Privatliv

Privatliv meandyoumand
Vi er to som begge har et ægteskab bag os. Børn fra 1. ægteskab som ikke bor hos os.
Vi har et godt forhold i hverdagen. Børnene var med sidste år i en uge syd på, med besked om. Inden vi besluttede at de skulle med, var der en masse ballade og trussler omkring hvis vi ikke tog dem med... så det endte med de kom med - med besked om de ikke skulle forvente at de skulle med hver gang vi rejse.
Nu skal vi så ud at rejse igen. Som sidste år, er der nu igen ballade omkring de vi med. Et eller andet sted, er det som om de ikke kan finde ud af hvor grænsen går, mht. hvad vi foretager os i vores liv.
Er der andre som har samme/lignede problem? - evt. hvordan har i løst det?
VIl jo gerne værne om vores forhold, så det ikke ender med at vi skal skilles.

To rejser flaks
En først med børnene(måske charterrejse) og derefter en for jer(mere speciel for jeres smag og måske romantisk).

Nu foreslår jeg selovf uden at kende jeres budget for ferie.
Alle glade?
Tja

Men jeg synes at i som forældre, har et eller andet sted pligt for at holde ferie sammen med de børn i har valgt at sætte i verden.
Så en forlænget romantisk ferie for kun jer to, kan være jeres lim. Og ferie med børnene på de præmisser børn nu har.
Men jeg håber i får en god ferie på den ene eller den anden måde.[;)]

Hvor er det synd for jer Anonym
- at de børn, som I slipper for at se på i hverdagen, sådan overskrider jeres grænser og vil mænge sig ind på jeres privatliv. Der har de da intet at gøre.
Det er klart, at hvis man ikke kommer på en rejse uden sine børn, så ligger skilsmisse lige for. Uanset, om man til daglig slipper for synet af ungerne.

Og jeg, der troede, at skilsmisseforældre gik og savnede deres børn...

Du skriver Anonym
- at I har et godt forhold i hverdagen. Modsat weekends og ferier, hvor I er nødt til at være sammen med de forbistrede unger?
Jeg håber virkelig for jeres børn, at deres bopælsforældre har andet og mere at tilbyde dem end egoisme og fornærmelse. Deres privatliv invaderes jo dagligt af børnene. Og hvis jeres forhold er godt i hverdagen, hvorfor er det så så vigtigt at forebygge skilsmisse?
Jeg synes virkelig, I skal skamme jer.

Hvor gamle er de børn? dulkis
- hvor meget ser I dem?

- Hvor meget ferie holder I med dem i løbet af året?

- De to ting må være med i betragtningerne, inden nogen overfalder jer.

- Jeg er en af dem, der også går ind for voksentid. Det har aldrig gjort mig til kedeligere selskab for mine børn. Fra de var helt små, har deres far og jeg holdt 4 dages børnefri ferie HVERT år og socialforvaltningen har altså ikke ringet af den grund. Jeg tror godt man må. [:)]

Det var åbenbart en misforståelse meandyoumand
Vi troede dette var et forum hvor man kunne få tips, ideer og høre om andres erfaring. Men det var det så ikke. Men nej, vi har det super med børnene - dette her drejer sig om hvor grænserne skal sættes, og hvad børnene skal bestemme. Vi har som så mange andre fået skattepenge tilbage. Dem vil vi så rejse for. Sidst havde vi børn med,nu vil vil så gerne rejse alene. Vi skal jo også holde ferie med dem, det bliver blot her i Danmark. Nu har vi blot konflikten at den ældste på 16 vil bestemme om vi må rejse, eller vil hun ikke komme på besøg.

ja enig meandyoumand
vi havde to rejse sidste år.

Kan absolut anbefale anonym
diverse bøger som findes på marked.
Jeg er ligeledes i et forhold med sambragte børn. Mine tvillinge piger er dog på efterskole, som de selv har ønsket. Min mands to piger på 10 og 12 kommer hos os hver 2. weekend.
Jeg fornemmer at det I lidt efterlyser er faste grænser for hvad børn skal have indflydelse på.
Vi satte os fra start og skrev hver en liste over retningslinier og grænser. Herefter sammenlignede vi vores lister, lavede en ny liste som vi talte åben om til alle 4 børn. Så de ved hvad de må og hvad de ikke må her hos os. Hvad de har medbestemmelse omkring og hvor de ikke har. Det har fungeret rigtig fint.
Desuden har vi fulgt rådet fra bogen "bonusmor uden filter", en bog som asbolut kan anbefales. Den lagde vægt på at man huske at involvere bonusfar/mor, så de også er med på råd, dog har forældrende den afgørende beslutning. Det forudsætter selvfølgelig at man er i stand til at være i rum sammen. Så er man ovre dette problem med at nogen bliver holdt udenfor.
Desuden er det også vigtig at man overfor sin partner er åben og ærlig uden filter, uden at man får dårlig samvittighed over sine holdninger og meninger. Dette skal gælde begge veje, så får man på denne måde også bedre forståelse for hinandens følelser og grænser.
Vi havde også mange konflikter i starten, som hvem der bestemte her hos os. 4 uger af vores ferie er hvert år planlagt således: 1. 1 uge kun min mand og jeg. 2. Kun Min mand og jeg og hans børn. 3 Kun min mand og jeg og mine børn. 4. Min mand og mig og alle 4 børn. Dette respektere alle 4 børn, men vi har også brugt meget tid på at planlægge og tale med børnene om hvad de forventer. Men på denne måde er alle børn og voksnes ønsker bleven opfyldt.
Så sådan fungere det hos os.

Endelig et godt seriøst svar. meandyoumand
Tak for det lange svar. Det kan vi bruge. Jeg vil fluks finde den bog. Langt hen af vejen fungere det jo fint. Men de konflikter som vender tilbage vil vi gerne arbejde på at undgå. Selv om vi godt ved at det ikke altid kan være lutter idyl. Men gentagne problemer gider vi ikke at bruge tiden på.