Søger gode råd

Søger gode råd ivildrede
Jeg har brug for gode råd og ikke moralske pegefingre.
Jeg har kendt min kone i ti år og været gift i 5 år. Vi har haft det godt sammen, men i de sidste par år har vi haft svære problemer.
Problmerne startede da hun begyndte at tale om børn hvorfor jeg kunne mærke at det havde jeg ikke lyst til. Så rullede stenen og et halvt år boede hun andetsteds. Hun kom hjem, men jeg flyttede andetsteds. Så flyttede hun igen, men for ti måneder siden besluttede vi så at give hinanden en chance og hun flyttede hjem. Min kone havde det også svært på det tidspunkt p.g.a sygdom i hendes familie.

Men som et lyn fra en klar himlen ramlede jeg ind i en kvinde, jeg bare måtte lære at kende bedre. Jeg fortalte hende selvfølgelig ikke i starten at jeg var gift og da jeg fortalte hende det, var jeg også sikker på at jeg skulle skilles.

Kvinden som jeg allerede var forelsket i, var også blevet forelsket i mig. Vi var begge helt ude af balance over hinanden og hun blev vred, men ville give mig tid.

Jeg flyttede så fra konen igen. Men ugen efter fortalte konen mig at hun var gravid og ville have barnet. Jeg fortalte hende at jeg synes det var en dum ide og at jeg ikke var sikker på at vores forhold ville overleve. Og jeg fortalte hende om den anden kvinde som jeg var forelsket i.

Hun blev rasende, men ville beholde barnet.

I 5 måneder boede jeg for mig selv. Indtil kvinden, som jeg nu måtte erkende at jeg elskede sagde stop fordi jeg rent ud sagt var en plage og p.g.a rollen som far, så uafklaret omkring mit eget liv.

Min kone ville tilgive mig og blev ved med at fortælle at det bedste for barnet var vis vi fandt sammen igen. Jeg flyttede hjem. Men en måned efter begyndte min kvinde og jeg at ses igen.

Vi savnede hinanden og måtte bare ses. Når vi var sammen talte vi om fremtidsdrømme. Vi græd og lo på samme tid og vi elskede. Vi følte os levende når vi var sammen på en måde ingen af os har følt før.

Men min kone opdagede det og pludselig stod jeg i en situation hvor jeg ønskede at være fuldtidsfar, men samtidig godt vidste at det var en pakkeløsning for min side.

Nu står jeg her og jeg er ikke stolt af mig selv. Jeg har gjort det forbi med kvinden, som jeg elsker mere end jeg nogensinde har elsket end anden og som jeg tænker på som hende jeg gerne vil blive gammel sammen med. Jeg har løjet for min kone og gjort mit forhold mindre. Jeg har ikke fortalt hende hvad jeg føler, men kun at jeg ikke ønsker at skilles.

For det gør jeg ikke lige nu. Mit barn, som lige er kommet til verden har brug for en far der er hele tiden. Det har brug for stabilitet og tryghed. Jeg er bange for at miste rettighedene hvis vi bliver sklit og er bange for at gå glip af noget.

Men jeg har det ikke godt. Jeg kan vel overleve, men jeg er fyldt med dårlig samvittighed. Min kone kører på mig over mit utroskab. Min kvinde er ulykkelig og vred over mit valg og forstår mig ikke.

Men hvad skal jeg gøre?

En mand

sikke en redelighed. bare mig...
Det er jo helt klart, at du ikke både kan vælge at være fuldtidsfar og bo sammen med din kone, og være kærester med en anden på samme tid. Dit forhold til din kone er mildest talt ustabilt, så at blive sammen med hende er en stakket frist. Det holder ikke i længden. Så for mig at se, ville det optimale være, hvis du opgav drømmen om at være fuldtidsfar. Et barn har netop brug for stabilitet og tryghed, og det kan du ikke garantere barnet ved at blive sammen med din kone. Du er barnets far og gift med moderen, så med de nuværende regler burde du være sikret fælles forældremyndighed. Du kan vælge at være en meget aktiv far, der ser sit barn tit, hjælper moderen med praktiske ting, bidrager økonomisk, deltager i forældremøder osv. Og bor i nærheden af barnet. Et barn har altså ikke nødvendigvis brug for at bo sammen med sin biologiske far. Barnet har brug for at have et godt og tæt forhold til sin far, og det kan det godt få, hvis du bor i nærheden. Desværre, du er ikke så vigtig, at du skal være hos barnet hele tiden. For et nyfødt barn er det moderen, som er så vigtig. Hvis du hjælper moderen ved f.eks. at komme og gøre rent for hende en gang imellem, og passe barnet når mor skal have en lur, og f.eks. lave mad til dem en dag eller to om ugen, så kan du faktisk godt bo et andet sted.

Hvad har du.... steagle
tænkt at vildt fremmede men'sker på SOL kan gøre ved det.???
Det må du vist selv tage stilling til
Du underskriver dig som "En mand" - tjaeh - det er vist en meget lille en af slagsen...

??? anonym1
Er man en mindre mand, fordi man bliver hovedkuls forelsket i en anden end ens kone.?
Det synes jeg ikke.
Jeg synes han skal skilles på en ordentlig måde, og tage sig godt af barnet selv om han ikke bor sammen med det.
Et barn er ikke tjent med en ulykkelig forældre. Det tror jeg han bliver, hvis han ikke følger sit hjerte.

Hilsen en kvinde.

Kære en mand Hende der smiler
Ingen af jer får noget godt ud af halve forhold, ikke du, ikke din hustru, ikke hende du elsker og heller ikke barnet.
Sket er sket, og du har rodet dig ud i det - nu må du rode dig ud af det igen!

Dit barn har bedre af en mor og en far der er glade - og som kan samarbejde, end et par forældre der ikke fungerer i et ægteskab, som måske ovenikøbet i processen får ødelagt et muligt godt partnerskab om barnet, fordi i går og ophober nag til hinanden, hun på grund af din utroskab og den bristede tillid, du på grund af at du ikke kan være sammen med hende du elsker! Pas på at i ikke ender i en cirkel hvor du og din hustru ender med at hade hinanden og hvor jeres uskyldige barn ender i midten!

Rent praktisk:
Et spædbarn har du samværsret med i nogle timer hver eller hveranden uge - det er ikke meget, men bedre end helt at give afkald på barnet - og med et godt forhold til barnets mor kan i jo aftale anderledes end din "ret".
Når barnet bliver større - over 1 år kan samværsretten udvides.

Hvad er det præcis du søger gode råd til, når du skriver at du ikke ønsker skilsmisse?
Du har brug for et liv, ligesåvel som alle andre - og dit barn har retten til et godt liv med glade forældre!

Smil fra mig
til dig

godt indlæg Grøn
og dit smil det smitter altid.[:)]

Du har ret i, at hvad skal de tre med halve forhold og hvordan i himlen kan han tro, det er sundt for barnet.

2 glade forældre hver for sig er bedre.

Hvis han ikke ønsker skilsmisse er rådet så, at han bare skal hører på hendes sure opstød omkring fortiden, samtidig med han har fået at vide her, at han nok skal blive glad med tiden for det, fordi det lærer man. Den tror han forhåbentlig heller ikke selv på.

ja undskyld men, poul jørgensen
Jeg syndtes at både dit barn og din kone vil være bedre tjent uden dig, i har været sammen i 10år, 10år er lang tid, troede du bare at fordi at du giftede dig så at du fik alt gratis, eller troede du ikke at du skulle blive far.

For længe siden var der en knægt "han var ikke ret Gl". men han havde gjort en pige gravig og hun ville også beholde sit barn, men han`s brev lignede dit, jeg håbede at han var et tilfælde en ener, jeg troede ikke der var andre af han`s slags, og det med at du kalder dig en "mand", du skulle skamme dig, jeg vil kalde dig en tøse dreng, tag dog at blive voksen dreng, hvis at du virkeligt elsker din "kone" 100%, så vis det, hvis du elsker hende99%, så smut og giv hende mugligheden for at få et ordentligt liv med en MAND, for som at du skriver så fortjener du at midste alle rettigheder osv.

Jeg er enlig far med tre børn, det var min kone der skred, ære være det, med aldrig har/ville jeg undværere 1sek."jeg var med til fødslenerene, aldrig har jeg set noget så stort ske", at det at være far og se mine børn vokse og blive voksne, det er rigtigt at alt ikke er en dans på roser men, aldrig har jeg været i tvivl, om at jeg traf det rigtigt valg,men som sagt så syndtes jeg ikke at du fortjener den oplevelse.
Poul jørgensen

Uanset havd må du følge dit hjerte! Anonym
Hej jeg kan godt forstå at du er i vilrede. Men jeg vil råde dig til at forlade den kone, hvor svært det ind lyder! Men i dit brevskriver du intet om at du har varme og dybe følelser for din kone, men derimod for den anden kvinde! Siger det ikke alt? Du må ikke blive bare for barents skyld! Tro mig det er bedre for barent at vokse op uden at mor og far bor sammen, en at vokse op i et hjem hvor den så livsvigtige kærligheden er forsvundet og der er gnister og spænding i luften! På den måde skader du blot dit barn og giver det en utryk tilværelse, his ikke barent kan finde tryghed i at i som forældre elsker hinanden hvordan kan det så selv finde tryghed i at være elsket? Uanset havd der sker må du huske at DU ALTID VIL VÆRE BARNETS FAR! Der vil komme en sværperiode hvor i skal havde den fælles forældre myndighed (hvorfor skulle du ikke have lige så meget ret til at se JERES barn som hun har?) og de nye roller hver for sig til at fungere, men i den sidste ende tror jeg at du vil finde at det er det hele værd! Også for jeres barn! Jeg er overbevidst om at det vil finde større livsglææde og tryghed i at se sine forældre hverfor sig, som lyggelige selvtændinge individer! Så tænk mest af alt på dig selv og din egen lykke, intet barn bilver lykkelig af at have ulykkelige forældre. Med hensyn til din kone, kan hun ikke bare køre på dig, hvis hun har valgt at i skal være sammen må mun også vælge at lægge fortiden bag sig og lade sket være sket! Du skal ikke finde dig i at blive trænpet på i frygt for ikke at kunne se jeres barn! Det er dit barn og det kan ingentage fra dig! Så jeg bønfalder dig om at lytte tildit indre og bryde ud af denne falske tilværelse i bygger op omring jeres bar. Hilsen en som føler med dig.
OBS! har haft mange kammerater der er blevet kundet i et forhold der var knust for længst fordi der pludselig kommer et barn ind i verden. De valgt også at blive som den trofaste far, men fælles for dem alle gælder det at de på et tidspunkt er blevet drevet så langt ud at de til sidste har måtte sige stop! Så jeg tror bare at du udskyder det ungåelige ved at blive. Bryd ud og brug tiden på at skalbe et egent trygge og solide hjem til dig og det barn!

Tænk dig godt om! Anton1
Tænk på barnet istedet for dig selv! Du er jo ikke klar til at være far, når du har en anden ved siden af. Og tro mig. Du kan ikke holde fingerne fra ¨din kvinde¨som du kalder hende.

Til Anton1 ivildrede
Det er jo lige netop mit barn jeg tænker på når jeg har valgt min kone og barnet fremfor min kvinde. Og jeg tror (desværre) ikke at min kvinde vil se mig mere.

Er ret ked af det:

Jeg elsker min kvinde så højt, men hader samtidig at elske hende.

Jeg savner hende. (Vi har ikke set hinanden i 3 uger)Men jeg foragter mig selv for at jeg ikke bare kan glemme.

Jeg har opført mig så uværdigt overfor hende, at jeg ikke synes jeg har fortjent hende mere.

Men jeg har valgt og er udelukkende selv skyld i at alt føles så tomt.

Føler med dig Kvinde i vildrede
Ej hvor kender jeg alle de følelser du skriver om her [:(] Min situation ligner din, men den er ikke så kompliceret idet min mand og jeg har ikke være separeret og har heller ikke et barn sammen, hvilket vi måske får [:/]
Hvorfor skal vi nøjes i livet? Hvorfor vælger vi pakkeløsninger? Det der er nemt og bekvemt hmm [:|] Hvorfor skrider vi ikke fra det hele?
FORDI VI TÆNKER MEGET PÅ ANDRE - vi har trods alt et godt hjerte. [:*(]

Tror Anton1
du selv på at du kan lade være med at kontakte hende igen?

Helt ærligt... steagle
Hvorfor spørge til råds når du HAR truffet beslutningen??

Den kvinde Den kvinde!
Hej

Jeg er i samme situation som den kvinde, og du skal bare vide at det gøre ondt at høre man er valgt fra, og hør at manden elsker kvinden for evigt!!! :´(

Han prøver det igen at vælge familien, men vil det holde?!

Hilsen fra en der er ligesom den anden kvinde

Til Den kvinde ivildrede
Jeg kommer ikke til at elske min kone for evigt. Jeg har i de sidste par år været i tvivl om jeg elsker hende mere, men jeg tror jeg elsker hende som en ven.

Det ved min kvinde og hun ved også at det er hende jeg elsker, som kæreste og som fortrolig.

Men jeg elsker mit barn, derfor mit valg.

Den kvinde Den kvinde
[:*(] Ja man savner dem man elsker, han sagde til mig at dem der elsker hinanden vil aldrig få hinanden... jeg har bare lært at aldrig give mit hjerte til nogen, det er hans. Og ja jeg skal nok videre med mit liv og skal nok klare det.

hvorfor ikke... steagle
....

Hvad med dit ansvar som menneske ? herete
At fornægte og undertrykke så stærke følelser som du gør her vil jeg kalde næsten kriminelt. Du vælger at leve dit liv imod dine inderste sande følelser og drifter og tro mig DÈT kommer til at koste dig og dine omgivelser dyrt. Man kan ikke gå imod noget så naturligt som ægte kærlighed uden det får konsekvenser for ens helbred. Du og kvinden kan risikere at blive alvorligt syge af dette på længere sigt. Ved ikke hvor gammel du er, men måske har du slet ikke tænk over de konsekvenser dette kan medføre.

Dit barn er ikke tjent med en far der lever et halvt og ulykkeligt liv - elsker du en anden kvinde vil hun altid være der og flå i dit hjerte. Din kone forstår jeg ikke. At hun vil nøjes med så lidt - har du gjort hende helt bekendt med dine sande følelser???

Pas på dig selv. Jeg bliver helt urolig for dig, da jeg ved noget om prisen for det valg du har truffet.

Dit ansvar som far lever du bedst op til ved at være ansvarlig overfor de sande følelser livet har beriget dig med. På mig virker dit valg helt destruktivt...selvdestruktivt?[:$]

Pusser

Er vi ikke kommet derhen nu dulkis
- at du har tabt væddemålet? Du kommer nok til at ryste op med de 10 fustager øl.

Du har ret Grøn - plat fake dulkis
- han er totalt utroværdig.

Nok er mænd nogle fjogrøve, men det her valg er alt for usandsynligt.

Nu henter jeg en brækpose!! dulkis
- og den skal kunne klare lårtykke stråler.

så små venner - nattevagten
grøn og dulkis og muligvis flere har afsløret os igen, så nu er det godnat på Nordvang!

Du skal Anonym
træffe en beslutning og lære at være reel overfor de mennesker du møder, så de ikke køber katten i sækken.

Jeg kan godt forstå, at din drømmekvinde skred. Det havde jeg selv gjort.

Du behøver ikke bo sammen med barnets mor for at være far. Du kan vælge at være en dum far der kun betaler børnepenge men ikke gider samvær og fortælle omverden at det er morens skyld. Eller du kan tage dit ansvar og have samvær med barnet.
Barnets bedste er selvfølgelig at du tager dig af det.

Husk!! Anonym i 20'erne
Et barn som du ikke ønskede at får!!!! Det står der i dit indlæg [:/]

..... ivildrede
Nej jeg ønskede ikke at få barn med hende. Men det har jeg nu og sådan ser virkeligheden ud.

Jeg ved ikke om jeg er skilt om 5 år. Måske vi kan få det godt igen? Måske forlader min kone mig? Det ved jeg ikke. Jeg har ikke fortalt min kone om mine oprigtige følelser. Hvis jeg gjorde det, ville hun bare smide mig ud og hun har også truet med hvilke konsekvenser det vil få m.h.t mit barn og jeg, hvis jeg valgte min kvinde. Så det tør jeg ikke og jeg ønsker jo at blive boende lige nu. Så jeg har løjet og sagt at min kvinde lokkede mig til at ses igen. At min kvinde havde brug for det og at jeg kun så hende p.g.a sex og mennekselig omsorg. Jeg har også lovet min kone at jeg ikke vil se min kvinde mere og at det er slut. Ellers har jeg undladt at svare, men gjort meget ud af at forklare min kone at jeg ønsker at forblive sammen med hende. (Pakkeløsningen)

Min kvinde er rasende over at jeg har løjet, men jeg vil gøre alt for kunne være fuldtidsfar også selvom det indebærer at være en hård og løgnagtig person.

Så ja jeg har valgt og jeg må leve op til mit valg. Har ikke kontakaktet min kvinde i et par dage. Jeg havde ellers sagt jeg ville ringe, men hvad får vi ud af at forsætte kontakten, når jeg har valgt?

Det du får... steagle
ud af ikke at kontakte "kvinden" er et dårligt liv på sigt - for alle implicerede.
HELT ÆRLIGT er der nosser i dig eller hvad...!?
Du holder dit livs kærlighed hen med telefonsamtaler - hvor længe mon det går...?
Du bilder din kone ind, at du bliver for "pakkeløsningens" skyld.

Ved du hvorfor du bliver?!

Fordi du er et nokkefår, der gerne vil ofre sig for andre - hurraaa! Bilder du dig selv og andre ind.
Næh du - du TØR ikke leve det liv, der venter på dig. Du TØR IKKE møde kærligheden. Det er nemmere at spille offer, det ved du hvad er - Halleluja....

Hvis ikke du går nu. Så går konen om kort tid, når du bliver et forbitret mand at være sammen med - LIVET ER ET VALG.....

Og nu kan du vist ikke forvante at SOLens brugere vil ofre mere krudt på dig.....

Du har ret ivildrede
Jeg forventer heller ikke at I her på SOL gider bruge mere tid på mig.

Men lige en rettelse:

Min kone ved ikke at jeg kalder hende en pakkeløsning. Hun tror vel at jeg stadig elsker hende.

Tak for de mange gode råd.

Eller fortsætte tråden, når du har tabt? .....
Folk læser åbenbart kun sidste indlæg[:O]

Til Jackie ivildrede
Jeg og situation er ægte nok, desværre.

Jeg er ikke stolt af mig selv og du har fuldstændig ret i at mine dårlige undskyldninger og løgne overfor konen er til at brække sig over.

Samtidig har min kvinde på ingen måde fortjent at jeg har fået hende at fremstå som en der lokker.

Hvis jeg skulle have været ærlig overfor min kone skulle jeg have sagt, at ja, jeg ser min kvinde. Hvorfor? Fordi jeg elsker hende, som jeg aldrig har elsket før og jeg vil nok altid elske hende.

din situation nu og fremover? Grøn
tja, ægte og ægte. Du lever et falsk liv.

Bortset fra at du har været en lort over for din elskerinde i, i hvert fald 3 uger, så er det nu du skal kæmpe for hende, hvis du vil have hende. Om noget tid er hun væk for evigt.

Når du bliver skilt om noget tid, så er det forsent. Så vil du være bitter på din kone, som "lokkede" dig tilbage og du vil være bitter over ikke at være sammen med "den" kvinde, der har givet dig de dybeste følelser nogensinde. Du vil være bitter på dine forældre fordi de ikke har lært dig at siger fra. Du vil være bitter fordi du ikke ser dit barn, så meget som du lige pludselig gerne vil.(du valgte jo at blive ved barnet, og det vil du gerne have kredit for hos din "ex"kone, nu hvor I er skilt.

Kære ven. Den kredit får du ikke, på grund af den opførsel du allerede har lavet, så du har intet at miste ved at gå nu.

Når I skilles, så pas på alkoholen til den tid.

Hvordan kan det være du giver så nemt op over for den du elsker dybest og giver efter for en du har tænkt dig frem til, at du "elsker" "på vennemåden"? Du behøver ikke svare mig, men det er et spørgsmål, du skal få svar på selv.

du kunne anonym
lade dig skille og søge om forældreretten over barnet, og flytte sammen med din venninde så har du alt hvad du vil have.... bortset fra 2 utilfredse kvinder.

du ku også lade dig skille og være en god deltidsfar også få et barn med den nye. uanset hvad er din nuværende kone bedre tjent med en ny og mere moden mand.

Godt skrevet... steagle
grøn....

Tag ansvar Bellastella
Når man har sagt a må man også sige b. Du har sat dig selv og din familie i denne her situation, vær dit ansvar bevidst ! Dit barn har ikke brug for en far der er der, men deriomod en ærlig far, og en glad far, en opmærksom og kærlig far, hvis du ikke er istand til at udfylde dette, fordi dit hjerte er et andet sted, så skylder du i virkeligheden dit barn og ikke mindst din kone - at være ærlig og så gå ! Hellere være deltids far, men en glad far istedet for et stakkels forsøg på at undgå det uundgåelige..det der kunne ødelægges er ødelagt. Mand dig op !!!

Her en uge senere ivildrede
Har jeg overholdt mit løfte om ikke at kontake min kvinde. Jeg bruger al min tid på at være fuldtidsfar og er nærmest forelsket i mit barn.

For ja, jeg tager nu ansvar som far og føler mig glad for at kunne være hos mit barn hele tiden. Min kone og mit forhold er selvfølgelig stadig præget af at hun er vred på mig, men jeg holder rigtig meget af hende og tror ikke at det er fornuftigt at være 100 %ærlig overfor hende.Men jeg har sagt at jeg elsker hende og det er faktisk ærligt nok, for jeg er hende meget hengiven over at hun har født så dejligt et barn.

Grøn skrev hvordan det kunne være at jeg gjorde hvad konen sagde og ikke hvad min kvinde sagde. Der kan være 2 svar hertil.

1. Fordi jeg elsker min kone højere end min kvinde.
2. Fordi jeg er bange for ikke at kunne være fuldtidsfar, hvis jeg ikke retter mig efter hvad hun siger.

Jeg siger til mig selv at det er det første svar der gælder og jeg prøver at lade være med at tænke for meget på min kvinde. For selvfølgelig elsker jeg min kvinde og har ønsket mange gange at situation havde været anderledes. At jeg havde gjort det forbi med min kone, da den tanke meldte sig for snart 2 år siden og at det var min kvinde der var mor til mit barn. Men sådan ser virkeligheden ikke ud!

Og hvorfor har jeg så ikke handlet til min kvinde og min fordel? Hvorfor har jeg ikke valgt hende i stedet for min kone? Hvorfor bliver jeg irriteret når min kvinde har kontaktet mig på det seneste og hvorfor er jeg indstillet på at blive i mit forhold til min kone?

Jeg elsker min kvinde. Hun er min soul mate, men verden ville det anderledes. Så er det bedre at rykke plasteret af i en vis fart og komme videre. Og så håber jeg på at min kone og jeg en dag kan finde hinanden igen. Vi har jo elsket hinanden som kærester og haft det godt førhen.

Det bedste og letteste vil være hvis jeg kan holde op med at elske min kvinde og holde op med at tænke på hende og savne hende. Derfor hjælper det lidt at blive irriteret på hende. Og når mit barn ser på mig, så ved jeg at jeg aldrig vil gå fra det.

En mand

Søgte du virkelig "gode råd" ? herete
Eller er det et bekendelsesskrift vi her er vidne til?

Du spørger hvad du skal gøre! Jamen du retfærdiggør - du spørger ikke, for du er slet ikke nysgerrig. Dit liv er styret af frygt - frygten for de udfordringer, som et levet VOKSENLIV nu engang udsættes for.

Så hvorfor i alverden skriver du herind, når du forlængst har besluttet dig for intet at gøre. Altså at fortsætte dit trummerum med din kone og dit lille barn, som du nu er blevet "forelsket" i som du skriver. Jamen det er jo alt andet lige meget nemmere at elske et barn end en voksen kvinde! Så lev dog dit liv som du gør og uden dårlig samvittighed, du kan sikkert ikke andet...dit følelsesliv er blevet amputeret engang i din barndom, og det kan du ikke bebredjes. Hvad du kan bebrejdes er hvad du udsætter dit barn for - en voksen der skal have indfriet al sin kærlighedslængsel via sit barn, er direkte psykisk skadelig for barnet. Prøv at tænke over det også i dine overvejelser.

Men stop nu de floromvundne gloser omkring KVINDEN, som du ikke TØR elske, f.eks. at hun skulle være din "soulmate". Var I soulmates havde du forlængst smidt alt hvad du havde i hænderne for at følge din drømmekvinde!!!

Nej jeg håber virkelig ikke for hende KVINDEN, at hun lægger mere i dig og dit forkrampede følelsesliv end det du netop evner. Håber hun er klog nok til at tage dig for pålydende, for du lever på en drøm, som du ikke tør/kan realisere, måske fordi du inderst inde godt ved at du slet ikke kan leve op til hende KVINDEN. Men det er synd for din kone alligevel, medmindre hun som du er tilfreds med at nøjes, i så fald er det vel snarere din kone, der er din soulmate [:)]

Med hende kan du så gemme dig i et kærlighedsforhold, der ikke vil udfordre dig/afsløre dine mangler, men være tilpas kedsommeligt til det ikke gør ondt, og så i stedet kaste din uudlevede kærlighedslængsel over på dit arme barn.

Tak for at få indsigt i et gennemsnitmenneskes kedsommelige åndsforladte tankegang [:O]

Pusser