Paven og kontaktannonce?

Paven og kontaktannonce? simon-says
Det er ikke kun pave Benedikt XVI's forældre, der benytter kontaktannoncer til at finde kærligheden. Den den tyskfødte pave har selv en profil stående på Match.com, kan jeg afsløre. afsløre.

Pavens kontaktannonce ser sådan her ud:

Er du min gudinde?

Jeg er en 79-årig, velholdt mand fra Bayern på jagt efter mit livs lys. Jeg er veluddannet (taler flere sprog), har fast job, bolig med masser af plads og en lækker, miljøvenlig bil.

I weekenderne holder jeg meget af at underholde en stor folkemængde. Men ellers er jeg til livets små glæder: En god bog, et glas vin og en bid brød i stearinlysenes skær eller en god messe.

Jeg går som regel i løst tøj og bærer en smart, lille hat. Guderne må vide hvorfor, men jeg elsker uformelle klæder.

Du er mellem 45 og stendød, tror på mirakler, elsker dokumentarfilm som "Da Vinci-koden" og er ikke typen, der prædiker over for andre. Og så skal du helst være kristen, men det er ingen betingelse.

Har dette fanget din interesse? Så send en mail til pope@vatican.va eller lad os chatte på chat.vatican.va. Jeg er online alle hverdage indtil et Herrens tidspunkt.

Kærlig hilsen Ben XVI

*FB*