overfølsom?

overfølsom? Anonym
Jeg er 16 år og min kæreste fylder 21 her i næste måned. alderen er egentlig ikke noget problem (tror jeg da) vores forhold er normalt rigtig godt og sundt, men engang i mellem går det galt, lidt for tit her på det sidste efter min mening (også hans) jeg er ikke nervøs for at HAN vil ende forholdet, mere mig selv. Vi har været sammen i 5 måneder, og jeg elsker ham virkelig, men bliver meget let såret. Han gør egentlig aldrig noget galt, og behandler mig rigtig pænt. engang i mellem er han selvfølgelig ikke helt fair, men hvem er det?
Når men det egentlige problem er, at jeg simpelthen ikke kan stole 100 % på ham. jeg er jo mindreårig, så jeg kan ikke tage med ham i byen, selvom han spørger mig hver gang. Jeg tror på ham når han siger han elsker mig, og ikke vil ødelægge vores forhold, på en aften, men bare tanken om at han kigger på andre gør mig vildt misundelig og jeg bliver overdrevet såret. Har i andre tøser det sådan? er jeg forkert på den?
Han er min første kæreste, og min første sexpartner, men han er jo en del ældre end mig, så han har jo meget mere erfaring. Jeg vil så gerne hører om hans forhold til hans ex-kærester, men hvis han så f.eks. fortæller at han har haft sex med en af dem på badeværelset, så går jeg og tænker på det, og kun det, i et par dage efter, og det gør så ondt! tænker også hele tiden på, at hvis han skulle løbe ind i en ex,og hvad der så ville ske. efter min opfattelse er han ikke på talefod med dem mere, men han har jo været tiltrukket af dem før, så hvorfor skulle den tiltrækning ikke dukke frem igen, især hvis han er stiv. Han har også taget en del stoffer før han mødte mig. Jeg er kæmpe modstander af euforiserende stoffer/ kemiskfremstillede stoffer, og fortalte ham, at jeg ikke ville bestemme over hans liv, men at jeg ikke ville have at han tog det, så måtte han selv vælge om det jeg siger/føler betyder noget? var det fair sagt af mig? Vi talte meget om det, og han fik mig overbevist om at de ikke er så slemme de stoffer. men jeg gjorde det klart, at jeg ikke ville være rører ham, eller at han ikke skulle rører mig hvis han havde taget noget( føler mig virkelig frastødt) men så en fredag var han i byen. kom hjem til mig kl. 6 om morgenen, og havde lovet en hel masse i telefonen, men da han kom hjem, smed han sig på sengen og faldt i søvn. jeg tog tøjet af ham, og fandt så noget i hans lomme. han sagde han holdte det for hans ven. Det samme skete om lørdagen. det var hans vens igen. Weekenden efter holdte vi en fest hos ham. pludselig var han væk, så jeg ledte efter ham. han var i køkkenet, sammen med nogle venner. han sendte mig straks ind i stuen og så vidste jeg jo godt hvad det var. inde fra stuen kunne jeg se der ud, og da han kiggede ind på mig, gav jeg ham øjnene( du skal ikke gøre det! du er et svin hvis du gør det!!) men så bukkede han sig ind over køkkenbordet.. jeg gik ind i soveværelset. to min. efter kom han ind. Er du sur? jeg flippede helt ud.. han spurgte om han skulle sende folket hjem.(kl. halv to) jeg sagde at det nok ville være en god idet. Men det gjorde han først kl ni..i de ca. 7 timer, kunne jeg ikke sove, men bare hører dem feste inde ved siden af. jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre. jeg havde en rigtig mærkelig følelse i kroppen, og var så tæt på at gå fra ham den aften, men gjorde det ikke da han begyndte at græde. det er et stykke tid siden og har egentlig glemt det, men er stadig sur over at han var så fuldstændig ligeglad med mine følelser. i må meget undskylede at det blev så langt.. håber at jeg kan få nogle råd fra både mænd og kvinder, som er lidt mere erfaren end mig.

jeg kan kun støtte dig melcor
Nu er jeg godt nok en dreng, men hvis omstændighederne havde været anerledes, ville jeg nok havde gjordt som dig. Af hvad du skriver, syntes jeg at du har gjordt det rigtige. Men det er jo kun hvad jeg syntes.

Jeg har ikke selv de store erfaringer, hverken med forhold, og slet ikke socialt sammenvær på smme måde (fester, stoffer, o.s.v.), og jeg kan derfor ikke rigtig hjølpe dig på andre måde, en at støtte dig i de beslutninger du har taget indtil videre.

Jeg bliver også let jaloux, alt for let, faktisk, så jeg kan godt følge dig lidt i, hvad du mener med 'er jeg forket på den?' ..igen, selvom jeg ikke er en pige. Det kan jo også være jeg er helt galt på den, og kun tror, at jeg ved, hvad du mener.

Om du skal forblive samme men ham (hvis det er det du spørger om mellem linjerne), er vel dit eget valg. Jeg er sikker på der kommer mange gode råd, men mit råd er, at tag en alvorlig snak med ham, se tingende lidt an, og fortsætter han, så tænk over at stoppe det, før det går helt galt. Vil lige igen påpege, at jeg har ingen erfaring i det, så jeg kan tage grueligt galt :S

~~Talant

bedstemor bedstemor
Hvis du gerne vil være ulykkelig, så skal du bare beholde ham.

Han elsker dig ikke - han bruger dig bare.
Pas godt på dig selv min pige - du har 2 valg kun.

Ødelæg livet for dig selv, ved at beholde ham.
Få et dejligt liv med en fyr der ikke bruger stoffer, du er ved at få ødelagt din selvrespekt.
Ønsker dig alt godt fremover

Jeg syntes at padborg1
du mere eller mindre selv giver svaret på dine spørgsmål.
DROP HAM! og bliv lidt ældre inden du involvere dig så kraftigt i et forhold.
Med kun 16 år har du mange gode oplevelser til gode uden at du absolut skal binde dig til en der er "meget ældre".
Nu er 21 altså ingen garanti for at man er voksen. Din fyr er ihvettilfælde et bevis på det modsatte.
Så! Ud og nyd livet sammen med en masse gode venner.
Alt det andet kan tids nok komme.

Jeg kan kun støtte dig fuldt ud Bimmer
Kun tabere bruger hash og stoffer, og han er
ved at ødelægge hendes selvrespekt.