid sygelige indlæg tak

stor forskel incognito
Overførelsesindkomst dækker et meget stort område.Alt fra folkepension til førtidspension! her imellem ligger sygedagpenge,"bistandshjælp",understøttelse fra A-kasse,revalideringsydelse osv.Du hentyder sikkert til den såkaldte bistandshjælp.Her burde man ved lov,tvinge folk i en A-kasse.Meningen men denne "hjælp" har ALDRIG været,at en sådan skulle være konstant-men en hjælp i kortere periode.Det hjælper ikke på vores BNP,at man ikke gider arbejde!
Der må da heller ikke være nogen tilfredstillelse i -ikke at føle man yder noget,eller?
Man kan godt overleve på bistandshjælp,men det er jo ikke meningen,at samfundet skal give ydelse til ex: nye møbler,tv,julegaver osv.
Vi andre må da også købe ind når der er tilbud på fx fødevarer eller varige forbrugsgoder-vi må som Danskere forstå,at sætte tæring efter næring!Fra en kommende socialrådgiver.

Det understøtter jeg ! Piat
Jeg gir´ dig ret i synspunktet ang. A kasser.

Jeg har selv været i A-kasse i 25 år..og mener helt bestemt at det er ens eget ansvar at forsikre sig mod arbejdsløshed...men dem som endnu ikke har været på arbejdsmarkedet, kan ikke tilmelde sig nogen a kasse...det er æidt ligesom med en Søfartsbogen..ingen hyre ingen søfartsbog...ingen søfatsbog ingen hyre, det er også et problem, godt nok ikke for mig da jeg ike er sømand, men jeg har hørt meget om netop den problematik, som ligner A-kaase´s lidt..

Vh..Piat

vil du leve eller dø af sult???????????????????............................. freedom.d.23/08.04
hej med jer særdeles -flinke mennesker!..

jeg kunne godt tænke at vide hvorfor i er konstant på nakken af det danske system?

-nu er vi der igen,hvor folk ikke får hvad de har grav på.måske skulle de begynde at gå på jobs...så er der måske et håb for ikke at være besværlig i systemmet!...
-man skal være yderst ret meget glad for at få en seng og sove i -noget at spise som man ikke dør afsult:"til det´, er det skide godt med det danske system-detsvære!
-i dit tilfælde,er at du gerne vil flytte til danmark ,og forblive hos din daværende kæreste.så var det måske nok
osse en mulighed for ,at lede efter et job i danmark-før du rejste fra det udland du er i nu!.-prøv det engang!..

held og lykke med det.

fr.freedom:-)

?????? Anonym
Vil så bare lige fortælle at jeg kun har kigget på dette debatforum i 2-3 dage, og har skrevet et par steder, så det med du skriver "altid syge indlæg" ved jeg ikke hvor du har fra. Synes da ikke du så kan tillade dig at komme med sådan et udråb om noget du ikke ved. Nååå men det må du selv om, og så må jeg da beklage hvis min tanker har været for meget for dig. Troede det var et sted hvor man kunne komme af med lidt af det der rører sig, men jeg tager nok fejl. Kan godt være det ikke lige er skrevet det rette sted, men det var altså i forbindelse med det, at jeg kom til at tænke på forskellen fra dem der får meget hjælp og dem som bare vil have lidt hjælp.

Til artikel "Noget kan du nu få" (har ikke noget med øverste indlæg) Anonym
Mange tak, fordi du gerne vil hjælpe og har fundet alt dette frem til mig.
Men desværre kender jeg allerede de regler. Til det kan jeg så bare sige, at ja reglerne er blevet strengere, og at de læger jeg har snakket med også er kede af at de er så strenge, da de også oplever folk komme endnu længere ud. Og det er sørgeligt at man skal prøve at begå selvmord før der bliver taget hånd om folk. Så lægerne står også magtesløse over ikke at kan hjælpe andet end med piller.
Jeg er ikke lige under de punkter, men nogle gange kan det være mange ting på en gang der rammer en, og behovet for støtten kan så blive ligeså stor. Der er jo ikke et punkt hvor der er lidt af det hele blandet sammen. Det er også et spørgsmål om hvilken person man er og hvor meget det individulle menneske kan holde til, samt hvor meget støtte man får udefra fra venner og familie. Hvis der ingen er udefra rammer det jo oftes hårdere.

Angående tilskud til medicin, så har læger på sygehuset op til flere gange søgt om kronikertilskud, men bliver afvist da den er meget ukendt og ikke godkendt i deres database eller hvad deres grund end er, på trods af at det er kronisk, og står under kategorien >sjældne handicap<
Men jeg klarer den nok, for det har jeg gjort indtil videre, men det er bare lidt hårdt til tider, og når man ved at de læger gerne vil hjælpe og kan se, men at staten afgør et nej. Og andre siger til mig at det da ikke kan passe at det ikke kan lade sig gøre. Og man så kan se udefra at andre får den hjælp, men det kan også være det er mig der ikke forstår at trænge igennem og kringle systemet eller hvordan det end lader sig gøre for nogle mennesker.

Det komiske er at de allerede har brugt timer og løn på at kaste mig rundt til forskellige steder og hver gang er jeg endt nede på gaden med et stort spørgsmålstegn.
Nååå men nok om det. Har ikke så meget med første indlæg at gøre, men nu er det også kun skrevet til ham/hende der kom med reglerne.
Måske andre kan få gavn af dem.

Det var ikke lige det jeg mente Har ingen
Nu er jeg ikke på overførselsindkomst mere (tidl. SU), jeg tilhører dem som ikke fik alt betalt, men fik penge til lidt småting sådan at det nemmere løber rundt.
Men stadigvæk synes jeg godt at man kan differentiere overførselsindkomsterne sådan at dem der har brug for flere for flere penge får lidt flere. Såsom dig.
men indlægget handler om alle de rige, som er født af rige og får meget hjælp og kan få alt den hjælp i tilfælde at en uforudset situation, der synes det er snyd at noget får flere penge end dem selv.
Her tænker jeg tilbage på gymnasiet, hvor SUen jo er forskellig.
Der sad rige børn som ikke behøvede at have et arbejde på noget tidspunkt overhovedet og brokkede sig over at nogen fik mere i SU.
De syntes så at det var mere retfærdigt hvis ingen fik.
Og det er det jeg slet ikke kan forstå, hvis man har penge nok til at klare sig selv, om det så er fordi man er født ind i en rig/rigere familie eller har arvet er ligegyldigt.
Jeg mener at man bør væer glad for at man selv har det godt, i stedet for at brokke sig over at nogen får mindre.
jeg synes simpelhen det er ulækker.
det er en typisk liberal ide at alle skal klare sig selv og være sin egen lykkes smed. Men det er jo ikke tilfældet mange gange når man modtager penge af forældre, så er man jo heller ikke sin egen lykkes smed.
Det er det jeg ikke forstår, at de liberale mener at fattige skal klare sig selv og blive til noget i samfunet af sig selv, mens rige børn får det meget nemmere, men det er jo liberales opfattelse at rimelighed. Der er noget der går helt galt for dem.