Sting-koncerten i Århus?

Sting-koncerten i Århus? m34
Hejsa

Jeg var til Stingkoncerten i Rådhusparken i Århus i lørdags - en ganske enkelt helt ubeskriveligt god koncert i helt perfekte rammer og perfekt indian summer aften og en kavalkade af gamle kendinge fra Sting - efter min mening kunne denne koncert ganske enkelt ikke være bedre - som ivrig koncertgænger har jeg været til vel omkring 300 koncerter igennem årene, og denneher vil med sikkerhed stå helt klar på min nethinde engang når jeg bliver gammel!

Nu læser jeg så anmeldelserne af koncerten i dagens aviser - alle anmeldere er enige om én ting - det var en "okay" koncert, men den blev ødelagt af et meget hyggesnakkende publikum!

Nu kan det godt være, at jeg er et af de mere ivrige Sting-fan og stod derfor relativt tæt på scenen (jeg vil tro omkring 10.-15. række), men det med et "meget hyggesnakkende publikum" kunne jeg ikke genkende (det skulle da lige være min kæreste, som i tide og utide skulle vide noget om Sting og Police, da hun ikke kendte noget til ham i forvejen.)

Jeg kunne da godt tænke mig at vide om nogen her på SOLen var med til koncerten og om de oplevede den megen "hyggesnak", som praktisk talt alle koncertanmeldere i dagens aviser er enige om at det var så grelt, at det direkte ødelagde koncerten.

Jeg forstår det ikke - af 2 grunde: dels fordi man har betalt omkring 550kr for at komme ind og se og ikke mindst HØRE en af musikkens allerstørste verdensnavn og dels fordi jeg stort set ikke hørte den "øredøvende hyggesnak".

Hvis du var med til koncerten i lørdags - hvad var din oplevelse da?

PS: vi mangler vist en "koncert-debat"...