Sting går sine egne veje

Sting går sine egne veje djdaddy
Stjernens kommende album 'Songs from the Labyrinth' er en samling af sange fra 1500-tallet - spillet på lut.


Den forhenværende frontmand i The Police har vel efter hånden bevist præcist hvilket unikt musikalsk materiale han er lavet af. Dette må derfor være grunden til, at Sting nu har overskud til at udgive en plade, som ikke umiddelbart har udsigter til at blive endnu en storsælger.

Den 10. oktober udkommer pladen 'Songs from the Labyrinth' som er blevet til i samarbejde med lut-spilleren Edin Karamazov fra Sarajevo. Udover sange fra det 16. århundrede indeholder albummet også nye versioner af 'Message in a Bottle' og 'Fields of Gold'.

Om sit nye album siger Sting:
-Jeg er klar over, at mit album er længere ude end 'O Brother Where Art Thou' -soundtracket, men.... hvorfor ikke? Indtil videre har responsen været positivt - folk har sagt: 'Wow, det her er virkeligt forfriskende'. Måske har pladen hit-potentiale, måske har den ikke."

Uanset om pladen bliver en succes eller ej har Sting og Karamazov planlagt en række koncerter. I første omgang i London og New York. Ifølge Sting skal numrene spilles i kontrollerede omgivelser, hvilket naturligvis udelukker stadionkoncerter.

Side-sting? T. Rex
Det er da en ny side

Han må da gerne m34Århus
komme til Århus igen, ligesom da jeg hørte ham i Rådhusparken en varm sommeraften 15. Juli i år. Der spillede han nu godtnok på ryggraden..alle de kendte gamle numre...men ih, hvor var det en god koncert...selvom anmelderne snakkede om at nogle koncertgængere snakkede koncerten i smadder...det hørte jeg nu ikke så meget til...

Jeg glæder mig til at høre Stings nye musikalste eksperiment :-)