Sallitbaseret trafik

Sallitbaseret trafik Trafikant
Unge nordjyske mænd er af deres forsikringsselskab blevet forsynet med en chip, som via en satellit registrerer, hvorvidt de kører for hurtigt og skal have forhøjet deres præmierer.

Om 5-10 år vil satellitterne være i stand til at styre alle biler. Køretøjerne vil få fjernet rattet og pedalerne. Passagerne vil sætte sig og på en skærm taste deres destination ind, og så vil man automatisk blive styret derhen, mens man kan foretage alt muligt andet imens. Tage en morfar eksempelvis.

Hastigheden har man ingen indflydelse på. Det afgøres udelukket af satellittens overblik. Alle færdselsuheld vil være elimineret. Dog aner jeg ikke, hvorledes de skal forhindre at køre ind i dyr på vejen. Men det ved satellitkonstruktørerne formentlig alt om. Så det skal nok også blive løst. Men hvad med selvmordere, der hopper ud fra broer?

Om hver mand skal eje sin bil, eller man blot sætter sig ind i den første den bedste, og betaler med dankort. Tja, det får vi også at se i den nære fremtid.

Undskyld overskriften Trafikant
Jeg ved ikke lige, hvad der skete. Det hedder selvfølgelig: Satellitbaseret trafik.