SKAL JEG SKRIDE???

SKAL JEG SKRIDE??? Fyren
Hej Allesammen

Jeg skriver til jer fordi at jeg har et problem og håber virkeligt at der er nogen af jer der kan komme med noget feedback/gode råd for at jeg er virkeligt kommet i tvivl

åh det er venskeligt at forklar, man det er at jeg har fået mig en kæreste som jeg er rimmeligt glad for, man problemet er bare at jeg føler at hun støder mig væk, hvert gang jeg prøver at komme tæt på hende, selvom vi ikke snakker så meget i forvejen og når vi snakker sammen så drejer det meste sig om hendes x'er som jeg er virkeligt træt af at høre på ellers så snakker vi om ting som jeg godt kunne undvær, det andet er at vi kommer aldrig ud for når jeg spørger hende om hun vil med et eller andet sted, så kan hun ikke lige, blablabla
og når hun tager et sted hen, så spørger hun heller ikke om jeg vil med, hvorfor?? tja det må guderne vide.
jeg føler også at jeg giver hende rigtig meget som jeg også kan høre at hun har gavn af, for nogle gange føles det som om det er mig der snakker, det er noget små ting som er venskelige at forklar, og jeg føler bare ikke at jeg får noget eller særligt meget igen, er det bare mig der kræver for meget?

man, jeg tro bare ikke at hun er klar over hvor heldig hun er !!

hvor længe? mig-manden
hvor længe har i kommet sammen? du bliver nødt til at fortælle hende hvordan du har det.. fortæl hende alt det du her har skrevet, og hvis ikke i kan løse problemerne så kan du jo i sidste ende blive nødt til at smutte.. men fortæl hende hvor frustreret du er. det ville da også være synd for hende hvis hun holder mere af dig end hun viser og så du bare skrider uden hun aner hvorfor..

til manden fyren
det har vi gjordt i ca 3 måneder, måske lidt mere...

vil lige sige at jeg ikke har nogen problemer med at snakke med piger og har en del pigevenner

vi har flere gange prøvet at snakke sammen, man hvert gang vi prøver så er det at jeg går i stå og enten så bliver hun meget stille ellers så overtager eller prøver på at præse mig, hvilket jeg absolut ikke synes er særligt sjovt og så går jeg helt i stå

og for det andet så synes jeg at vi snakkede meget mere og bedre da vi var venner og så mener hun mig rigtig meget om min x, den vær måde hun er på (nej det er ikke særlig positiv), så det dukker også op i mit lille hoved,

ps. fyren
et eller andet sted tro jeg at jeg er på vej ud af døren, hvilket selvfølgeligt også er en del af mit skyld, da jeg også er begyndt at kigge efter andre piger og har haft flere tilbud som jeg sagde nej tak til pga. hende, for jeg er ikke et svin!

ja, det hele det køre bare rundt og rundt

dømt til at mislykkes mig-manden
jeg tror det er for sent at redde noget.. beklager, men det lyder som om der virkelig intet er at gøre..
ellers må du jo sige at du ikke vil presses, slå i bordet og sig at du vil have lov til at tale færdig.. men det lyder som om du har givet op. og så er det op til dig selv om du vil fortsætte med at kæmpe..

Drop hende NU!!!! Den ulykkelige..
Jeg har selv været i samme situation, og der blev mit hjerte knust, for jeg elskede pigen meget højt og blev ved med at kæmpe for kærligheden. Jeg gav mig selv 110% og det var mere end hun kunne gøre, så hun følte åbenbart at hun blev nød til at droppe mig.... Drop hende før hun dropper dig, det andet er for sindsygt, for man går hele tiden rundt og spørger HVORFOR, uden nogen sinde at få et svar.....

hej igen Fyren
fuck hvor er jeg glad for at du siger det, du er den anden der siger det til mig :-( -håber at du forstå min ironi

du skriver "om du vil fortsætte med at kæmpe.." er det nu også det jeg gøre? jeg gider bare ikke lade som om det hele er fint når det ikke er

personligt tro jeg ikke at jeg kæmper, man tager én dag af gangen og ser hvad den næste briger

som mange andre har jeg en forestilling om hvordan den perfekte kæreste skal være og der må jeg sige at hun ikke særligt højt.

problemet er også at jeg ved ikke om jeg kan stole på hende og min tillid til hende er meget lavt, hvilket også betyder at jeg ikke kan åbne mig 110%, man køre i lav gear, for hun har været en anden mand utro (som man siger én gang utro, altid utro, eller er det bare mig?), og som mange andre så har jeg også fordomme og de blokkere også en del, i forhold til hende, da vi har fælles venner som kommer med råd -dette er sorgligt man sandt

til Den ulykkelige Fyren
Hej

det er jeg ked af at høre....


jeg ved godt at jeg kun giver en smulle af gangen -herinde :-)

man en del af problemet er også at jeg elsker hende ikke -det har vi ikke været længe sammen til og jeg ved heller ikke hvormeget jeg holder af hende

ok, jeg har da fortælt hende nogen ting om mig selv, og der følte jeg virkeligt at jeg blottede mig

forelsket? mig-manden
har du overhovedet været forelsket i hende?? du skriver at i har kommet sammen i 3 måneder og du elsker hende ikke endnu?? hvis du endnu ikke gør det, så glem det dog.. og hvis du føler du blotter dig når taler om personlige ting, så er det endnu en grund til at det ikke vil gå mellem jer - især hvis der er gået så længe.. man skal kunne stole på hinanden, det er en meget vigtig forudsætning i et forhold og det virker som om hun ikke tager det seriøst..

Ja, for S... Den gamle dreng
... skynd dig at komme væk, og nyd dit liv!

Man har altså ikke PLIGT til at have en kæreste...

mvh

give for at modtage.. Anonym
Jeg har selv en kæreste, som jeg har været meget glad for i lang tid nu.. jeg føler også til tider jeg giver og giver og derfor kommer på afstand af ham! men jeg ved han elsker mig, for det siger han også.. Men hvis du bliver ved med at give uden at modtage så er det ikke det værd.. Når man er i et forhold er det vigtig at man mødes på ha´lv vejen. Men jeg synes også det er vigtig at tale med hendes først om det, jeg ville ikke selv kunne turde sige det så jeg ville nok skrive et brev. Hvis hun afviser dig igen.. så skrid.. for så er det ikke noget genglædt.. og det er snyd du skal give så meget!

Håber dey hjælper.. eller skriv!

Hej Allesammen Fyren
Hej

først vil jeg gerne sige tusind tak for jeres gode råd.

jeg har været i en tænkeboks de sidste par dage og har besluttet mig at slå op med hende, hvilket er blivet gjordt pr. d.d. det er der mange grunde til som jeg ikke vil ind på herinde, hvis I forstå? og det var faktisk ikke så slemt som jeg gik og troede, tvært imod jeg bliv faktisk lettet

I må have fortsat god søndag jeg skal ned i byen og nyde livet :-)))

Knus

min mening anonym
hejza!

Ved godt du har taget din beslutning.. men vil alligevel lige give min mening til kende. Tror du gør det rigtige, hvis det er svært for dig at tale med hende.. Men jeg nægter at tro på, at det udelukkende er hendes skyld. Du skrev at du følte i talte bedre og mere sammen som venner... måske hun har det på samme måde?! Jeg tror jeg selv ville blive usikker på dig, hvis vi før havde haft er "tæt og fortroligt forhold" og du nu går i stå når vi taler. For ikke at føle mig ubehagelig til mode ville jeg nok også forsøge at "tale noget mere" eller presse lidt på for at vide om "du er på vej ud af forholdet".

Har selv været i et forhold, hvor vi gled fra hinanden fordi det blev for svært at "gætte sig til hinandens signaler". Og selvfølgelig gætter man forkert!! Den eneste vej - som også er ulideligt svær! - er at åbne op for de sårbare og usikre føleleser. Fortælle hvad man savner at få fra den anden, hvordan man føler sig afvist af den anden, hvad der gør én glad, og hvad der gør´én ked af det... Jeg fortryder den dag i dag, at jeg var en kylling og holdt det hele for mig selv, fordi jeg var for bange til at være åben om det. Jeg elskede ham og vil altid gøre det.... Men mens det hele stod på var jeg pga ovenstående stærkt i tvivl om mine følelser for ham. Ambivalensen havde desværre overtaget.. hvis jeg havde været stærk havde jeg slået i bordet og stået ved mine følelser, også dem jeg helst ikke ville have med at gøre - menlig min usikkerhed, når han var i nærheden. Kunne kun se hans fejl og mangler, alt det han ikke gav. Men når jeg ikke fortalte ham om det jeg havde brug for og savnede, hvordan skulle han så vide det? ØV!!

Men jeg har lært meget af den mistede kærlighed - og nu åbner jeg om de ting!! Det er lykken! :-) Det viste sig senere, at han havde det på præcis samme måde - savnede mange ting, og jeg virkede bare kølig og ligeglad.... Det sved at få afvide, for det var jo "mit forsvar" mod at mærke hvor usikker og lille han kunne få mig til at føle mig.. Han var så skide dejlig, og jeg kunne ikke forholde mig til at blive afhængig af et andet menneske...Så det var bedre at forblive urørlig bag en facade. Ikke fordi jeg havde lyst, men for mig virkede han jo som om alt var ok! Han var den stærke og urørlige - jeg var den lille og påvirkelige.. Tænk vi begge gik med den følelse, og aldrig nåede hinandens tog pga det!!! Øv, øv, øv siger jeg bare....

Håber det bedste for dig!

problemer Anonym
Har du tænkt på at hun måæ har svært ved at snakke om hendes problemmer, og hvis hun har er det selvfølgelig ikke din skyld.... du må prøve at presse lidt på, men ikke for hårdt, så skræmmer du hende bare væk...
angående det med hendes xér forstår jeg dig godt, min kæreste er også træt af at høre om mine, men det der gør det svært for mig ikke at snakke om dem er, at de er nogle af mine bedste venner, så hvordan pokker skal jeg knne snake mom mine venner uden at næne dem....
men som sagt, du må prøve at presse lidt på

Rygrad som kogt spagetti clausbj
Hej...

Kan følge dig i hvert et ord.. det lyder som om du har
fået fat i min ex..
jeg havde rygrad som en våd vingummi bamse..
og lod det bare stå til..
det gik der ca 7 år med.. Ikke at vi ikke havde det
sjovt ind i mellem.. jo vist da..
og de første par år før vi købte hus var kanon gode.
men tingende ændrede sig da først de familiere rammer
var på plads, så blev jeg reduceret yil en kransekage
figur der skulle være derhjemme og passe de trygge
rammer, vi jeg ud ville hun ikke med. skulle hun ud var
det ikke altid jeg fik det af vide, hun blev bare væk
eller ringede hjem, og så var det forsent at være med.
Får jeg mødte hende og de første år vi var sammen.
var jeg altid i et kanon godt humør, næster aldrig sur
eller ked af det.. men det fik hun stille og rolig
pillet a, ikke at jeg blev sur og tvær. nej.! jeg
blev nærmest ligeglad. og mistede min farverige
udstråling.. den kom tilbare efter jeg forlod hende.
nu kan det lyde som om jeg sidder og piver, og det er
ikke tilfældet for når jeg kikke tilbage ved jeg at det
var min egen skyld, kunne bare ha haft mere rygrad..
så desværre gik vores forlis mest ud over hende..
hun havde ikke set skriften på væggen selvom vi havde
snakket om det igen og igen..

Er det min ex Tjaa... Så hils..

hey Anonym
JEG FØLER SELV JEG KAN VÆRE SÅDAN OVER FOR MIN KÆRESTE SÅ JEG VIL GÆTTE PÅ A HUN MÅSKE I SIDTE ENDE ER BANGE FOR AT BLIVE SÅRET, MEN JEG SYNES DU SKAL SPØRGER HENDE. EN ANDEN GRUND ER MÅSKE HUN BARE IKKE ER DEN TYBE SOM BARE GIR UD AF SIN KÆRLIGHED OG ER MÅSKE GENERET! TAL MED HENDE..

Hun virker ikke til at være den rigtige for dig... Anonym
Efter hvad du siger, så virker det som om i slet ikke har lykke... Kan du bedre lide hende som ven, eller vil du faktisk gerne være sammen med hende...? Jeg har selv været ude for, at jeg havde VIRKELIG stærke venskabsfølelser for en dreng(bare rolig jeg er pige) Såå jeg begyndte at komme sammen med ham.. Men jeg begyndte at indse, at det hele bare var VIRKELI stærke venskabs følelser og i dag er vi bedste venner, og det føler jeg mig tilpas med, men det gjorde jeg ikke under vores forhold...!

hvad er der at gøre? Anonym
Det lyder meget som om hun ikke rigtig har nogle følelser for dig. jeg er ked af at sige det, men hvis du ikke skrider, så gør hun det nok.
de bedste hilsner.