Påtrængende do-gooders!!!

Påtrængende do-gooders!!! lobo
Er jeg den eneste i hele verden der er ved at være godt og grundigt træt af at når man kommer gående på gaden her i Aalborg, så når man - inden man er nået fra den ene ende af Bispensgade til den anden - at møde 2-4 unge mennesker fra diverse humanitære organisationer. De forsøger altid at fange dit blik og uanset om det lykkes for dem eller ej så bliver man altid spurgt: "Må jeg have lov at forstyrre i 10 minutter?".

I disse 10 minutter forsøger de så at overtale dig til at blive støttemedlem af deres udvalgte org. hvor man så skal betale et lille beløb hver måned.

Det er simpelthen så træls hele tiden at blive mødt af disse sortklædte, clipboardbefængte goody-two-shoes, og når man så hægter dem af, - de første mange gange med et høfligt ellers tak, de mange sidste med et bestemt NEJ ledsaget af et skulende blik - så får man altid den der "Fortsat god dag!" råbt efter sig, så alle omkringstående rigtigt kan se hvilket hjerteløst uhyre der går der.

Nu er det sådan at jeg rent faktisk for 3-4 år siden meldte mig som støttemedlem af Amnesty International og betalte de 50 kr. om måneden i lang tid. Så fandt man ud af at ca hvert halve år blev man ringet op af en sød pige ( det var sjovt nok altid en pige), som fortalte mig at de var rigtig glade for mine penge og om jeg måske havde lyst til at give lidt mere hver måned. Da det så havde gentaget sig et par gange beluttede jeg mig for slet ikke at støtte dem mere da jeg fandt det en usmagelig måde at føre forretning på.

Så begyndte der pludselig at dumpe breve ind af døren fra Unicef. Det var tit sådan nogle mærkelige kuverter som man halvt forventede ville indeholde miltbrand, men det viste sig at det var lille Umfufu fra Øvre Timbuktu der ikke havde en skole at gå i, men som til gengæld var rigtig god til at lave kuverter. Om jeg dog ikke ville støtte Unicef så han kunne lære at stave.

Fandme Nej, og hvor har i egentlig min adresse fra spurgte jeg Unicef i en vred mail og spurgte om det var Amnesty der delte den slags oplysninger ud.

Intet svar. Og jeg lever efter talemåden "Den der tier, samtykker" så jeg tror jeg gættede rigtigt og ramte et ømt punkt. Brevene stoppede iøvrigt.

Hvad siger i andre? Er jeg et hjerteløst uhyre?

I så fald er jeg et stolt hjerteløst uhyre!!!

Red verden og dø af sult selv. Anonym
Hvor jeg dog forstår dig, det er alt for påtrængende. Jeg er sponsor for et barn fra Børnefonden, det kunne såmænd have været enhver anden organisation, og det er det jeg føler, jeg kan bidrage med (jeg kan alligevel ikke frelse alle verdens børn), alt andet er jeg kold over for, og det ryger direkte i papirkurven.
Hilsen wik

Oh dear jeppewl
Det synes jeg er en ufattelig kortsigtet og uigennemtænkt holdning!

Hvordan kan du sige at du gør mere gavn ved at give pengene til en sponsorer-et-barn ordning? Føler du, at hvis du gav pengene til UNICEF eller Røde Kors, så ville pengene bare forsvinde, uden at man ved om det var til nogen nytte?

Jeg synes disse personlige sponsoringer er lidt kvalmende. Nødhjælpsindustrien taler om at der er "hård konkurrence" om bidragene. Undskyld mig, hvad betyder konkurrence i nødhjælps/ulands-sammenhæng? Handler det ikke om at hjælpe flest muligt mennesker mest effektivt?

For et par år siden var der kritik mod Plan International, fordi ca. 75% (!!) er deres indtægter gik til administration og markedsføring. De undskyldte sig med, at de havde visse opstartsomkostninger for at kunne etablere sig i Danmark. Jamen hallo, havde bidragsyderne ikke givet dem de penge, så havde de givet dem til nogle af de mere seriøse organisationer, hvor man VED at pengene bliver brugt fornuftigt...

For satan da Anonym
Vi er så satans privilegerede, at det gør helt ondt. Vi har gratis uddannelser, demokrati og alt muligt andet gejl, men samtidig er vi også forkælede i hoved og røv!
Selv hvis jeg vælger alting fra og bestemmer mig for absolut intet at yde til samfundet, vil jeg stadig have en sikkerhed, en garanti for at der er et system, som vil tage hånd om en, hvis jeg er ved at gå i hundene.
Alting omkring en er trygt, og når en sjælden gang, noget bryder idyllen, så er det på overfladen. Verden er delt ind i nært og fjernt, og det er i høj grad det nære som tæller. Det er fair nok, for al verdens elendighed er en ordentlig tørkage sådan at sluge! Og det er jo pisse irriterende hele tiden at få skubbet billeder af folkemord, sprængte legemer, totur, sult, fattigdom, prostitution og død op i hovedet, når man går en tur i gågaden. Det gør en i dårligt humør, man bliver sådan lidt deprimeret og tænker; arhhh jeg burde jo nok egentlig gøre noget, hvis jeg nu giver en halvtredser, så er det hele lidt på afstand igen. Sådan. Men hvis organisationen man vælger at støtte, på nogen måde genere/overtræder ens grænser, så stopper støtten, så kan de fandme lære det!
Hvad satan er det for en holdning? Man ER forpligtet til at engagere sig i sin omverden, på godt og ondt. At gøre hvad man kan for hinanden, og droppe det der egocentriske flip, (jeg har givet en halvtredser/jeg har et sponsorbarn, derfor er jeg god nok i min omverdens øjne og kan gå i seng uden skrupler)! Det er en omgang gylle! Man er simpelthen nød til at gøre sit bedste for andres skyld. Du lever kun på grund af andre, og du er INTET uden dine medmennesker. Dit liv har lige siden fødslen været afhængigt af andre mennesker, uden dem var du død nu.
Det er så sindssygt overfladisk at se verden fra det perspektiv. "jeg fandt det en usmagelig måde at føre forretning på." Så gør det selv!
Du er intet uden andres barmhjertighed og omsorg, og ligeledes afhænger andre af dig. Lev op til deres krav! Det er det mindste du kan gøre, for du er fandme privilegeret, og med den holdning som du fremføre, fortjener du det ikke en skid.
Så vågn dog op!

Rolig nu... jeppewl
Lobo siger jo, at han/hun faktisk har støttet en velgørende organisation med et månedligt beløb. Så din brandtale om næstekærlighed og vigheden af velgørenhed er vel ikke møntet på denne..?

Mener du at målet helliger midlet? At hvis det er i en god sags tjeneste, så er det ok at forulempe folk på en måde som andre erhverv ikke må.

Jeg bor i Århus, og her er disse "facers" en sand plage, specielt om sommeren. På en enkelt gåtur på strøget kan man nemt møde 3-4 forskellige organisationer, endda forskellige steder. Ret træls at skulle være venlig og sige nej tak flere gange inden for 5 minutter. Min høflighed er et kvantum som drænes hurtigt, og når der ikke er mere tilbage, så gider jeg ikke engang foretage undvigemanøvre, undgå øjenkontakt, venligt takke nej eller noget - jeg går forbi, uden at svare på om de må forstyrre mig et øjeblik...!

Uhøfligt? Nej, DE må lære normerne for sober markedsføring, jeg har ikke bedt om deres kontakt...

Mine penge i de rigtige lommer Anonym
Børnefondens administrationsomkostningsniveau er et af de laveste overhovedet, ca 10%, og hvis alle som jeg giver 1800 kr om året, uanset om man kan sætte konkrete ansigter på eller ej, så kan det jo være, at der skete lidt mere i disse lande. Men det forhøjer unægtelig motivationen, når man kan se, at de bliver brugt de rigtige steder, fremfor at forsvinde i alle mulige embedsmænds lommer eller til andre odiøse militære institutioner i det land, de bliver sendt til, hvis de da kommer derhen.
Hvor meget bidrager du med?
Hilsen wik

Hvilken side hveranden gang..? Anonym
Det kan godt være jeg ikke er så hurtigt opfattende, men jeg har lidr svært ved at finde ud af hvilket synspunkt du egentlig har.
Hilsen wik

20 kr jeppewl
...gav jeg ved en indsamling for et par år siden. Det var vist til Folkekirkens Nødhjælp, så de kan financiere deres kamp mod Israel, i nødhjælpens navn.

Derudover betaler jeg skat, så vi kan give 2,1% af Danmarks BNP til ulandsbistand...

Who's asking? jeppewl
...og jeg har lidt svært ved at finde ud af hvem "anonym" er - han står nærmest for størstedelen af alle debatindlæg.

Du glemmer... DHP
Lige, at det betaler vi over skatten... for hver 100 kr du tjener giver du 1.20 i ulandsbistand... og det vi betaler som private, er man jo selv herre over...
Men fordi vi vil give til nogen, der måske har vores hjerte "kært", er det jo ikke meningen, at vi skal "tvinges" til, at give andre.... Der ikke er vores hjerte så "kært"... Det er jo ik fordi vi ikke vil hjælpe, andre i nød... Men at de holder kartotek over, de "hjælpsomme"... Det er for meget!!!
F.x. Fordi du støtter "et parti", så spørger de andre da ikke, om du også vil støtte dem... Vel?

ikke SÅ anonym Anonym
Hvis jeg skal lave en overskrift, er der ikke plads til navn, men du vil lægge mærke til, at den anonym, du spørger, hele tiden har underskrevet sig med
wik

hvorfor donere du ikke din PC! rubberduck
Så hellig som du lyder til at være, er jeg sikker på at det var bedre du solgte din PC,værdi måske kr.1.000,+ internetforbindelse 200,- /mrd kunne du jo fodre en helt landsby i Afrika og holde dem i live og vi var fri for at høre på din prædiken, du lyder som en Radikal, SÆT I GANG OG LEV SOM DU PRÆDIKER.....Amen

Kan godt forstå dig` claespedersen
Hej Lobo,
Jeg kan godt forstå dig, men jeg selv medlem ad Amnesty International, og har ikke de oplevelser du beskriver.
jeg forstår ikke du giver så meget, jeg gør det ikke mener at have givet 350 kr. inde for det sidste år.
Men du er ikke på nogen måde kold, og jeg synes det er sundt du tænker på den måde du gør.

Da det er meget bedre med mange bække små end med få store, nu arbejder selv inde for en organnisation, og går ind for en kontigent nedsættelse, netop på grund af at mange personer som dig med en social instilling, kan sætte spørgsmåltegn til om jeres penge bliver brugt rigtigt, og om de går til det vi siger.

Selv tror jeg nu på Amnesty International er en sober organnisation, men at sende sit tøj ned til fattige lande er ikke altid et gode, da når disse såkaldte humanitære organisationer åbner en forretning, tager de jo kunderne fra de lokale, så de ikke mere har kunder, der skal have syget deres tøj eller købe nyt.

Så smid heller dit brugte tøj ud end at give det til genbrud.
Mvh.