Skal vi lade vores datter

Skal vi lade vores datter Mama og dadis
flytte hjemmefra - eller kommer vi til at svigte hende?

Vores datter bliver 18 år om 2 måneder. Så er hun personlig myndig og kan selvfølgelig selv bestemme, hvor hun vil bo. Men, men, men...

Grunden til, hun vil flytte hjemmefra, er, at hun ikke ønsker, at vi skal vide, hvad hun laver, hvor hun er, hvem hun er sammen med, hvordan hun kommer hjem eller hvordan hun kommer hjem. Kort sagt, hun ønsker et privatliv helt uafhængig af os og vores viden.

Hendes omgangskreds er mellem 14 og 16 år. Hun har aldrig haft venner og veninder på sin egen alder. Først da hun skiftede skole (på grund af dårligt selskab) og gik en klasse om og dermed blev 1,5 - 2 år ældre end pigerne i sin klasse, fik hun veninder. Hun har altid været en urolig og anspændt pige, der har været og stadig er meget spændingssøgende. Da hun var 14 begik hun f.eks. hærværk, som kostede os 14.000 kr. Hun har forsynet sine yngre venner og veninder med cigaretter, alkohol og sex. Hun var 3,5 år, da hun kom til os fra et børnehjem i østeuropa.

Vi sætte spørgsmålstegn ved hendes modenhed og evne til at tage vare på sig selv og sine unge venner. Vi er også bekymrede for hendes persolighedsudvikling. Hun lyver i forbindelse med, at hun er til fest og i byen og bryder de aftaler, som hun selv har været med til at vedtage. Hun mener ikke, hun har behov for at tale med voksne om noget som helst.

Vi har prøvet at hjælpe hende til en sund udvikling. Kan vi gøre mere nu, eller skal vi blot give slip, sådan som hun ønsker?

hvorfor ...!!!... herinde!?? søg faglig støtte
Ved I nu lige hvad... Det spørgsmål, og hendes 'tilstand', er af en kaliber, så det slet ikke kan overlades til at ufagligt forum som dette.

Selvfølgelig kan I ikke bare slippe. Men om det er det samme som at forsøge at tvinge hende til at blive boende, det vil jeg ikke mene.

Har I ikke støttende fagfolk inde over? Det lyder til at der er stærkt behov for det.
Så igang med at finde dem. Eller bruge dem I allerede måtte have!

Hendes liv er sgu for vigtigt til at I kun hører jer for i sådan et forum!

Hmm nu er det jo sådan ernst_kolding
at om 2 måneder kan hun frit flytte og at forsøge på at hindre det er strafbart, uanset at hun måske i forældrenes øjne ikke er moden nok.

Hvis pige ikke er erklæret ude af stand til at tage vare på sig selv, vel og at bemærke af fagfolk, så kan ingen forhindre hende i at flytte og måske er der en skjult anledning til at hun ønsker at flytte, jeg læser trådstarterens indlæg som skrevet af nogle meget dominerende personer der vil have indsigt i et voksent menneskes liv og også magt over et voksent menneskes liv.

At koble "fagfolk" på hende, mod hendes vilje, vil kun medføre at hun sandsynligvis afbryder forbindelsen til hendes forældre, hvad jeg godt forstår.

Lad hende flytte, fortæl hende at i synes det er en god ide og at i glæder jer til at bo uden hende, det kan måske få hende til at vågne op, reagerer hun ikke på en sådan besked, er der ikke andet at gøre, end at trække på skuldrene og håbe hun klarer sig, husk hun er fuldt myndig som 18-årig og hun skal derefter KUN stå til ansvar overfor lovgivningen og IKKE overfor sine forældre.

Med hilsen

Ernst

18 År Anonym
18 År!! Lad gå For og Agter og Spring i Land i har gjort vad i kunne

MVH
TANKTOPSROTTEN

glad for dit indlæg mama og dadis
og for dit forslag om professionel støtte. Det, synes vi, er meget konstruktivt. Med vores indlæg ville vi netop gerne høre, hvordan andre, eventuelt forældre, ser på vores situation.

Tak for din opbakning, for sådan ser jeg dit indlæg.

Mama

Dominerende personer? mama og dadis
Om vi er meget dominerende personer, ved jeg ikke rigtigt, men jeg synes da helt klart, det er et spørgsmål, der også hører til.

Vi ønsker ikke at forhindre vores datter i at flytte, og som vi også skriver, ved vi, at det har hun ret til, nu hun bliver 18. Vi har heller ikke tænkt os at koble fagfolk på hende mod hendes vilje, selvom vi nok mener, hun stadig har behov for at tale med nogle voksne mennesker.

Jeg tror ikke, vi blot vil trække på skuldrene og håbe, hun klarer sig. Det kan heller ikke kun være et spørgsmål, om hun klarer sig, men også hvordan hun klarer sig.? Læg også mærke til, at hendes venner og veninder er 2 - 4 år yngre end hun selv er. Hun er selvfølgelig biologisk voksen, men er hun også mentalt voksen?

Hilsen mama

jeg kan godt forstå at I er ara
bekymrede - det ville jeg også være som forælder.
Jeg har ingen anelse om hvad I kan gøre men en mulighed var måske at kontakte socialforvaltningen i jeres kommune og høre, om de har en mulighed for at hjælpe på en eller anden måde. Hun lyder godt nok som om hun ikke er moden til at bo alene uden en eller anden form for opsyn.
Er hun nogensinde blevet undersøgt af en børne/skolepsykolog så I eventuelt kunne henvise til den hos socialforvaltningen?

Nej, men vi mama og dadis
har haft hjælp fra psykolog til os som forældre et par gange i løbet af hendes opvækst.

Med hensyn til socialforvaltningen, så er jeg lidt bange for, at man vil tilbyde en ungdomspension, hvor der bor unge med massive problemer. Vi har talt lidt om det med vores datter, og hun synes det lyder enormt spændende og tiltrækkende. Alene det, kan få mig til at tænke, at det er ikke dér, hun skal hen.

Hvis hun skal flytte, så tænker jeg, at det skal være et sted, hvor der er almindelige unge, som hun kan tage som rollemodeller.

Men ja, vi er bekymrede - vi ønsker jo det bedste for hende. Og jeg tror heller ikke, vi klarer det uden professionel hjælp.

Tak for din støtte, den betyder utrolig meget.

Hilsen, mama

Hør nu her mama og dadis ernst_kolding
det meste af mit første indlæg er ikke møntet direkte på jer, men på den person som råder jer til at koble professionelle på hende, det er tankeløst da det med al sandsynlighed kun vil afstedkomme en stejl holdning hos pigen, hun er jo myndig og skal spørges og vil hun ikke kan i intet stille op.

At i er bekymrede er ikke forkert og det at have børn er et livslangt job, jeg har selv voksne børn som klarer sig godt, men alligevel er jeg bekymret for dem, såre naturligt for sådan er forældre.

Hvad angår det med at trække på skuldrene, men for pokker da, i kan intet andet stille op, i kan hyle og skrige, i kan græde og smile, det er hendes vilje alene der tæller, KUN hvis hun er erklæret umyndig af myndighederne kan i gøre noget, og dog, så er det ikke jer der kan gøre noget, men de professionelle og så vil i stadig ikke blive hørt.

At hendes venner er yngre end hende har ingen betydning, det er hendes valg af omgangskreds og der har i heller ingen indflydelse.

Jo i kan snakke med hende, men pas nu på, at i ikke kommer til at virke som om i ikke vil slippe hende, det fører ikke noget godt med sig.

Og nej, jeg syntes heller ikke min store dreng var voksen nok til at flytte hjemmefra da han blev 18, men det modnede ham at komme væk fra mine beskyttende vinger.

Tænk jer godt om, et forkert ord eller en forkert handling kan ødelægge forholdet til jeres barn for altid og måske støde hende fra jer i fremtiden.

Bare et godt og velment råd herfra, ved det er svært at lade børn flyve fra reden, men det er nu engang livets gang og det må i så acceptere om i vil eller ej.

Med bekymret forældrehilsen

Ernst

Vi ved godt, mama og dadis
at vi ikke kan gøre så meget igen, og at vi skal passe meget på det, vi så vælger at gøre.

Og så er jeg glad for dit nye indlæg her, hvor du ikke fordømmer os, men mere kommer med nogle gode råd. Tak skal du ha´.

Men vi tror nu alligevel, at hendes valg af venner har betydning. Om ikke andet, kan hun nok få svært ved at få besøg af disse meget unge, hvis hun flytter. I hvert fald til sent om natten, sådan som hun forestiller sig det.

Hilsen, mama