Popmusik = Satans kult?

Popmusik = Satans kult? sanessa
Jeg kan enormt godt lide det folk har bidraget med under debatten om at popmusik er skadeligt og under metal. Sidst har theonlyone skrevet at musik er livsnødvendigt. Der er kommet mange gode svar...OG DE FLESTE HANDLER OM METALMUSIKKEN SOM ULTRA POSITIV OG LIVSBEKRÆFTENDE INPUT. Og det skal også nævnes at en af pop-folket har svaret ganske klogt og seriøst. Det er sgu da fedt!Bidragerne i snakken beskriver, om hvad musikken gør ved dem og hvad de bruger den til. Der sker noget med os, vi vokser indvendig...

Nedenstående er så lettere omskrivning af de tidligere indlæg:

Popmusik er firskåren lyd organiseret efter en fast opskrift: 2 vers med omkvæd, 1 b-stykke, 1 vers 1 omkvæd ½ tone op og så bare fade ud...Teksten skal helst handle om kærlighed...det sikrer kassen! Hvordan kan man opnå de store følelser og indre billeder, når det bare er det samme shit hele tiden. Pop-folket Behøver bare at købe en enkelt CD! Hvad er det, jeg ikke kan fange?

Med stor fare for at lyde så racistisk og intolerant så man begynder at få en dårlig metalsmag i munden...det handler ikke om at udskælde en bestemt gruppe mennesker som totalt talenteløse og hjernelamme...det er musikken jeg ikke fatter, og så fatter jeg ikke, at det skriger i øjnene, at det er noget helt andet, der er centrum for popforlkets interesser end musikken og det er tøj, intriger og sladder. Er det mon derfor jeg bliver så dårligt tilpas og sur i betrækket, når jeg hører pop?

Pop-folkets musik vorherrepålokum mand! Og deres klæd-ud-lege..nå ja, hvis det er det, der samler dem, så handler deres aktiviteter om noget helt andet end musik, og derfor kan det være lidt svært for os andre at se hvorfor fanden musikken skal være deres alibi for at mødes i en slags gruppeterapi, hvor de gensidigt støtter hinanden i udseende og smag. Den gensidige anerkendelse tjener som optagelse i et fællesseskab. DET ER EN SEKT! Arh okay...lidt langt ude påstand, men det fungerer altså på samme måde. Vi søger fællesskab og identitet i forhold til en gruppe...men det gør heavy-rockerne jo også, sort tøj, piercinger, rasta-hår ihvertfald langt hår (det er bare smukt, hvorfor ser man aldrig en pop-fyr med langt hår!) osv....

Det er nok møg-menneskeligt...nok helt uundgåeligt, men heavyrockernes primære interesse ligger i musikken...og jeg kan jo påstå, at det gør pop-folkets ikke...men det er og bliver en påstand som udenforstående...

Teksterne i metalmusikken er dybsindige og afspejler menneskelige følelser af alle slags, ikke kun kærlighed. Tekterne kan stå alene...og deres covers er hele kunststykker i tekst og billeder.

Musikken kan stå alene as well. Mange instrumentalnumre. Ofte varer numrene meget længe. Det er kunstnere. Dygtige mennesker der spiller musik, bygger det op, dyrker det, leverer det bedste de har i sig, og elsker det. Det er deres drivkraft og deres udtryk.

Tilsammen giver tekst og musik den følelse, der bærer en helt op.

Og det er da muligt jeg er totalt ensporet og ikke har øje for en skid(kom bare giv den gas....jeg kan ta´det!) ...men jeg har ALDRIG fået den fede oplevelse af et popnummer...måske en krusning af "Øj, det lød sgu da meget godt."

Når jeg påstår at popmusik er skadeligt er det, fordi jeg mener at det fylder op i lydtapetet og folk glemmer at høre, og mærke efter i dem selv, hvad der er god musik. Popmusikken tager pladsen op, dominerer og skader os andre, der ikke kan lide det.

Og selvom meninger, holdninger og statements ikke er det eneste musik skal bibringe en, så er een ting sikkert: det formår popmusik slet ikke.

Jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om metal-musikken er et "ungdomsfænomen" eller om mange af mine jævnaldrende har mistet et eller drønende værdifuldt undervejs, for det er bestemt ikke folk i 40'erne, der dominerer billedet til koncerterne. Det er primært unge mennesker. Jeg kan bare ikke få øje på, hvad det er, der skulle være så aldersbetinget...jeg er vild med det musikken gør ved mig...tror aldig jeg holder op med det.

Tror I (Talant, Avenged 7x, RedHack, DanGaleHund, MARIA og I andre som har svaret positivt på det med "metal-smagen") at der var noget, der kunne ske i jeres liv, som efterhånden stillede metal-musikken og de vidunderlige følelser, der er forbundet med det, i baggrunden? Eller måske viskede det helt ud til sidst?)

Godt skrevet rp22
Jeg er helt enig med dig. Jeg har aldrig rigtig fået den samme følelse af at lytte til pop, som jeg gør når jeg lytter til rock/metal.

Du har ret i alle de ting du skriver. Popsangere er for det meste bange for at være sig selv, fx at de ikke synger deres egne følelser i deres sange, men det som deres pladeselskab vil have at de skal synge. Og til sidst får man altså nok Westlife og Britney, og så vil man høre noget ordentligt musik. Teksterne i bl.a. Westlife, Britney, Justin Timberlake og Beyoncés (bare for at nævne nogle sangere), er overfladiske og handler altid om kærlighed, og til sidst bliver det hele så ensformigt. Det er bare min mening i hvert fald.

nemlig! melcor
POP er skide ensformig, upersonligt, og helt uden den følelse og kraft, som man finder i rock og metal, og klassisk, rent faktisk.

Klassisk musik, har også en god vikning. Den er god til at fremtone en bestem stemning, om det så skal være romantisk, uhyggeligt, hæsblæsende, eller bare en stemning af eftertænksomhed. Man oplever det i mange film, men uden man egentlig lægger mærke til det.

Metal musikken har rå power. I metal finder man en kraft som man ikke finder mange andre stedder. Med kraft, mener jeg ikke bare høje skrigende øredøvende toner, som når et gammel tog bremser på en station. Jeg mener den følelse, som er umulig at beskrive fuldt ud.

Når man så slå de to ting sammen, sker der virklig underværker! Metal og Klassisk! Det første jeg hørte var Metallica's S&M med San Fransisco's Symfony Orkester. Jeg stod bare og måbede da jeg hørte det..
Andre gode bands at nævne her er, stort set alle Nightwish's sange, stort set alle Within Temptation's sange, alle Apocalyptica's musikalske numre.. og der er mange flere.

Hvor finder man noget lignende i pop?

Led Zeppelin = 666 666 777 A.C.
Listen Led Zeppelin backwards:


http://www2.memlane.com/jmilner/stairwaybackwards.htm


Lidt mere:

http://www.reversespeech.com/music_reversals.htm

øhhh? sanessa
Okay, så hørte vi det bagfra...igen! For det er virkelig noget man som tidligere Amiga-freak har dyrket meget. Men jeg forstår ikke rigtig din pointe.

Jeg er både langsomt udviklet og ufatteligt tungnem. Du er nok nødt til at skære det ud i pap for mig. Men jeg er meget interesseret, så jeg håber du vil....

Tak for de pæne ord sanessa
Det er bare fedt at finde nogen man er så enig med...og helt på tværs af alder! (Jeg jubler mand. Jeg er sikker på at alders-skellet er en myte...og efterhånden som denne debat kommer op til overfladen og flere og flere hænger på, efterhånden synes jeg, at jeg får bevis for det.)

Jeg synes også det er værd at dvæle ved, at du siger at poptekster er overfladiske og handler om kærlighed. Jeg skriver jo også noget med at når teksterne handler om kærlighed, så er der en sikker score på dem. Men hvorfor i alverden er det så sådan?

Hvorfor skriver man om kærlighed i eet væk, og folk springer på og lapper det i sig i eet væk...og alligevel er vi ved at brække os over I love you I Love you I love you....men vis mig et eneste menneske der ikke vil have kærlighed, tror ikke det findes...kærlighed er livsnødvendigt. Måske er det bare måden altså at man skriver om det på....Ozzy's tekst "I just want you"...den er altså ustyrlig fed eller som jeg har nævnt mange steder efterhånden (men den er om muligt endnu federe) Type O negatives "Love you to death".

Det er ligesom metal-teksterne når meget dybere lag end poppen formår...eller hvo'n ser I andre på det?

Var så lidt rp22
Jep. Man må sige at der er en ret stor aldersforskel, men det er da bare fedt at man sagtens kan blive enig om sådan noget her, uden nødvendigvis at have samme alder.

Netop. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, sådan burde det i hvert fald ikke være. Kærlighed burde ikke være noget som man bare kan klaske på en cd, lime et cover på og så sælge det, under et eller andet boybands navn. Desuden ved vi jo allesammen godt at det er en sjældenhed at popsangere skriver deres egne sange.

YES hoevle
du har så ret (selv om der stå så meget at jeg ikke magtede at læse det)så syntes jeg at alt det fedde r&b hip hop o.s.v. drukner i pop. f.ex.eminem han rapper godt nok men det er atser ikke ligefrem hip hop barre fordi at det har de det beat. OG NU SIGER JEG IKKE AT EMENEM ER DUM!!! han er barre exempel