Problemer med nye stikkontakter

Problemer med nye stikkontakter Handywoman
Kan nogen hjælpe her?

Vi har selv sat Kennig stikkontakter i en stue, og alt burde være i orden MEN lige det problem at det er næsten umuligt at få sat stik i kontakten. Er det en børnesikret kontakt og i fald hvad gør man for at der kan være fri passage. Et par stikkontakter kan komme i, men de fleste er det komplet umuligt at få ind. Hjælp os TAK!

købt for billigt det_leth
Hej det eneste der er at gøre er at udskifte de stikk. du ikke kan andvende til nogle nye. de er simpelthen produceret for billigt. prøv evt. med nogle stikk. fra LK ( lauritz knudsen)god fornøjelse.[;)]

Børnesikring MÅ IKKE fjernes Hjælper
Det er med vilje det er svært så et barn ikke kan stikke noget ind, det er laver på den måde man skal trykke benene nøjagtig inde samtidigt, det vil sige lige mange gram på hvert bene mod børnesikringen, som voksen må men leve med det er lidt svært.. at få stikke i men det redet børnene fra at få støde.

Hvis nu det slet ikke kan lade sig gøre så kan du klage over fejle ved dem, der hvor du har købt dem.

Held og lykke [;)]

stikkontakter Eelktrikeren
Håber at I kun har udskiftet de eksisterende med nye og ikke lavet ny-installation for har I det sidste har I brudt loven. Det har selvfølgelig så været jeres valg men kan få meget alvorlige konsekvenser hvis der sker noget. Sker der et dødsfald på grund af EL som man selv har installeret risikerer man en sigtelse for uagtsomt manddrab (er faktisk faldet to damme for dette i sådanne situationer siden 2001). Opstår der brand, ja så får I en bøde istedet for erstatning. Men vi kan jo håbe at I har nøjes med at udskifte de eksisterende uden at foretage nogen ændringer. Det er nemlig fuldt lovligt.
Når så denne moralprædiken er overstået kan jeg fortælle dig at alle stikkontakter SKAL være børnesikrede og børnesikringen må på ingen måde fjernes eller hindres i at funktionere. De du har købt er nok alt for billige og har dermed ikke ordentlig børnesikring, eller rettere for stram børnesikring. Dette er ofte et problem ved de billigste stikkontakter. Børnesikring skal aktiveres ved begge ben helt samtidig for at man kan få stikket ind.

Børnesikringer fruppe
Vi kender det også fra de billige kinesiske stikdåser, de er jo desværre godkendt men her kan det være særdeles svært at bruge et tykbenet stik, bruger man et almindeligt stik kan man også mærke at konstruktionen ikke er optimal.

snævre hunstik. hanstik
i USA og sverige findes der ingen afbrydere på stikkdåser, man propper bare hanstikket ind i dåsen, og forventer at det virker.

LA fabrikken har i alt for lang tid haft monopol på danske stikkontakter, og elektrikerne har nægtet at bruge andre fabrikanters stikdåser _ afbrydere _ fordi de har tjent fedt på LA produkter.

for ca. 35 år siden skulle jeg have sat en emhætte op, og elektrikeren fortalte at der var en lov der sagde at jeg mindst skulle have sat 5 stikkontakter op, så han fræsede flere steder i væggene, også i stuen.

desuden sagde han at et HFI relæ var lovpligtig, nu bor jeg i en hel ny ejerlejlighed, og her er ingen HFI relæ, eller jordforbindelse.

elektrikerne snyder og bedrager under henvisning til lovgivningen, men loven eksisterer åbenbart ikke.

hvis det er hunstik du har fået monteret, så sidder der sikkert en slags spærreordning inde i et af hullerne, den kan du slå ud med en isoleret skruetrækker.

Tak til alle Handywoman
for jeres gode råd.

Ja godt at vide vi ikke selv må installere nye kontakter. Men hvis vi gjorde det inden loven dvs. for ca. 7 år siden så håber jeg det er ok. Ellers må vi få en elektriker herude og se det hele efter tror jeg. Håber da ikke vi får en bøde så efterfølgende [:O]

Vi lirker stikket ind nu, så børnesikringen stadig er intakt. Kontakterne fungere!

TAK

Kommentar Epileptriker
Mener heller ikke, der er krav om afbryder på stikkontakterne herhjemme mere. I meget nybyggeri er det bare et udtag u. kontakt.

Det var der sådan set heller ikke før; men der var krav om én godkendt afbryder foran enhver brugsgenstand. Og da ikke alle brugsgenstande var forsynet med godkendt afbryder, blev der normalt sat stikkontakter op.

Der er ganske rigtigt regler for, hvor mange stikkontakter der skal være i de forskellige rum. Men det gælder kun ved nybyggeri og større omforandringer, - og det skulle man jo ikke synes, monteringen af en ny emhætte er?

Noget andet er så, at det jo hverken er særlig sikkert eller særlig pænt at have et spindelvæv af forlængerledninger i et rum, så mon ikke du alligevel har været glad for dine "ekstra" kontakter?

Og hvem vil købe et hus, hvor der kun er én stikkontakt i hvert rum? En ordentlig el-installation påvirker prisen på huset positivt. [:D]

At du ikke har hverken HFI eller jord, lyder mærkeligt? I dag hedder det godt nok HPFI, fordi afbryderen er blevet stødstrømssikker, - den slår ikke så let fra f.eks. i tordenvejr. Der skal være HPFI; men det er måske ikke givet, at det sidder i din lejlighed... Derimod kan jeg ikke forstå, hvis jordforbindelsen mangler? Normalt er der altid krav om jording ved maskiner, der både er tilkoblet vand og el.

Og jording er ofte nyttig. Jeg har f.eks. været ude for en mikrobølgeovn, hvor der kunne opstå spænding på kabinettet, hvis den ikke var jordet, - og så fik man altså et rap over fingrene!

Er du sikker på, du hverken har jord i dit køkken eller dér hvor din vaskemaskine er sat til? Det lyder meget mærkeligt!

At "elektrikerne snyder og bedrager under henvisning til lovgivningen" må stå for din egen regning. Lovgivningen ER meget stram. Og det hænger naturligvis sammen med, at det KAN være ganske farligt, hvis tingene ikke er lavet rigtigt.

Det har til gengæld altid været relativt dyrt at vedligeholde el-installationen. Og det hænger - som du ganske rigtigt bemærker - sammen med, at branchen i en lang periode var "lidt for gift" med LK/NES. Til gengæld ville mange kunder nok måbe en del, hvis der blev opsat 3 forskellige fabrikater kontakter i huset? LK/NES var jo også garantien for, at du kunne få reservedele og nye komponenter, som passede til det eksisterende.

Det ville være lige så rigtigt at sige, at elektrikeren i mange tilfælde ser lidt gennem fingre med de installationer, vi ser rundt omkring. Vi er ikke ude på at genere nogen; men hvis vi opdager noget, som er decideret farligt, gør vi naturligvis opmærksom på det.

Jeg synes dog ikke, du skal opfordre til at fjerne børnesikringen fra stikdåser eller stikkontakter. Der er jo en grund til, at de skal være der.

Det er dejligt, at der er kommet noget konkurrence indenfor el-materiel; men der er ikke meget sammenhæng mellem pris og kvalitet. Man må simpelthen prøve sig frem. Billige produkter kan være rigtigt gode, og mærkevarer kan udmærket være noget rigtigt skrammel.

Men til gengæld er prisen så også mere realistisk... [;)]