Staver du D i GJORT??

Staver du D i GJORT?? Anonym
Jeg må tilstå, at jeg er forundret over gang på gang at læse debatter på denne side med utallige stavefejl. Kan vi danskere overhovedet ikke stave mere...? Det lader til at hjælpe-ordbøger på henholdsvis mobil telefoner samt word etc. har fuldstændig taget over og efterladt vores hukommelse med den tunge opgave, at skulle erindre hvorvidt vi forkorter "med" til "m" i en sms, eller om det nu ikke er F7 der trykkes for stavekontrol...
Det hele kan sikkert forsvares med at vi i fremtiden, "alligevel kun skal bruge computere, og aldrig får brug for at skive selv". Men ærlig talt er der vel noget ædelt ved at bevare vort sprog og ikke mindst kundskaben, i selv at kunne formulere det?

Hørt! von_stricker
Hvor er det dog rart at vide at jeg ikke er den eneste der synes det er skandaløst at standarden er faldet så markant, når det kommer til retstavning. Til tider er det nærmest umuligt at læse og forstå indlægene i dette forum.
Jeg vil opfordre alle til at tage sig sammen, det kan ikke passe at man bruger ti år af sit liv i folkeskolen, hvorefter resultatet er at man skriver D i gjort.

Så skulle man sgu have sin hale smurt - fristes man til at sige.

Flot!!! Helpo
indlægene = indlæggene !!!

Prøv igen ... hvis du da ikke er for bedrevidende ... vil jo nødig afbryde din moralprædiken ...

Men ellers... Helpo
Men ellers er jeg fuldstændig enig.

De unge ER blevet for dårlige til at stave (Er dog selv kun 20 år...).

Ahh flovt von_stricker
Ja ok der fik du mig, men det var nu mere en tastefejl, sådan går det når man har travlt og sidder på arbejde i New Zealand ved et engelsk tastatur og skal trykke [alt] + 0230 for at få et æ. Jeg beklager skal gøre alt for at det ikke sker igen.
Jeg er altså heller ingen olding, bare en knøs på 24..

God vind!

Kender problemet gittedorte
I mit job kan jeg virkelig se hvor mange unge mennesker der efter 9-10 år i folkeskolen har svært ved at formulere sig.
En stor del af dem ikke bare læser og staver dårligt, men har så store problemer at de har svært ved at følge undervisningen og gennemføre uddannelsen.
Selv om det er en håndværker uddannelse er der meget teoretisk stof. Så kan man spørge om det er nødvendigt med al den teori? Noget af det kan der måske skæres ned på, men sådan noget som levnedsmiddelhygiejne skal altså sidde 100% fast når man arbejder med fødevarer.
De elever der kommer med et læse/stave problem, kommer til en test hos skolens specialpædagogiske konsulent, og er problemerne store får eleven bevilliget en bærbar PC og de forskellige bøger på CD-Rom. Disse kan eleven så høre ved hjælp af et oplæsningsprogram på PC'en. Ikke optimalt men det er de muligheder vi har.
Problemet er bare, at vi på skolen i de fleste tilfælde godt kan få eleven igennen den første del af uddannelsen ved hjælp af disse hjælpemidler samt en god portion tålmodighed og differentieret undervisning, men vi kan ikke kompensere for 9-10 års manglende specialundervisning i folkeskolen.
Når eleven efter 20-60 uger forlader skolen for at søge en læreplads er problemerne der jo stadig, og mange mestre ønsker ikke en elev som ikke kan læse en opskrift eller skrive en varebestilling.
Jeg tror en stor del af skylden, hvis man kan tale om skyld, ligger hos politikerne. Dermed ment at der er blevet skåret gevaldigt i midlerne til specialundervisning i folkeskolen.
Jeg blev også meget forarget, da jeg fandt ud af at de unge mennesker i dag må have ordbog med til eksamen i diktat. Hvad nytter det? Hvis de ikke har en ide om at ordet er stavet forkert, slår de det da ikke op.
Til sidst vil jeg dog også sige, at man skal være omhyggelig når man skriver i dette forum. Det er tit der smutter et bogstav og hvis man, som jeg, er lidt doven og bare trykker publicér med det samme så står fejlen der. På den anden side er det let at se om det bare er en slåfejl eller om hele indlægget er præget af dårlig formulering og stavefejl.
Jeg har ingen patentløsning på problemet, men mener at der skal sættet ind i folkeskolen lige så snart man opdager problemet.
Og så kan vi som forældre jo også forsøge at præge vores børn når de f.eks. SMS'er. Min datter skriver ihvertfald ikke knus med Z når hun SMS'er til mig!
Hilsen faglæreren og undskyld evt. slåfejl :-)

Er Dansk bare et dårligt sprog? redhack
Stod det til mig så burde vi alle tale og skrive Engelsk. Dansk er nok det mest underlige sprog som jeg kender. Jeg forstår godt at der er så mange som har problemer med at skrive Dansk, for det giver jo ingen mening. Hvorfor *bib* skriver man nogle gange et stumt D? Hvis man ikke kan høre det hvorfor så skrive det?

Og et ord som cykel... Hvorfor skriver man ikke sykel? :)

Men nu har vi jo også selv ændret udtalen af ordene gennem tiden...

Alt i alt, så syntes jeg at den næste generation burde lære Engelsk på højde med Dansk, og måske kan de næste generationer så gå helt over til at tale Engelsk.

Med venlig hilsen
Anders Nielsen

Hver ting til sin tid Anonym
Hej alle

Nu er dette forum jo ikke en prøve i dansk stil eller retstavning. I samtlige indlæg er det ikke særlig svært at finde stave- eller slåfejl. For slet ikke at tale om almindelig tegnsætning.
Hvis jeg skal skrive en ansøgning, vil jeg selvfølgelig omhyggeligt rense for alle fejl, og gennemlæse den flere gange, men her, hvor det drejer sig om indhold og holdninger, er det vel bare relevant, at der ikke er meningsforstyrrende fejl. Det er jo heller ikke os alle, der er så skrappe til maskinskrivning.
At dansk skulle være sværere end engelsk, har jeg nok lidt vanskeligt ved at indse. Hvordan vil du få sammenhæng mellem skrift og udtale af f.eks. Worcestershiresauce?
Hvis vi skal til at stave, som vi synes, det lyder, kunne det blive morsomt. Prøv bare at lytte til en rigtig "solid,indfødt" sønderjyde. Er der overhovedet nogen konsonanter i den dialekt?
Endelig kan det også være noget af en opgave at læse nogle af juniors SMS beskeder, det er jo det rene volapyk af og til.
Nå, lidt spøg til side. At retstavningen ikke har det for godt, især blandt den yngre generation, er desværre et faktum, som jeg godt synes, vi kan klandre politikere for et godt stykke af vejen, al den stund, at danskundervisningen på alle klassetrin er blevet reduceret kraftigt de senere årtier. Vist nok i størrelsesordenen 35-40%.
Iøvrigt synes jeg, det er en god debat, som måske nok på en eller anden måde burde komme de politikere for øje, som har reduceret vort skolesystem til en nettoudgave.

Hilsen en "gammel"skolelærer

hvor har du ret Anonym
Det er til at blive vanvittig af at læse ale de indlæg hvor der er stavefejl og hverken punktum eller komma. Jeg er ved at blive vanvittig - det er pinligt!!

Ups.... anonym
..."ale"... så sneg der sig lige en enkelt lille tastefejl mere ind. Jeg synes det er pudsigt at folk med sure opstød over andres stave- og tastefejl ikke selv læser deres indlæg igennem inden de sendes afsted....

Det ER folkeskolen den er gal med! Anonym
Du har fuldstændig ret!

Det ER folkeskolen, den er gal med!

Jeg hører nok ikke selv til dem, der var bagefter i skolen, men omvendt sad og læste bøger i matematiktimerne når jeg var færdig og kun åbnede min læsebog en gang om året (læste den igennem en gang for alle og åbnede den derefter kun for at læse højt i klassen)

Men det var jo så også et problem. For hører man ikke til "de normale" er der ikke plads til en i folkeskolen! Om man har brug for ekstra udfordringer, eller som du taler om, har brug for ekstra hjælp.

Så kan man måske komme i specialklasse, hvor man (i de klasser hvor jeg har snakket med eleverne fra) ikke får ekstra hjælp, der bliver bare stilllet ringere krav. Skulle det hjælpe?

Ydermere oplevede jeg at jeg da jeg kom i gymnasiet efter 9.kl., skulle gentage de sidste 2 års undervisning en gang til i f.eks. tysk. At tænke sig, jeg og mine kammerater i folkeskolen havde lært vores der-die-das i 8.kl., men skulle starte forfra igen. Der er ikke noget så motiverende som dobbeltarbejde... Hvis bare de andre elever havde lært det de skulle i folkeskolen havde det jo slet ikke været nødvendigt!?!

Så til politikerne: Lav en folkeskole hvor der ER plads (og ressourcer!) til alle, både dem der er mindre og mere begavede!

Louki (K27)

Flovt og dog nullee
Jeg har før lavet et indlæg om god opførelse, og her skriver jeg blandt andet, at når der bliver lavet en stavefejl/slå fejl, bliver man trynet. Jeg har selv problemer med at se når jeg laver en stavefejl og har svært ved at skulle side og lave kryds og bolle for at sætte kommaer men jeg får min mening og holdning ud. (Det var med vilje der ikke er tegnsætning i den sætning.)

Jeg tror, problemet er at børnene idag, lærer ved at genkende ordet når de læser.Mine drenge, kan ikke altid stave til det ord, de lige har læst og når jeg har mine problemer med at stave og sætte tegn, ja så kan jeg ikke altid hjælpe dem. Idag kører man på at det er bedre at læse hurtigt, end det er at kunne stave.

Jeg undskylder for mine fejl, men min mening tæller også med selv om at der er fejl i den. Lige så meget som alle andres, og behøver ikke trynes af den grund.

Tag til Norge! Anonym
Tag til Norge, der staver de på din måde...

Ja tag til Norge von_stricker
Eller vi kunne måske også bare begynde at snakke spansk, det er det mest udbredte sprog i verden. Hold dog helt op en sjov tankegang du render rundt med ha ha..

Opførelse??? Nyt ord? Anonym
Det var da flot. Til din information, hedder det opførsel!

dddd anonym
jeg gjordddde, må heller få skolepengene igen.

Norge? Nej tak... redhack
Hvordan kan i overhoved finde på at nævne det når jeg siger at jeg hellere vil tale engelsk...?

Hvis i tænker over det hvor meget engelsk hører i så ikke i hverdagen?

Party
Walkman
Diskman
Windows
Se nede i højre hjørne på denne side: eniro... Enhanced by Google.

Og så har vi alle film på tv... Engelsk... En gennemsnits dansker ser dagligt 2½ times tv. Hvor meget bliver man så ikke udsat for engelsk tale dagligt?

Rigtigt... oecon
Hvor har du da ret!

Selvom jeg da ikke skal sige mig fri for at stave forkert engang imellem, så synes jeg faktisk at der er utroligt mange, der staver rigtigt dårligt.

(Håber at jeg har stavet alt rigtigt :o ))

Uenig Dansk fyr 29 år
Den tyske filosof Friedrich Schelling har engang sagt, at det er en dårlig indvending mod en filosof, at han er uforståelig. Det tilsvarende kan man vel sige om sproget. Blot fordi mange ikke forstår sproget, er det ikke nødvendigvis sproget, der er noget galt med. Måske skyldes det en elendig grunduddannelse.

Når du, Anders Nielsen, er parat til at droppe dit eget modersmål, blot fordi DU ikke fatter sproget, siger dette mere om dig end om det danske sprog. Du foreslår, at vi i fremtiden bør gå helt over til engelsk, fordi dette er lettere. Blot fordi noget er let, er det ikke nødvendigvis godt. Der er i øvrigt ingen garanti for, at engelsk/amerikansk bliver fremtidens sprog. Romerriget varede heller ikke evigt. Faktisk viser de nyeste statistikker, at flertallet af den amerikanske befolkning inden for en kortere årrække vil tale spansk. Kina og det øvrige Asien vil formentlig også få en mere dominerende indflydelse i fremtiden. Måske skulle vi hellere gå over til kinesisk; men sammenlignet hermed vil du nok finde dansk betydeligt lettere.

Enig! Dansk fyr 29 år
Jeg er helt enig med dig. Samtidig må jeg dog tilstå, at det kan være ganske vanskeligt helt at undgå tastefejl m.v., når det går lidt (for) hurtigt.

Endvidere føler jeg behov for at påpege, at mobiltelefoner på dansk staves i ét ord :-)

he. Fatter jeg ikke sproget? redhack
jeg kan udemærket godt forstå dansk og skrive det. Jeg har aldrig haft nogle problemer med at skrive, og jeg forstår ikke hvordan du kan komme med denne sætning: "...blot fordi DU ikke fatter sproget, siger dette mere om dig end om det danske sprog".
Det var måske bedre hvis du startede med at ændre din tone lidt her i forumet. Jeg siger bare min ærlige mening, og at du så tager det dybt personligt undre mig en del...
Jeg syntes du skal prøve at læse mit indlæg: "Norge, nej tak".

Sprogets betydning Dansk fyr 29 år
Du forstår i hvert fald ikke sproget betydning.

Ups! Dansk fyr 29 år
Der skulle naturligvis have stået: Du forstår i hvert fald ikke sprogets betydning. Det danske sprog er den del af din historie og din kultur. Tænk sig hvis fremtidens unge ikke kan læse H.C. Andersen på dansk. Når du foreslår en afskaffelse af det danske sprog, vidner det efter min mening om en totalt manglende forståelse for sprogets betydning. Sproget er ikke blot et kommunikationsmiddel. Det har en langt mere vidtrækkende betydning.

Som at skifte til Euro redhack
Det er da som at skifte til Euro?

Jeg føler bare at alting efterhånden er ved at blive Engelsk.

Nu arbejder jeg dog også meget med computere, og på det punkt er over 70% af alt hvad jeg læser Engelsk.
Se bare et utroligt godt eksempel: "Preview"... Vi danskere begynder mere og mere at bruge Engelsk i hverdagen. Vi tager Engelsk til os.. Fuckhoved, bitch, cool, motherfucker... osv. Alt sammen slang, men efterhånden en del af det Danske sprog.

Bedre dansk = bedre engelsk Dansk fyr 29 år
Jeg er udmærket klar over, at engelsk får en stadig større betydning inden for visse forretningsområder. Set i et globalt perspektiv er engelsk imidlertid ved at miste terræn. I øvrigt er det engelske sprogs dominans i Danmark vel ikke et argument for at afskaffe dansk. Måske skulle vi hellere gå den modsatte vej og i stedet være mere bevidste om at bruge danske ord. Som det er i øjeblikket, er danske børn hverken perfekte til dansk eller engelsk. Når man ikke er i stand til at udtrykke sig på sit modersmål, kan man heller ikke finde ud af at udtrykke sig på andre sprog. Dette er jo netop argumentet for, at der ofres penge på såkaldt modersmålsundervisning af udenlandske børn i Danmark.

Frankrig er vores nye forbillede? redhack
I Frankrig oversætter de ord som walkman, diskman osv. Det kunne man naturligvis også gøre i danmark... Jeg føler bare at Danmark er sådan et lille land, og der er jo ingen der gidder at lære Dansk med mindre de bor i landt.
Som du også selv siger så er de unge Danskere ikke særligt gode til sproget, og jeg syntes næsten det kan være svært at forstå folk nogle gange fordi de ikke kan udtale ordet korrekt.

Jeg ser normalt ikke film med undertekster på da jeg simpelthen syntes at det ødelægger filmen. Jeg så også Friends/Venner, med undertekster, og det var nok noget af det værst oversatte jeg nogensinde har læst.

Og nu vi er ved undertekster, så syntes jeg tit at ordene bliver oversat forkert, eller ikke stavet rigtig. Simpelthen et elendigt forbillede...

Men okay vi danskere kan da godt lære både Dansk og Engelsk hvis vi tager os sammen...
Mine 2 kusiner på 3 og 6 år bor i England, men deres mor er fra Danmark. De kan begge BÅDE tale Engelsk og Dansk. De taler Dansk som enhvert andet Dansk barn, men er i modsætning til os Danskere også helt fantastiske til Engelsk. (de har lært det af forældrene).

At de Danske unge ikke kan tale ordenligt dansk tror jeg skyldes at forældrene ikke selv taler perfekt Dansk... Og når de så kommer i skole og skal til at lære at SKRIVE, så kan de dårligt nok tale Dansk.

SMS noget andet.. decibell
Hej "Faglærer"

Jeg giver dig og forfatteren af det originale indlæg grundlæggende ret.

Det er blevet et så stort problem, at jeg føler, folkeskolen har givet op? Det må de have gjort, når flere og flere ord efterhånden må staves på flere måder, end den "gammeldags" korrekte. Nogle kan sikkert huske, da ord som MAYONNAISE pludselig måtte staves MAJONÆSE, fordi alt for mange ikke kunne stave det korrekt. Lidt af en falliterklæring i mine øjne, for det fortæller næsten mere om underviserne og dem, der har ansvar for uddannelsen, end det gør om eleverne?

Jeg har en del gamle ordbøger, og det er lidt chokerende at se hvor mange ord, der nu har to eller flere stavemåder. Vi har også oplevet, at min yngre søster i skolen er blevet korrigeret af LÆREREN i en diktat, hvor ordet altså var stavet korrekt, men på den "gamle" måde. Tankevækkende, ikk?

Jeg synes, du har ret, når du placerer skylden hos politikerne. Men ikke kun fordi de har skåret i specialundervisningen - ordet special henviser i øvrigt til, at det er noget EKSTRAordinært, og altså ikke normalen - det må være manglen på ressourcerne til den almindelige undervisning, der har været med til at skabe problemet? For mange elever i hver klasse til for få lærere med deraf følgende for lidt tid til hver elev, er i mine øjne en af de største syndere. For lidt disciplin er en anden lige så stor, selv om jeg absolut ikke ønsker "den gamle skole" tilbage med korporlig afstraffelse m.m.

Min egen datter har jeg placeret i en privatskole, netop fordi hun ikke skal opleve det samme. De er nu 19 i hendes klasse, hvilket faktisk er een mere end den aftalte norm, men stadig har hun i hvert fald langt større chancer der, end i en folkeskoleklasse med op til 30 elever. Samtidig har jeg i en privatskole større forældreindflydelse og er med til at skabe skabelonen for, hvad de bør lære, og hvad der er acceptabel adfærd (sprogbrug, mobning m.m.).

Det har kun lidt, eller intet, at gøre med at undgå etniske minoriteter, noget jeg ellers er blevet beskyldt for. Der er nemlig også nydanskere (kan egentlig ikke lide det ord?) i hendes klasse, men sjovt nok, der er altså bare ikke de samme problemer med dem her, som man ellers ser i folkeskolerne, hvorfor mon?

Vi som forældre er de første, der har ansvar for at råbe vagt i gevær, når det halter efter i skolen. Men det kan jo så være næsten umuligt, hvis man ikke opdager det, fordi man ikke SELV staver for godt, og skolen ej heller reagerer, fordi de ikke har hverken de fysiske eller psykiske ressourcer dertil?

Vi kan dog - både som forældre og ansvarsbevidste samfundsborgere (hvor opstyltet det end lyder) - stadig gøre vores ved at stemme de politikere ind, der har emnet som mærkesag. For situationen vil ikke blive bedre med årene, kun værre. ;o(

At lære at stave hænger ikke kun sammen med abc-undervisning og grammatik; der er klare beviser på, at jo mere man læser af bøger, jo bedre staver man, for man "lagrer" ordene i hukommelsen, får et større ordforråd og dermed også en bedre evne til at udtrykke sig skriftligt. Spørgsmålet er så bare, om vi har tid til at læse i vore dage? Og om vi efterhånden evner at tage den med ro længe nok til, at man kan fordybe sig en bog?

Jeg har "tvunget" min 9-årige datter til at læse bøger, især når hun klagede over, at hun kedede sig, og hvor jeg i starten virkelig skulle nøde hende, gør hun det med stor glæde nu - og har udover en kæmpe udvikling i hendes evne til at læse/stave faktisk også vundet evnen til at slappe af i sit eget selskab, uden at der hele tiden skal ske noget. Så noget må det have at sige?

Jeg synes dog ikke, SMS-sprog kan bruges i denne sammenhæng, for det er et særligt sprog udviklet til at fylde så lidt som muligt og med mange specielle ord og betydninger (slang-ord?). Tror godt, at de fleste kan skelne i mellem det og almindeligt sprog?

Det kan ganske rigtigt være svært at læse og forstå nogle af indlæggene her på debatten, men til enhver tid tager jeg hatten af for folk, der vover at ytre sig, selv om de godt ved, de har problemer dermed, for det kræver et langt større mod.


KnuZ (*S*)

D.

Det MÅ ikke være svært... decibell
for så skal vi bare bruge vores hjerner, og gud forbyde at man skal arbejde for sagen...(*S*)

Ironi... decibell
Måske skulle vi oprette en skole her på siderne, hvor alle, der lykkeligt ved bedre, kan belære de stakler, der ikke gør??????????????????????????

Delvis enig Hmmhmm
Jeg sætter også en ære i at skrive korrekt. Men stavefejl er jo en ærlig sag, hvis man f.eks. er ordblind...
Det der irriterer mig mere er det chat/sms-sprog, der bliver brugt alt for meget. NEJ, det hedder ikke j, det hedder jeg osv.

Nu håber jeg ikke, at der er nogle stavefejl i dette indlæg lige præcis om dette emne...
giv feedback på evt. fjel hehe

SMS-sprog nææh Hmmhmm
Ja, men så lad os da holde sms-sproget i sms'erne....
J lar demonstrativt vær m at brue d ozo i sms'er...
Er det ikke irriterende?

Ik hvis man forstår d.. Decibell
;o)

Det er ikke kun kunsten at stave Niels V. Petersen
Jeg kunne i nogle af indlæggene ikke lade være med at lægge mærke til kommasætningen.

At sætte kommaer er ikke en ligeså væsentlig dyd som at stave tilstedeligt; men hvis man er aktiv fortaler, som jeg, for at bevare og behandle sproget ordentligt, så går det ikke, at man sætter komma foran en infinitivskonstruktion, fordi man har lært at sætte komma foran "at".

Kunsten at sætte komma er undervurderet. Det vil sætte en i stand til at lave mere klingende tekster, eftersom man pludselig kan tillade sig at lave indskudte sætninger, og det vil blive naturligt. Lixtallet får pludselig nye dimensioner.

Det går heller ikke, som vi netop ser i dag, at nybagte universitetsstudenter, dem der skal banke viden ind i hovedet på vores knægte og frøkener, ikke selv kan finde ud at placere det. Det kan vist ikke undre nogen, at den næste generationer sætter kommaer, som var de alle spredt med rund hånd til sidst. Jeg læste for nylig en rapport fra Niels Brock, skrevet af aspiranter til det intellektuelle arbejdsmarked - I Guder, hvor det så ud!! Kommaerne var forskudt, således at de var sat midt i en hovedsætning og en bisætning.
Det er ikke så svært, når man først får det lært

Arv og miljø gittedorte
Hej decibell.
Du har ret i at det ikke kun er fordi der er skåret i specialundervisningen at så mange har problemer med sproget.
Du har sat dine børn i privatskole og det er et godt alternativ til folkeskolen. Man kan se hvordan de private skoler vinder mere og mere frem og alene det burde få vores politikere til at åbne øjnene.
Der er i folketinget vedtaget en handlingsplan der siger at 95 % af en ungdomsårgang skal ha´ en uddannelse og 50% af disse en videregående uddannelse. Dette bliver svært at leve op til med den standart der er i folkeskolen i dag.

Samtidig spiller arv og miljø stadig en stor rolle. Ikke alle har resourcerne til at sætte deres børn i privatskole eller til at følge op på deres daglige skolegang.
Du og jeg er så priviligerede at vi har orden i vores liv og dermed overskud til at give vores børn den bedst mulige opvækst og støtte dem på alle måder. Men ikke alle har den mulighed. I mit job, ser jeg rigtig mange fra samfundets nederste lag. Unge som i deres opvækst er blevet svigtet på den ene eller anden måde, og når jeg kommer ind på livet af disse unge mennesker viser det sig tit og ofte at deres forældre ingen uddannelse har, er arbejdsløse eller på overførselsindkomster.
Disse unge er ikke blevet "presset" til at læse bøger og har ikke haft muligheden for at gå på privatskole.
Mønsteret gentager sig på trods af politikernes gode intentioner.
Grunden til at jeg fremhæver dette er, at en meget stor procentdel af disse mennesker netop havner på en teknisk skole. De har en formodning om at hvis de skal være håndværkere behøver de ikke at kunne læse eller skrive.

Så du den udsendelse der var i TV for noget tid siden? Et TV hold fulgte to klasser på to forskellige skoler for at undersøge hvor meget tid de mere krævende elever "tog" fra resten af klassen?
Det var virkelig en tankevækkende udsendelse.
Jeg har stor respekt for de folkeskolelærere der kan håndtere en klasse hvor der er SÅ stor forskel på elevernes faglige niveau. Men det viste sig, at de svage elever slet ikke fik hjælp nok på trods af at læreren brugte størstedelen af tiden på at hjælpe disse, og samtidig sad de velfungerende og bogligt dygtige og kedede sig.

Der har været meget fokus på at noget af det vi danskere skal "overleve" på er vores viden.
Jeg har svært ved at se hvordan det kan lade sig gøre i praksis når der hele tiden skæres i de økonomiske resourcer.
På min arbejdsplads forsvinder skolepraktikken og det er noget der berører hele skolen økonomi og dermed alle de andre elever.
Samtidig skæres der i taxameterpengene så der bliver færre og færre penge pr. elev pr. lektion.

Mht. at læse, har jeg også altid opfordret mine børn til at læse og de fik godnathistorier hver aften da de var små. Min datter som i dag er 15 har virkelig taget det til sig, hun læste bl.a. den sidste Harry Potter bog på halvanden dag. Det har virkelig gavnet hende, ikke bare hvad angår stavning men også hendes evne til at formulere sig og tænke abstrakt, som du også selv er inde på.

En anden ting i dit indlæg som satte tankerne i gang hos mig er det du skriver om etniske minoriteter i privatskolen. Du har ret i at det er tankevækkende at der ikke er de samme problemer med denne gruppe som man ellers tit ser i folkeskolen.

Jeg kan også give dig ret i, at de mennesker som blæser på deres maglende færdigheder og alligevel kaster sig ud i debatten fortjener at blive respekteret.

Hilsen faglæreren

Til Hmmhmm Niels V. Petersen
Hej

Du ville gerne have feedback.

I din overskrift "Delvis enig" hedder det egentligt: "Delvist enig".

-og så er der 3 kommafejl.

Vi ses ;)

Min svaghed gittedorte
Jeg indrømmer blankt at tegnsætning er min store svaghed hvad angår skrivning. ja her ville jeg jo gerne ha´ sat et komme foran at, men må hellere lade være :-)
Når jeg skriver, drysser jeg kommaerne ud hvor jeg synes det passer ind i læserytmen.
Af en eller anden grund synes jeg ikke det betyder lige så meget med en korrekt tegnsætning, som med en korrekt stavning. Det falder mig mere i øjnene når et ord er stavet forkert end når et komme er sat forkert.

Kan i læse dette? gittedorte
Iøfgle en uerndsøeglse på Cmabrigde Uinvertisy, bteyedr det ikke noegt i hivklen rkækefløge bgotsavrene såtr i et ord, det esente vgitgie er at det frøtse og sdiste bgosatv i odret er på de rtete padlser. Rseten kan linge vloaypk, men du vil satdig vræe i snatd til at lsæe det. Det er frodi den mnenesekilge hejrne ikke lesær hevr bgotsav, men odret som en hleehd. Så belv man så mgeet klogree.

Hilsen faglæreren

Interessant Dansk fyr 29 år
Ja, jeg kan godt læse og forstå det skrevne.

Det var faktisk en ganske interessant oplysning :-)

Ja ikke? gittedorte
Netop.

Hold nu k...! Hmmhmm
Så må der også snart været kastet mudder nok!!!
Du er lige præcis den type han beskriver i sit indlæg! Nogle gange er ens budskab dummere end måden man staver på.
Apropos FLOT!!!

Tak... Hmmhmm
Det var faktisk en joke, hvorfor jeg også skrev fjel og ikke fejl. Men tak!

Ja, det er interessant Hmmhmm
Derfor er der heller ingen grund til at klantre folk at de har svært ved at stave...

Selv tak - og en information Niels V. Petersen
Jeg talte ikke den fejl med...

Hmm slang von_stricker
Kunne det taenkes at det kun er en trend og at vi i naer fremtid vil gaa over til at bruge gode dansk ord som Poul Reichardt eller Lille Per engang brugte. Her taenker jeg paa, Vandal, Bandit, Skarnsunge, Kaelling etc. i stedet for de engelske synonymer vi til tider bruger idag.

Giver jer ret Huld
Jeg er selv "ung" (14), og jeg er helt enig i at mange mange unge virkelig ikke kan finde ud af at stave ordentligt. Har heldigvis ikke selv problemer. Man burde sætte mere fokus på det i folkeskolen, fx når man skriver stile, så retter lærerne (vores gør i hvert fald ikke) ikke stavefejlene. Kun de grammatisk forkerte, og de synes jeg ikke er rigtigt! Så tror de stakkels elever jo bare at sådan staver man til ordet, og så lærer de jo aldrig at stave rigtigt, når de ikke engang får at vide når det er forkert!

P.S. Jeg tror altså gjort bliver stavet uden d?? Det ser bare så mærkeligt/gammeldags ud Gjordt. Lidt ligesom å med to aer Paa, det ser underligt ud, men sådan stavede man nu engang...

Tager forbehold for eventuelle stavefejl :)

Lærernes fejl Huld
Jeg synes ikke at det er dem der ikke kan stave godt eller godt nok er skyld i det, det er da en fejl fra lærernes side!

Kinesisk??? g.i.s.p
Kinesisk og indiske er jo også temmelig udbredt i denne verden. Så det kunne være, det skulle være dem, vi skulle til at tale i næste generation....
Siger bare: hurraaaa for alle sprog. De kan jo stadig bruges i de enkelte lande.....

Måske..... g.i.s.p
Man kan vist ikke skyde skylden på en enkelt gruppe. Det handler vel i bund og grund om respekten for sit eget sprog og at man er stolt af det. Jeg er stolt af det danske sprog og jeg gør, hvad jeg kan, for at tale og skrive det så korrekt som muligt.
Jeg må erkende, at når jeg ser, hvor ligeglade unge er i dag mht. det danske sprog, skærer det mig sgu lidt i hjertet. Selv om engelsk og amerikansk er meget fremtrædende i medier og andre steder, skal man ikke glemme sit eget sprog.
En stor hjælp ville vel også være, hvis det offentlige og private firmaer gjorde mere ud af at bruge det danske sprog. det kan i hvert fald ikke skade.

DET ER NEMLIG RIGTIG redhack
Jeg ledte BARE lang tid efter den sætning, men jeg kunne ikke finde den nogen steder... :(

Fedt nok at du postede den. :)

brug dog en ordbog anonym
mon dog ikke folkeskolens lærere har lært dig at bruge en ordbog. Stavning er ikke en trossag. Der har efterhånden været flere retstavningsreformer, så man skal bruge enordbog, når man er i tvivl

hvordan mon?? anonym
Faglæreruddannelse er altså et ord på dansk. Hvad galt er der i at lære de unge mennesker at anvende en ordbog? Der er ingen grund til forargelse. Det er svært nok at lære at bruge ordbogen, hvis man er en dårlig staver. Du kan vel ikke mene, at stavning er et af de store problemer for ungdommen i dag. Hvis folkeskolen skulle tildeles flere ressourcer, er der alvorligere problemer at sætte i over for først.

nå, nu igen hovsa
Læs dit eget indlæg. Er du virkelig blevet 27 år og stadig så "klog", at du giver skolen skylden. Hvem er skolen? Politikerne, der afstikker rammerne? Lærerne, der kæmper en sej og ofte idealistisk kamp. Forældre der sender børn i skole: Tænk dig, nogle af de børn er vant til at gøre lige som det passer dem og skolen skal rumme dem alle. Det er en virkelig rummelig skole. Prøv dog at se mere nuanceret på tingene.

I skal staves med stort i tiltale hovsa
men det synes du måske heller ikke betyder så meget. Kommaer eller mangel på samme kan ofte ændre en sætnings betydning, så et komma kan i nogle tilfælde være mere meningsforstyrrende end en stavefejl. Tænk blot på det klassiske eksempel: Hvis jeg ikke kan så, kommer jeg. Hvis jeg kan så, kommer jeg ikke.

Hvilke problemer skal løses først? gittedorte
Der er bestemt ikke noget galt i at lære eleverne at bruge en ordbog, tværtimod.
Det jeg undrer mig over er hvad en ordbog hjælper?
Hvis lille peter i sin diktat har skrevet gjordt i stedet for gjort, og han ikke har nogen ide om at det er forkert, så slår han da ikke ordet op.
At eleverne i folkeskolen er dårlige til at stave, er en udløber af ressourcemangelen. Du skriver at der er alvorligere problemer at sætte i over for først og det giver jeg dig ret i.
Hvis klasse kvotienten blev sat ned, hvis der kom dobbelt lærerdækning på i nogle timer om ugen, hvis der blev taget mere hensyn til differentieret undervisning, så ville det automatisk gavne elevernes stavning.
Hvad er det for alvorlige problemer i folkeskolen som du vil sætte ind overfor? Vil det ikke medføre en bedre undervisning, og dermed stavning, når de problemer du mener der skal tildeles resoursser til, bliver løst?

Jeg forstår ikke helt hvad du mener med: Faglæreruddannelse er altså et ord på dansk ?

Hilsen faglæreren

Rettet mod "anonym" eller... Decibell
mod mig? Håber, det er det første, siden du skriver "apropos FLOT", for mit svar var skrevet i dybeste ironi og som sådan vel et udtryk for samme mening som den, du har???

Mvh. D.

Hmmm rp22
Synes du slet ikke at der er noget specielt over at kunne tale to sprog? Desuden, bare fordi vi hører meget engelsk, betyder det jo ikke at vi skal til at tale engelsk, det er jo latterligt hvis vi skulle det. Der er da også noget specielt over at have sit eget sprog synes du ikke? Jeg vil i hvert fald aldrig synes at det ville være godt, hvis danskerne skulle til kun at tale engelsk. Det ville da virkelig være en skam, helt ærligt.

Selv hovsa! Anonym
Prøv lige at høre dig selv: Børn er vant til at gøre lige som det passer dem?!?!?!?

Du synes slet ikke der er noget galt med det? Skal børn ikke undervises og vejledes i de ting som er praktisk at vide her i livet?

SKAL de have lov til at gøre som det passer dem på den bekostning at de som voksne står og mangler en hel masse kundskaber og bliver dømt dumme og uvidende?

Og ja, skolen skal rumme alle. Det var netop det der var pointen i hvad jeg skrev! Om man er "forud" eller "bagud", skal der tages hensyn til den måde individet lærer bedst på.

Der er nogle der lærer hurtigere end andre, men vi kan alle lære! Det tror jeg, der er mange ordblinde, der har været opgivet som børn, som har været på kursus og har lært at læse som voksne, der ville give mig ret i!

iiihhhhh nullee
Som jeg før har skrevet, kan jeg godt have svært ved at stave, men min mening har vel også lov at komme med.

Det jeg mener er brug dog tiden og siderne på at forstå budskabet i et indlæg istedet på at fremhæve jer selv som iiihhhh så kloge danskkyndige, at i glemmer hvad der står i indlæget, men skal rette på stavefejl og gramatik, så det ødelægger en god debat.

Og nå jeg lavede en stavefejl, jeg kan leve med det, kan du....

Den der staver... Ole
Den der staver D i gjort....han skal ha` sin ende smurt...

hhmmmm Anonym
aldrig får brug for at skive selv

husk r i skrive

opførelse = gammelt ord Anne 28
Ih hvor har du travlt ! Budskabet var jo lige netop at det er meningen der gælder og ikke at der kommer en enkelt fejl en gang imellem.
Til din information er "opførelse" et godt gammelt dansk ord for en forestilling i f.eks. et teater.
ti hi fnis

Glimrende debat Mike
Jeg vil blot medgive, at jeg er rørende enig med dig. Som dansklærer er det særdeles positivt at se en person, som virkelig ønsker at værne om det danske sprog. En anden ting er tegnsætning. Denne behersker kun meget få danskere, og det finder jeg dybt skuffende. Jeg kan også meddele dig, at din tekst med hensyn til tegnsætning ej heller er korrekt. Ellers et fint indlæg!

En sætning skal altid startes med stort begyndelsesbogstav! Mike
Ikke sandt????

Hvad mener du? Sprogspasseren
Jeg forstår ikke hvad du mener med følgende:
Hvis jeg ikke kan så, kommer jeg. Hvis jeg kan så, kommer jeg ikke
Jeg kan forstå hvis sætningen er den samme og når kommaet så flyttes ændres hele betydningen. Men her er der byttet om på nogle ord i sætningen??

Hvordan fungerer dit hovede? Rasmus Østergaard
Sig mig scannede du abre indlægget for stavefejl eller læste du det???

Det hjælper jo ikke meget på det danske sprog at du kan stave det, du skal jo også gerne kunne forstå det!

Det er pointen med indlægget der gælder ikke om der stavefejl i det!

Om det er svært? Rasmus Østergaard
Ja det kan godt være svært for os unge at sætte kommaer rigtigt! Jeg er personligt vokset op med først at lære det gammeldags grammatiske komma. Så en overgang skal man til at lære at sætte et nyt form for komma, pausekomma eller noget i den stil blev det kaldt, så afskaffer man det igen, og vi skal igen til at huske og lære det gamle.

I dag er det blandt en del af dem jeg kender, at man bare kan sætte et komma for hvert 5. ord. Så skulle det givetvis passe og så hvrt 5. komma skal skiftes ud med et punktum, så kan læreren selv vælge, om der skal rettes efter gammelt eller nyt komma. Som regel rammer faktisk, et godt stykke over halvdelen af kommaerne ritigt.

Jo det kan godt være svært!

Nemli Rasmus Østergaard
Jeg har på et tidspunkt overvejet, hvorfor vi dog ikke bare skiftede til engelsk. Det er meget nememr at kommunikere, og man kan næsten ikke undvære eneglsk i vores moderne verden.
Jeg kan nu godt se at det er en skam at skrotte noget så fantastisk som et helt sprog. Dansk er et godt og et smukt sprog. Det er engelsk dog også. Jeg ville nødigt undvære nogen af dem. Det er også tit jeg tager mig selv i faktisk at tænke på engelsk.
Det gør nu verden speciel at alle lande har deres egne sprog. Det ville da være kedeligt, hvis du rejste den halve jord rundt og alle andre stadigvæk talte nøjagtigt som derhjemme. Det er på en måde smukt.

Ja, jeg synes også at det er en skam at rive det danske sprog i stykker på den måde. Jeg kan desværre næsten ikke lade være med selv at gøre det. Det er en hurtigere måde at kommunikere på. Jeg synes selv, at det er beklageligt at se en sætning helt ført ud i sms-sprog. På den anden side set er det vel også på en måde en form for dialekt. Hvis du kigger på sms'er skrives de på en måde, mens det er anderledes når man chatter. Det er også forskelligt hvor du chatter og i hvad kreds, som fx i h4x0r, alm. chat lang, sms spr. etc.
Det gode gamle danske sprog skal selvfølgelig bestå, men sker der noget ved dialekterne, så længe bøger, tidsskifter etc. holder sig til "rigtig" dansk.