PCOS og ked af det

PCOS og ked af det Ameline
Hej!
Jeg skal forsøge at gøre en lang historie kort. For præcis 27 måneder siden lagde jeg mine p-piller på hylden, for at få et ønskebarn. Min mens. kom aldrig, og jeg troede selvfølgelig at jeg var gravid, men desværre. Senere fandt man ud af jeg har PCOS, og skal derfor have hjælp til befrugtning. Min søster derimod er meget frugtbar, og hun er nu gravid for 3. gang, 2. gang i de 27 måneder jeg har forsøgt at blive gravid. Det gør så ubeskriveligt ondt på mig at jeg ikke kan få børn ved egen hjælp, og måske aldrig får børn, og min søster ikke kan forstå mine følelser. Hun undrer sig over jeg ikke ringer og spørger hvordan det går med hendes graviditet, spørger hvor stor maven er blevet, om hun glæder sig osv osv osv. Jeg er så ked af det hele tiden, jeg skuler efter alle gravide maver og barnevogne... Jeg er snart helt ødelagt inden i. Jeg går til undersøgelser flere gange om ugen, stikker en sprøjte i maven på mig selv hver aften, kæmper med nedtur efter nedtur, når jeg står med en negativ graviditetstest i hånden for 25. gang! Jeg har kun fortalt meget få mennesker at jeg har en sygdom, da jeg ikke bryder mig om "medynk". Jeg kan ikke lide folk hele tiden siger, nåååe, ja det er synd for dig, osv, og jeg har fortalt min søster snart rigtigt mange gange, at jeg ikke ønsker at tale om det, for det gør bare endnu mere ondt på mig. Hvis jeg ikke taler om min PCOS og barnløshed, ja så tænker jeg heller ikke så meget på det hele tiden. Jeg lever med det 24 timer i døgnet, render til undersøgelser flere gange om ugen, og stikker sprøjter i mig selv, jeg orker ikke også at tale om det i min "fritid".
Min søster kan desværre ikke forstå mig, hverken at jeg ikke har lyst til at tale om det, heller ikke at jeg ikke har overskud til at ringe og spørge til hendes graviditet hele tiden, eller høre når hun fortæller om gud og hver kvinde er blevet gravid for 2 og 3. gang!
Jeg bliver så frustreret over det, for jeg føler at hun ikke kan forstå mig. Vi har diskuteret det mange gange, og hun siger at jeg jo så er den eneste der ikke kan følge med i hendes graviditet, og at jeg skubber folk væk med mine holdninger. Det er sgu ikke mine holdninger, det er mine FØLELSER! Jeg elsker min søster, og det ved hun. Jeg elsker også hendes 2 børn, og vil også elske det 3. selvfølgelig. Det har intet med det at gøre. Lige nu har jeg bare brug for luft!!!

Er jeg helt galt på den? Eller er der andre som har det på samme måde?

Ulykkelige hilsener
Den barnløse!!!

me to farspige
jeg har det nok ikke så slemt som dig, men har osse fået samme diagnose. De første måneder var jeg trist over det..min tvilling-søster har ,som din,heller ingen problemer med at få børn. Hun har selv 2 super dejlige piger..Jeg er bange for at jeg ikke når at få børn..overhovedet! Jeg er 28, har kæreste, men forholdet er for nyt til jeg overhovedet vil bringe emnet på banen ( altså hvor meget jeg gerne vil have børn) Jeg synes du skal snakke dig ud af din sorg, en god og fortrolig veninde eller din mor eller... hvem du synes :-) håber mine ord hjælper dig lidt...

Sådan havde jeg det også. Sus1981
Jeg kender følelsen alt for godt. Alle blev også gravide omkring os, da vi var i behandling (jeg har også pco). En dag blev det da også for meget, da min kollega, der ikke havde kendt sin kæreste så læpnge, kom lykkeligt og fortalte at de skulle have barn. Jeg brød simpelthen fuldstændigt sammen, for øv hvor var det uretfærdigt.
Nu er jeg så så heldig at have fået en lille søn efter iui-h. Og tro mig, så glemmer man det hele. Og synes pludseligt ikke at det hele var så slemt.
Vil bare lige sige, at selv om man har pcos, og det hele ser dystert ud, så kan det altså godt lade sig gøre at få børn. Jeg blev gravid efter perlutex, Gonal-F og Puregon.
Jeg håber at det nok skal lykkes for dig, og at du en dag vil forstå hvad jeg skriver.
Knus Sus1981.

Mine tanker omkring dit problem Mig selv
Hej... jeg er 30 år og fik mit første barn for 1½ år siden. Jeg blev gravid i første forsøg, så jeg er nok en af dem du "hader". Jeg har en veninde som ligesom dig har PCO og kæmper meget hårdt for at få børn. De har haft 5 forsøg med inseminering, fået fjernet en æggestok fordi en graviditet havde sat sig der, 2 forsøg med reagensglasforsøg... og er endnu ikke gravide. Hatten af for hende, så har hun stadig overskud og kærlighed til at glæde sig på andres vegne når de er gravide og har brug for at folk støtter dem undervejs.
Det synes jeg er super flot og jeg savner det virkelig fra nogen af jer der stadig er barnløse.
Os der kan blive gravide uden hjælp er også mennesker og har følelser, og vi gør det ikke med vilje. Altså bliver gravide uden hjælp. Jeg synes det er utrolig egoistisk at du ikke kan glæde dig over din søsters 3. graviditet og støtte hende og bakke op og spørge til hvordan det går. Selvfølgelig har hun brug for det fra hendes søster.
Jeg vil meget gerne tro at det er hårdt ikke at blive gravid ved et knips på fingrene, men det er jo ikke os gravides skyld når du ikke bliver det.
Jeg synes du skal udvise lidt næstekærlighed, og glæd dig over dem der ikke behøver at gennemgå samme behandling som dig.
Det kan godt være at jeg bliver overfaldet nu over min holdning, men jeg er bare så træt af at os der har nemt ved at blive gravide skal udsættes for at jer der ikke har overhovedet ikke kan glæde sig eller spørge til ens graviditet.

Jeg takker min veninde for at hun er som hun er, og har tid og overskud til andre gravide. Og jeg er der naturligvis for hende hver gang det ikke lykkedes og jeg vil glæde mig ti-fold den dag det endelig lykkedes for hende at blive gravid. Hun fortjener det nemlig så meget!!!

Mange kærlige tanker
fra en mor

Kære "mig selv"... Ameline
Jeg tror ikke du har læst hele mit indlæg, hvor der nederst står: Jeg elsker min søster, og det ved hun. Jeg elsker også hendes 2 børn, og vil også elske det 3. selvfølgelig.

Jeg "hader" ikke folk der kan blive gravide i første forsøg, eller uden hjælp! Jeg tager hatten af for din veninde, at hun kan blive ved med at smile, selvom hun har været så meget igennem, virkelig.
Det kan godt være du savner "medforståelse" fra "os" barnløse, over vi har svært ved at glæde os over "Jer" som ingen problemer har. Glæden er der skam, ingen tvivl om det. Men at gå rundt og smile hele tiden, og smile til hver enkelt barnevogn og gravide mave, dét er svært.
Jeg savner "medforståelse" fra "Jer" som ingen problemer har med at blive gravide. Det er svært at beskrive sine følelser, ud over man har det rigtigt rigtigt skidt. Jeg kan ikke forstå, at du ikke kan forstå, at vi ikke har lyst til at smile hele tiden, når vi (jeg) inderst inde er ved at gå i stykker af sorg!!! Vi er ikke ens alle sammen, så igen, hatten af for dine veninde.
Jeg er superglad for at min søster ikke skal igennem det helvede jeg gennemlever nu på 3. år! Det gør bare ikke min sorg mindre!!!
Jeg er glad for at du blev gravid i første forsøg, tillykke med det!
Måske din veninde kan komme et smut forbi debatsiden, og fortælle om sine erfaringer og følelser, og give os der efterhånden har meget svært ved at få hverdagen til at gå, hvordan hun klarer sig igennem det hele, og stadig har et smil på læben.

Den ulykkelige
Barnløse

Vil du forklare Glyco-Gorm
Hej Amalie

Jeg ved ikke om jeg kan hjælpe dig, men vil du forklare hvad PCOS (?) er ?

Kære ulykkelige barnløse mig selv
Jeg har skam medfølelse for jer der ikke kan få børn. Jeg synes det er synd I skal så meget igennem, og som jeg også skriver er jeg der fuldt ud for min veninde som selv har svært ved at blive gravid.
Alle der har overskud til at få børn og som de mener kan give et barn kærlighed burde kunne få børn. Og jeg føler virkelig med jer.. det jeg prøver at sige er, at jeg måske er lidt træt af at man ikke kan glæde sig på andres vegne.
Jeg læste godt du elsker din søster og hendes børn, og at du kommer til at elske det 3. også. MEN din søster har brug for du er der i hendes graviditet, og det kan jeg ikke forstå du ikke kan være, barnløshed eller ej...

Jeg håber det lykkedes for dig at blive gravid snart. Men prøv at lade være med at være så negativ indstillet overfor gravide maver... (du tænker ubevist på graviditet - og det kan i sig selv være med til at du fokuserer for meget på det)
Din krop skal nok give los når den er parat til at blive gravid...

Mange gange held og lykke med projektet ;o) Håber det snart lykkedes.

Mig selv

Når kroppen er parat? PCOS
Hvad i alverden mener du med at hendes krop nok skal give los og blive gravid når den er parat? Problemet med PCOS - som jeg også selv har - er at man ikke kan blive gravid, kroppen er næsten aldrig "parat" til det, og derfor skal man igennem alle de helvedes undersøgelser, behandlinger osv. Det er lige lovlig frelst at forvente at hun skal kunne glæde sig uhæmmet over andres graviditet når hun selv har så store problemer med at blive gravid! Jeg er selv i samme situation - PCOS, mens alle veninderne får børn, endda uden at have planlagt det. Jeg glæder mig da på deres vegne, men de er stadig meget forstående og siger det er ok hvis jeg ikke orker at høre om graviditet, for de ved hvor gerne jeg vil have et barn, og hvor bange jeg er for at det ikke lykkes...

kort forklaring PCOS
PCOS er forkortelse for poly cystisk ovarie syndrom. Hos normale kvinder modnes 6-7 æg om måneden og frigøres fra æggestokkene - de fleste går til grunde før de når at blive befrugtede, der er som regel kun et æg der bliver til noget (påmær når man får to-æggede tvillinger.) Hos kvinder med PCOS bliver æggene ikke modnet frigivet og sidder istedet på æggestokkene som små cyster. Disse cyster forstyrrer så hormonbalancen yderligere, så det bliver en lille smule værre hele tiden. Symptomerne kan variere fra at man har uregelmæssig menstruation, til at man slet ikke har det. Man kan også have så stor hormonel ubalance at man får maskulin hårvækst, acne og vægtproblemer. Samtidig har man ofte let insulin resistens, og er dermed i meget større fare for at udvikle type 2 diabetes. Det menes at op imod 20% af alle kvinder har PCO i større eller mindre grad, og det er den mest almindelige grund til problemer med at blive gravid.

hvordan fortælle kæresten? Yolagea
hej jeg har det samme problem. har osse pco. mine veninder har allesammen babyer. jeg er så misundelig! jeg føler mig nogen gange som et skidt menneske, når jeg er så misundelig, men til sidst fortalte jeg min mor det, og hun sagde at selvfølgelig var jeg det og det var der ikke noget galt i. Mine veninder ved også at jeg er misundelig og længes efter at få børn, og de er søde og forstår mig.
jeg har kun kendt min kæreste meget kort, og ved ikke hvordan jeg nogensinde skal fortælle ham det - da jeg fik at vide at jeg havde pco for 4 år siden gik min daværende kæreste fra mig fordi han ikke ville have en kvinde med fejl! den næste kæreste var tilsyneladende sød og forstående, men brugte det til at manipulere mig med - jeg skulle gøre som han sagde for jeg var jo ikke en rigtig 100% kvinde, og måske skulle han alligevel finde sig en anden som han kunne få børn med... Så jeg ved ikke hvordan og hvornår jeg fortælle ham den nye om det - han er meget vild med børn, og det er jeg også...

Kære PCOS Ameline
TAK!!!

Masser af babystøv og lykke til dig!

Den ulykkelige
Barnløse

Kære Yolagea Ameline
Jeg kan SLET ikke sætte ord på mit udbrud, da jeg læste hvad du har skrevet. Forladt dig fordi du er "defekt"? Brugt det mod dig? *HRMPF*
Undskyld mig, men hvad ...... sker der for nogle mennesker?!
Jeg kan godt forstå, at du efter 2 uheldige oplevelser, er bange for at fortælle din kæreste om din PCO, men det BURDE ikke være sådan. Jeg synes du skal fortælle ham det. Hvis han elsker dig, vis han forstå dit "problem", og holde om dig og sige at det selvfølgelig nok skal gå. Hvis han reagerer, så er han *** ligesom de andre 2, lige præcis ikke værd at samle på. Det er jo en sygdom, og ikke noget vi selv har bedt om!
Knus & tanker til dig!
Den ulykkelige
Barnløse

alternativ behandling? PCOS
Hej Ameline, kom lige i tanker om at jeg har fået anbefalet noget urtemedicin der hedder Vitex Agnus Castus - en veninde med PCOS sagde det hjalp hende meget - hun tog det mens hun ventede på at komme til fertilitetsbehandling, og det hjalp så godt at hun aflyste sin tid på klinikken: hun blev nemlig gravid på den sjove måde! Jeg har også læst at kost spiller en stor rolle, og har selv lagt mærke til at mine menstruationer bliver endnu mere uregelmæssige hvis jeg er stresset... Men jeg har så "kun" PCO i så mild grad at jeg i det mindste har menstruation en gang imellem... Ved du noget om alternativ behandling for PCO?
Mange varme hilsner til dig, og held og lykke med projekt baby. Knus,

PCO Shes
Nu kan pco godt forbedres, PCO er cyster på æggestokkene som gør at man producerer for meget testoteron, det gør alle kvinder, men ved pco produceres for meget. 10 procent af alle kvinder lider af pco.

Kvinder med PCO er ofte overvægtige og det er hormonet som gør det. Det er svært at tabe sig når man har PCO men et vægttab forbedrer sygdommen, du skal bede din læge om en p-pille som formindsker symptomerne så du kan tabe dig. Efter vægttabet vil du så blive mere frugtbar.

For ved vægttab produceres mindre testoteron.

Sygdommen er svær at diagnoserr fordi symptomerne kunne ligne alt muligt andet.

nogen af dem er: ekstra hårvækst på arme, ben i skridtet, barkenbarder.Humørsyge, svedeture, hovedpine, sult, træthed.

Håber du bliver frugtbar.

Held og lykke.

kender det godt 21 og pcos
jeg er 21. og har PCOS.
Hele mit liv har det været den store drøm at få familie.
men jeg har PCOS, og det ødelægger bare alt hvad der var af håb.
Jeg ville gerne være pædagog, men jeg vil ikke være hende man kan sige om "man kan godt se at hun ikke har børn selv". det gør ikke sagen bedre at min mor er helt høj efter at blive bedste. min lille søster (20) mor til 2 og en til på vej.
kort sagt så kender jeg det godt.
det er noget som man ikke selv kan styre og den følese kan ikke sættes ord på.
men nu er jeg blevet gravid, og har ikke sagt det til mine forældre endnu, jeg ved slet ikke om jeg vil sige det.
min mor ringede i aftes og sagde at min kusine skulle have igen.
altid er det om børn og hvor lykkelige alle folk er.
jeg bør være den lykkeligeste i hele verden men det er jeg ikke.
der er bare så meget vrede, over folk ikke kan se det fra en med PCOS vinkel.
Jeg ville gerne have mere fokus på PCOS.
ALt held og lykke til alle med PCOS.

21 og PCOS

svar hhhhh
har det helt på samme måde tror vi er mange kvinder med Pcos der har disse tanker.

Har selv prøvet siden 2001 uden held og nu er min svigerinde blevet gravid ved et uheld og kan ikke forstå af jeg ikke springer rundt af glæde men nej det kan jeg bare ikke