Sociale problemer

Sociale problemer logitek
Hej alle sammen.
Ja jeg ved ikke hvor jeg skal skrive hen af men nu prøver jeg mig lidt frem og håber på den bedste!
Jeg er en pige på snart 20, og jeg har et stort problem syntes jeg selv?!
Jeg har haft en barndom med svigt og svig og er blevet opdraget med at man ikke skal stole på andre end sig selv og manikke har andre end sig selv!
Men det har givet bagslag i mit liv. Jeg har store sociale problemer, jeg har svært ved at snakke med folk jeg ikke kender.
Jeg er ikke god til at finde ting som vi har til fældes eller ting at snakke om. Jeg har bare svært ved at snakke med andre.
Hvis jeg er med en af de få venner som jeg har, til en fest eller til andre forsamlinger så ender det med at jeg
står eller sætter mig i et hjørne alene, kun fordi jeg ikke kan finde på noget at snakke med dem om.
Jeg har prøvet at snakke om vind og vejr, hvad der evt kunne stå i avisen eller ligende.
Men der sker ikke noget, jeg har brugt 10 år på at gå til psykolo med det, men efter der ikke er kommet nogle
fremskridt med det så droppede jeg det. Jeg prøvede så at gå i nogle grupper som havde samme problemer som mig.
Men syntes heller ikke det har virket.
Jeg prøvede en gang at ryde næsten et hel bibliotk for psykologi bøger med sociale problemer og adfær.
Men der står ikke noget jeg ikke ved i forvejen.
Jeg er eller meget i mødekommen, glad og livlig men jeg har bare det store problem med min sociale adfær.
Og nu ved jeg ikke længere hvad jeg dkal gøre.

Jeg beder jer. Hjælp mig.

Her kan du få hjælp ;o) Bimmer ILP
http://www.ventilen.dk/

Held og lykke!

Kære du lala
det er bestemt ikke noget nemt problem du har der, og at give en opskrift der bare virker er svært, for alle er jo individuelle.
Jeg har haft nøjagtigt det samme problem med social usikkerhed som jo egentligt bunder i lavt selvværd.
For man tror ikke at man er god nok som man er, at alle ønsker noget bestemt af en, men i virkeligheden ønsker de bare at man skal være sig selv.
Jeg blev alene, og dermed mener jeg helt alene, og en dag satte jeg mig ned og tænkte over hvad jeg nu skulle gøre, hvordan jeg skulle starte nye venskaber op, og et bedre liv for mig selv.
Det jeg gjorde var bevidst at vælge at være 100% mig selv og 100% ærlig fra nu af.
En nat befandt jeg mig så i byen med en gruppe nye venner , og på et tidspunkt var jeg lige ved at tude fordi jeg kom i tanke om mit valg, og fordi at disse dejlige mennekser havde valgt mig for netop den jeg var, og ikke noget de troede jeg var, altså kunne de lide mig på godt og ondt.
Jeg siger dig at det var en skøn følelse at mærke at jeg var sq god nok.
Jeg har holdt ved dette koncept lige siden, og idag tænker jeg at kan man ikke lide den jeg er, så er jeg bedre forundt uden dem.
Jeg håber at du kan bruge dette til noget :o)

hej Susannes
Det er jo ikke unormalt at blive nervøs eller usikker, og ikke vide hvad man skal sige til folk man ikke kender. Men det fylder selvfølgelig mere, hvis man ikke har så mange man føler sig tætte venner med. Har du nogen sinde tænkt over, hvor sensitiv du er? Jeg mener f.eks. kan du sikkert mærke hvis nogen er vrede eller kede af det, når du træder ind i et rum. Det kan man godt mærke uden nogen siger noget om det. Det samme gælder nervøsitet. At alle i et rum kan være enormt usikre, nogle er bare bedre til at skjule det end andre. Sådan er det.
Men noget andet er, prøv at tænke over hvilke ting man kan lave sammen med andre, hvor man ikke behøves snakke sammen for at bryde isen. For mig er det sport, eller teater. Bare det at lave noget fysisk sammen med andre gør at man alligevel "kommunikerer" og lærer hinanden at kende, til sidst kommer det af sig selv at snakke.
Og så måske, tænk over at du skal turde vise dig selv, vær lidt modig selv om det føles skræmmende, prøv at åbne lidt op, og dirriger dig selv derhen hvor folk responderer positivt på dig. De synes også det er rart når nogen gerne vil dele sig selv.
Kh Susannes