Skal man arbejde for enhver pris?

Skal man arbejde for enhver pris? Mette32
Jeg kan se ud fra debatten, at fløjene er delt i to.

1. Man skal ta' det arbejde man kan få.

2. Man vil gerne vente til, man kan få det arbejde, man har LYST TIL.

Jeg har selv været arbejdsløs - og ventede til, jeg fik mulighed for at arbejde med den branche, jeg brændte for.

Mit indlæg er mest møntet på dem, der mener man skal 'arbejde for enhver pris'... koste hvad det vil! (stress og depressioner) fordi folk skal beskæftige sig med noget, de overhovedet ikke har lyst til.

Den holder jo heller ikke i det lange løb... de selvsamme personer risikerer hurtigt at 'brænde ud' med en masse (dyre!) sygedage til følge. Så er vi vel lige vidt. Enten belaster de arbejdsløse statskassen ved overførelsesindkomster i form af kontanthjælp ell. dagpenge - ELL. i form af sygedagpenge (groft skåret op!)

Jeg vil lige tilføje, at jeg ikke forsvarer dem, der ikke gider at arbejde overhovedet!

Hvad er din holdning til de arbejdsledige - måske er du selv arbejdsledig og kan genkende noget af ovenstående?

Skal de arbejde for enhver pris?

Til enhver tid.... s.s.blicher
... skal det kunne betale sig at arbejde, istedet for at gå ledig. Og det skal være så det kan mærkes. Vil det for dig være et problem at have et knap så atraktivt job, samtidig med at du søger drømmejobbet ?

Enig med s.s.blicher why.king
Man kan selvfølgelig komme ud for en situation hvor man bliver arbejdsledig, men enhver er sin egen lykkes smed og derfor skal man ikke bare sætte sig tilbage og sige " jeg venter på det job jeg vil have kommer " og så samtidig brokke sig over man ikke har til dagen og vejen.

Hvis jeg selv blev arbejdsledig ville jeg ikke engang tøve med at søge et job hvor jeg skulle rense lokummer og så sideløbende søge efter et andet arbejde.

Noget der gør mig harm er en situation min svigerinde var i. Hun blev fyret da hun var færdiguddannet og fik fra fagforeningen. Hun gad ikke aktivt søge et job men sagde rent ud " jeg kan gå og få penge af fagforeningen i et år så det gør jeg inden jeg begynder at søge ". Den holdning er godt nok for lam at have syntes jeg. Det kan du vel kun give mig ret i ikke sandt?

Når vi om anonym
100år eller før, har robotter der kan udføre al arbejde bedre og billigere, skal vi så alle sammen ikke bare slappe for vildt af?

Det bestemmer man ikke selv Anonym
Nej, efter min mening skal man ikke arbejde for enhver pris. Men husk lige på, at man løber en risiko ved at have denne holdning: At man måske aldrig kommer i arbejde, og hvad så.
Det må da også være meget utilfredsstillende for en arbejdsgiver at have en ansat, som ikke ønsker at være der.
Der må jo være en grund til, at der bliver flere og flere psykisk syge.

Mange mennesker har pligt til at tage et arbejde. mandaabenraa
Man SKAL være selvforsynende , klare sig selv uden understøttelse.
Det bedste er at have et arbejde , der kan være mange problemer ved at være arbejdsløs.
Mange mennesker tvinges til at arbejde uden en overenskomst , det forstår jeg ikke fagforeningerne går med til.
Det er ikke altid man kan vælge , om man vil være arbejdsløs eller have et arbejde.
Ansat i et stort firma i over 7 år.

Nej det tror jeg ikke man skal Dulkis unlogged
Jeg tror godt jeg ved, hvad du mener, men i nogle af os sidder det så dybt, at det at arbejde er metoden til at få noget at spise.

Og jeg synes understøttelsen er så lav, at min fantasi ikke rækker til at leve af den i længere tid af gangen.

Jeg har ikke selv altid været beskæftiget med mit drømmejob, men så har jeg brugt ventetiden, til det dukkede op, med noget andet arbejde.

Jeg er da nogle gange havnet i et job, hvor jeg har tænkt "hold da op, det bliver da råddent det her", men min tilpasningsevne er åbenbart på et hensigtsmæssigt niveau, for jeg har i reglen altid kunne finde "noget" ved de mindre interessante job, eller en opgave der har været sjov, som kunne puttes ind i min arbejdsgang, hvilket ofte har resulteret i at jeg faktisk selv har fået lov til at lave mit jobindhold.

Det er de færreste jobbeskrivelser, der holder et helt år ad gangen.

De færreste af os er vel også så ènsporede, at vi kun kan blive tilfredse med en eneste bestemt ting.

Jeg har tre uddannelser, krampen
hvor jeg kun ønsker, at arbejde inde for den sidste uddannelse jeg har taget.
Jeg har valgt min sidste uddannelse på baggrund af, at jeg mente, at denne kunne give mig livskvalitet – hvilket jeg finder utroligt relevant da man arbejder 1/3 af sit liv.

Dertil hvis jeg skulle skubbes ud i min fx første uddannelse, ville min faglighed ligeledes blive knækket, på en eller anden facon – da min faglighed er lig med min identitet.

Måske? - tror jeg mere mine tanker løber på, at jeg ikke ønsker, at være lønslave da dette ikke på nogen måde kan have et fornuftigt indhold, der kunne bibringe mig glæde – så hellere gå på kompromis eller prioritere andre ting i livet, i forhold til ikke at have et arbejde.

At ikke at have et arbejde, som jeg ikke har nu pga. omstændighederne, finder jeg ligeledes glæde ved – jeg kan gøre præcis det jeg ønsker – og gør det.

:) Krampen

Både og... pingvinspasser
Når jeg er færdiguddannet vil jeg selvfølgelig foretrække et arbejde indefor min branche. Men hvis dette ikke er muligt, vil jeg tage hvad der byder sig, fremfor at gå ledig. Til gengæld ville jeg aldrig blive i et job, som var så belastende at jeg blev syg af det. Penge er rare at have, men helbreddet er det vigtigste.

Jo jeg gider da godt Anno-nym
men ingen vil have mig, har søgt utallige jobs, den, blandt de bedst' kvalificerede, fik den sædvanlige smøre, stillingen er besat til anden side,

ringede og snakkede med dem der var med til ansættelses systemet, (de var lavere i rang' )

Pist pist, vores chef er yngre end dig, derfor

rend mig i æ h..

Hvorfor Krampen? filipenseren ikke ripenseren
Er krampe ikke noget man får især i benene?
Hvorfor dog dette underlige profilnavn?

Hvorfor filipenseren ikke ripenseren? krampen
Krampe kan man sagtens få i benet, men hvorfor underligt? - og lige frem et dog?

:) Krampen

Både og chinc
for mig er det ok at man er arbejdsløs, og prøver at komme ind i den branche man brænder for.
Men betyder det en arbejdsløshed på flere år, så er jeg af den opfattelse, at man godt kan tage sig lidt sammen, og få et job man måske ikke er så glad for, til man kan få det job man drømmer om.
Hvis man mener at man har ret til at vente, så har folk der ikke vil arbejde, vel også ret til bare at blive helt væk fra arbejdsmarkedet, og det er jo at nasse på samfundet i stor stil.
Men er der udsigt til "drømme jobbet", så kan det vel ikke skade at være midlertidigt arbejdsløs.

Jeg kan dog på INGEN måde acceptere arbejdsløse mennesker på bistand, der er fuldt ud arbejdsdygtige, men som ikke vil i arbejde, fordi de venter på det her "drømme job", og så samtidig tillader sig at brokke sig over deres bistand.
Det kan jeg overhovedet ikke acceptere. Så må man sq tage det job i Netto hvis bistanden er så forfærdelig, ellers må man pænt lukke låget, og være taknemlig over vores "sikkerheds net".

Der er da chinc
nogle mennesker der får stress hvis de selv kan bestemme for meget.
Nogle trives med selv til dels at kunne planlægge deres arbejde, og andre trives med at det hele virker som et "samlebånd", hvor der ikke kommer overraskelser.

korrekt nok silverfoxdk
Selv klart vel! at de fleste som bliver arbejds ledig vil tage det første og bedst job som de kan *bestride* og derefter bruge det som springbrædt til et ønske job.
Men igen *ikke under alle omstændigheder*, man skal gerne kunne beholde sit selværd selv om man bruger et job som springbrædt.

silverfoxdk

håbede filipenseren
håbede at blive klogere på hvorfor krampen er valgt til profilnavn. hver gang jeg ser det tænker jeg på krampen i benene. og hver gang jeg ser profilnavnet ripenseren tænker jeg på filipens. Men det er måske en privatsag med de navnevalg? og det er da ok så.

Så længe man kan klare sig uden penge irene54
eller har nogen til at forsørge sig (ikke stat, amt eller kommune), kan man arbejdsmæssigt gøre lige præcist hvad man vil.

Så længe man ikke er syg eller handicappet, må man tage det arbejde der nu engang er tilgængeligt mens man venter på drømmejobbet.

Sådan ser jeg alså jens261
også på det, er man på dagpenge, så må man tage det arbejde der nu er, og så lede videre efter det man gerne vil ha', og så springer man.
Man kan ikke rende rundt på støtten, og VENTE på at der kommer lige netop det job man gerne vil ha'.